Kunstig intelligens skal hjælpe med at fjerne PFAS
Nyt forskningsprojekt kobler nogle af Danmarks fremmeste forskere inden for PFAS-oprensning med kunstig intelligens. Målet er at udvikle og super-optimere en ny form for rensningsteknologi til spildevand og drikkevand ved hjælp af kunstig intelligens.
Med et nyt forsknings- og udviklingsprojekt vil forskere fra Aarhus Universitet udvikle en ny teknologi, der kan indsamle og nedbryde de såkaldte evighedskemikalier, PFAS, i ét samlet trin i en rensningsproces, der kan kobles direkte på f.eks. drikkevandsboringer og rensningsanlæg.
Projektet er støttet af Villumfonden med 3 millioner kroner og skal forene nyudviklet rensningsteknologi fra nogle af landets førende forskere inden for PFAS-oprensning med kunstig intelligens, der kan sørge for, at oprensningen foregår så optimalt som muligt.
”I projektet skal vi designe, konstruere og teste en ny, automatiseret nedbrydningsteknologi til kontinuerlig PFAS-nedbrydning. Vi etablerer desuden en åben database, der identificerer betydende og begrænsende faktorer for nedbrydningsreaktioner med PFAS-molekyler i reaktoren,” siger lektor Xuping Zhang fra Aarhus Universitets Institut for Mekanik og Produktion, der leder projektet i samarbejde med lektor Zongsu Wei fra Institut for Bio- og Kemiteknologi.
PFAS (per- og polyflouralkylstoffer, er siden 1940’erne blevet benyttet i et utal af produkter lige fra regntøj og byggematerialer til møbler, brandslukkere, solpaneler, gryder, emballage og maling.
PFAS har imidlertid vist sig at have en række skadelige effekter på mennesker og miljø, og stofferne er desværre ligeledes meget svære at nedbryde i naturen. Derfor akkumuleres stofferne kontinuerligt i mennesker og dyr og i øvrigt alle andre steder i naturen.
I Danmark er PFAS-stoffer bl.a. fundet i en lang række drikkevandsboringer, i overfladeskum på havet, i jord på brandøvelses-pladser og i en lang række andre steder som eksempelvis i økologiske æg. Det er ikke muligt at fjerne PFAS fra alt, men man arbejder på at fjerne PFAS fra grundvandet i de drikkevandsboringer, der er forurenet med stofferne.
De mest gængse måder at filtrere drikkevand for PFAS i dag er via filtrering med enten aktivt kul-filter, ionbytnings-filter eller med en specialdesignet membran. Alle disse muligheder filtrerer PFAS fra vandet, men destruerer ikke PFAS. Filtrene er derfor alle midlertidige, idet de skal sendes til forbrænding for at destruere det akkumulerede PFAS eller ender på lossepladser.
Med projektet, der går under navnet ’Machine Learning to Enhance PFAS Degradation in Flow Reactor’, skal der designes og udvikles en optimal og permanent løsning til landets drikkevandsboringer og rensningsanlæg, der konstant indfanger og nedbryder PFAS, og som samtidig overvåger sig selv.
”Vi er nødt til at være kreative og tænke ud af boksen. Jeg ser mange fordele ved at koble kunstig intelligens med flere forskellige vandbehandlingsteknologier, men det er ikke en let opgave at integrere en intelligensbaseret optimering. Det kræver stor synergi mellem maskinlæring og kemiteknologi, men perspektiverne er store,” siger lektor Zongsu Wei fra Aarhus Universitets Institut for Bio- og Kemiteknologi.
Nøgleord
Kontakter
Xuping ZhangLektorInstitut for Mekanik og Produktion
Tlf:41893167Tlf:41893167xuzh@mpe.au.dkZongsu WeiLektorInstitut for Bio- og Kemiteknologi
Tlf:93522047Tlf:93522047zwei@bce.au.dkFølg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Dansk forsker vinder nobelpris i bæredygtighed4.10.2024 13:01:26 CEST | Pressemeddelelse
Gennem 30 år har han forsket i, hvordan landbruget påvirker klimaet. Nu bliver han belønnet med en slags “lille” nobelpris.
Iltsvindet i de danske kystvande, Kattegat og Storebælt slår atter en dyster rekord4.10.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et havområde større end Fyn og Sjælland tilsammen er lige nu ramt af iltsvind. Iltsvindet er 50% værre end i september sidste år, hvor det var rekordstort.
Største iltsvind i årtier4.10.2024 10:07:39 CEST | Pressemeddelelse
Arealet med iltsvind i de indre danske farvande er nu større end Fyn og Sjælland tilsammen.
Invitation til Q&A om iltsvind i de indre danske farvande3.10.2024 17:14:34 CEST | Presseinvitation
Mød seniorrådgiver Jens Würgler Hansen fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.
Bovaer: Sådan sænker det køers klimaaftryk3.10.2024 08:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Metan fra køers fordøjelse er en af landbrugets store klimaudfordringer, og det er forskningen i færd med at tackle. Med en ny klimaregulering forventes et krav om, at landmænd skal anvende enten fodertilsætningsstoffet Bovaer eller ekstra tilskudsfedt i foderet for at reducere metanudledningen fra malkekøer. Men hvad er et fodertilsætningsstof, og er det virkelig en genvej til store klimagevinster?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum