Kunstig intelligens skal hjælpe med at fjerne PFAS
Nyt forskningsprojekt kobler nogle af Danmarks fremmeste forskere inden for PFAS-oprensning med kunstig intelligens. Målet er at udvikle og super-optimere en ny form for rensningsteknologi til spildevand og drikkevand ved hjælp af kunstig intelligens.
Med et nyt forsknings- og udviklingsprojekt vil forskere fra Aarhus Universitet udvikle en ny teknologi, der kan indsamle og nedbryde de såkaldte evighedskemikalier, PFAS, i ét samlet trin i en rensningsproces, der kan kobles direkte på f.eks. drikkevandsboringer og rensningsanlæg.
Projektet er støttet af Villumfonden med 3 millioner kroner og skal forene nyudviklet rensningsteknologi fra nogle af landets førende forskere inden for PFAS-oprensning med kunstig intelligens, der kan sørge for, at oprensningen foregår så optimalt som muligt.
”I projektet skal vi designe, konstruere og teste en ny, automatiseret nedbrydningsteknologi til kontinuerlig PFAS-nedbrydning. Vi etablerer desuden en åben database, der identificerer betydende og begrænsende faktorer for nedbrydningsreaktioner med PFAS-molekyler i reaktoren,” siger lektor Xuping Zhang fra Aarhus Universitets Institut for Mekanik og Produktion, der leder projektet i samarbejde med lektor Zongsu Wei fra Institut for Bio- og Kemiteknologi.
PFAS (per- og polyflouralkylstoffer, er siden 1940’erne blevet benyttet i et utal af produkter lige fra regntøj og byggematerialer til møbler, brandslukkere, solpaneler, gryder, emballage og maling.
PFAS har imidlertid vist sig at have en række skadelige effekter på mennesker og miljø, og stofferne er desværre ligeledes meget svære at nedbryde i naturen. Derfor akkumuleres stofferne kontinuerligt i mennesker og dyr og i øvrigt alle andre steder i naturen.
I Danmark er PFAS-stoffer bl.a. fundet i en lang række drikkevandsboringer, i overfladeskum på havet, i jord på brandøvelses-pladser og i en lang række andre steder som eksempelvis i økologiske æg. Det er ikke muligt at fjerne PFAS fra alt, men man arbejder på at fjerne PFAS fra grundvandet i de drikkevandsboringer, der er forurenet med stofferne.
De mest gængse måder at filtrere drikkevand for PFAS i dag er via filtrering med enten aktivt kul-filter, ionbytnings-filter eller med en specialdesignet membran. Alle disse muligheder filtrerer PFAS fra vandet, men destruerer ikke PFAS. Filtrene er derfor alle midlertidige, idet de skal sendes til forbrænding for at destruere det akkumulerede PFAS eller ender på lossepladser.
Med projektet, der går under navnet ’Machine Learning to Enhance PFAS Degradation in Flow Reactor’, skal der designes og udvikles en optimal og permanent løsning til landets drikkevandsboringer og rensningsanlæg, der konstant indfanger og nedbryder PFAS, og som samtidig overvåger sig selv.
”Vi er nødt til at være kreative og tænke ud af boksen. Jeg ser mange fordele ved at koble kunstig intelligens med flere forskellige vandbehandlingsteknologier, men det er ikke en let opgave at integrere en intelligensbaseret optimering. Det kræver stor synergi mellem maskinlæring og kemiteknologi, men perspektiverne er store,” siger lektor Zongsu Wei fra Aarhus Universitets Institut for Bio- og Kemiteknologi.
Nøgleord
Kontakter
Xuping ZhangLektorInstitut for Mekanik og Produktion
Tlf:41893167Tlf:41893167xuzh@mpe.au.dkZongsu WeiLektorInstitut for Bio- og Kemiteknologi
Tlf:93522047Tlf:93522047zwei@bce.au.dkFølg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Fra hulkort til højhastighedscomputere: 50 år i forskningens tjeneste30.8.2024 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
PORTRÆT: Det var egentlig meningen, at seniorforsker Per Madsen fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG) skulle have overtaget forældrenes gård ved Horsens. Men ryggen sagde nej, så i stedet blev det forskningen, der kaldte. Den 1. september kan Per Madsen fejre 50-års jubilæum i Statens tjeneste.
Disse planter kan booste biodiversiteten på tidligere landbrugsarealer30.8.2024 08:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du tager landbrugsjord ud af drift, kan du med fordel give en hjælpende hånd til de urter og græsser, som bedst understøtter biodiversiteten. Aarhus Universitet har netop afleveret en liste med anbefalede plantearter til Landbrugsstyrelsen.
Bæredygtigt byggeri er ikke nok – sådan skaber vi et paradigmeskifte i byggeriet28.8.2024 13:08:10 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Center for Regenerativt Byggeri er officielt skudt i gang og med sig starter en bevægelse mod det regenerative byggeri, der ikke blot er bæredygtigt, men som giver mere tilbage til natur, miljø, klima og samfund, end det tager.
Forskning: Sådan kan vi sænke køers klimaaftryk23.8.2024 08:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Køer er klimatunge. Men årets Klimavirkemiddelkatalog fra Aarhus Universitet viser veje til at reducere klimaaftrykket fra husdyr markant. Der er både klimatiltag, der kan give gevinster her og nu og potentialer på længere sigt, og her kan både nye stoffer, ændret kost og genetik komme i spil.
Kom til åbning af AU Viborg og mød de nye studerende16.8.2024 11:36:52 CEST | Presseinvitation
Den 22. august byder vi officielt velkommen til de nye studerende på Veterinærmedicin, Dyrevidenskab og Plante- og fødevarevidenskab på AU Viborg. Pressen er inviteret til at overvære den officielle velkomst, se de nyindrettede studiefaciliteter og møde de nye studerende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum