MENY: Donation er godt for fokus på bælgfrugter
29.11.2023 09:54:36 CET | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Det skal være let for danskerne at spise bælgfrugter. En stor donation skal hjælpe en kampagne på vej, og MENY, der er med i kampagnen, ser det som et stort plus.

Bælgfrugter og særligt danske bælgfrugter er en vigtig faktor på vejen mod en mere bæredygtig kost. Derfor skal det være let for danskerne at lave mad med bælgfrugterne, og det skal en donation fra Fonden for Plantebaserede Fødevarer, hjælpe med til.
Fonden har givet 3,6 millioner kroner til kampagnen ”Gør det let at spise bælgfrugter”. I den kampagne vil Forbrugerrådet Tænk sammen med MENY, Salling Group, Coop, Nemlig.com og Rema 1000 sætte fokus på børnefamilier og inspirere danskerne til at tage de første skridt på vejen mod flere bælgfrugter på tallerkenen.
Selv om andre i år har oplevet et fald i salget af bælgfrugter, så har MENY haft en vækst på 10-12 procent af salget. Formentlig på grund af et aktivt tilvalg.
“I MENY tager vi ansvar for – sammen med producenterne – at vise danskerne vejen til en mere bæredygtig kost. Det gør vi blandt andet ved at “overinvestere” i de plantebaserede varer. Vi har fx mere end dobbelt så mange af disse varer på hylderne i forhold til, hvad salget berettiger til. Fordi vi gerne vil investere i at gå forrest,” siger Jesper Bjerring, kommerciel direktør i MENY.
“Tidligt på efteråret indledte vi et forsøg i en af vores butikker, hvor vi sammen med Meyers Køkken valgte at sælge bælgfrugter i løs vægt. For nogle kunder kan det måske virke uoverskueligt at skulle købe et halvt eller et kilo, hvis man ikke ved, om man kommer til at bruge dem. På denne måde kan de købe en mindre mængde og prøve det af. Inden længe er dette tiltag udvidet, så kunderne kan købe bælgfrugter i løs vægt i 10-11 butikker i hovedstadsområdet. Og vi håber selvfølgelig, at det kommer endnu længere ud i den kommende tid,” fortsætter Jesper Bjerring.
Fonden for Plantebaserede Fødevarer uddeler i alt næsten 60 millioner kroner til forskellige projekter.
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkFølg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Investering i vedvarende energi: Dagrofa Foodservice opsætter solceller på 21 Cash & Carry-butikker12.8.2026 07:54:19 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af bæredygtighedsprogrammet ’Grobund for mere’ investerer Dagrofa Foodservice i solcelleanlæg på 21 Cash & Carry-butikker. Når alle anlæg er i drift, forventes de samlet at producere ca. 1,5 mio. kWh om året svarende til omkring 25 % af butikkernes strømforbrug.
'Madscenen - for professionelle' vender tilbage med over 140 udstillere og kulinarisk inspiration6.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 9. september bliver TAP1 i København igen samlingspunkt for professionelle madfolk fra hele landet, når Dagrofa Foodservice inviterer til inspirationsmessen 'Madscenen - for professionelle'. Med mere end 140 udstillere, smagsoplevelser, et omfattende program af masterclasses og et særligt fokus på økologi med Aarstiderne i en central rolle er der lagt op til en dag fyldt med inspiration og ny viden for den danske foodservicebranche.
Restaurantkæden Banzo skruer op for dyrevelfærden på menukortet3.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oksekød fra Grambogård er kommet på menukortet hos den københavnske restaurantkæde Banzo, som har taget et strategisk valg om at have mere fokus på dyrevelfærd. Den beslutning er populær hos Banzos gæster og salget af retter med oksekød er denne sommer steget med næsten 10%.
Solen sætter sit præg på danskernes indkøb16.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes indkøbskurve er kraftigt påvirket af solen og varmen for tiden. Salget af solbeskyttelse er således firedoblet i Dagrofas detailkæder MENY, SPAR og Min Købmand, mens koldskål, kammerjunkere og is er mere end fordoblet.
Dagrofa Foodservice hylder madmodige spejdere, når aftensmaden bliver vegetarisk under Spejdernes Lejr 202615.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når 30.000 spejdere d. 18.-26. juli samles til Spejdernes Lejr, er Dagrofa Foodservice hovedleverandør bag et nyt menukoncept, hvor aftensmåltiderne for første gang er 100% vegetariske. Til formålet har Dagrofa Foodservice udviklet et særligt diplom for MadMod og en tilhørende pin, som gruppeledere kan give til spejdere, der viser mod og nysgerrighed ved måltiderne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum