Dyrenes Beskyttelse: Drop foderbrættet og mejsekuglerne
29.11.2023 06:00:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Om vinteren vil mange mennesker gerne hjælpe havens fugle med at holde sulten fra døren. Men ikke alle metoder er lige oplagte, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse. For eksempel bør det klassiske foderbræt skiftes ud med en foderautomat, og mejsekuglerne fra supermarkedet bør erstattes med fedtkogler og æbler, mener organisationen.

”Mange sværger til det klassiske foderbræt i den allerbedste mening, men brættet kan imidlertid gøre mere skade end gavn. Havens fugle kan faktisk blive syge af det. Problemet er, at mange fugle bruger det samme bræt, som kan resultere i afføring i maden. Dette kan sprede sygdomme mellem fuglene,” siger biolog Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse, og tilføjer:
”Hygiejne er lige så vigtigt for fuglene, som det er for os mennesker. Og vi ville jo aldrig skylle tallerknerne i toilettet.”
Michael Carlsen anbefaler, at man i stedet kan anvende en foderautomat:
”På den gode foderautomat, får man mad for sig og skidt for sig. Undgå derfor automater med et trug i bunden,” fortæller Michael Carlsen.
En foderautomat til frø kan blandt andet købes på trælasten, planteskolen samt i nogle supermarkeder. Hvad frø og kerner angår er der en sammenhæng mellem, hvilke frø der fyldes i automaten, og hvilke fugle der kommer og spiser. Frøene har betydning for, om det for eksempel er spurve eller mejser, der benytter foderautomaten.
”Undgå frøblandinger. Brug én slags frø i en automat, og en anden slags i en anden automat. Den enkelte fugl foretrækker som regel en bestemt slags frø, og kommer fuglen til en automat med en blanding, ender den med at smide meget på jorden, inden den finder det, som den vil have,” forklarer biologen fra Dyrenes Beskyttelse.
Det er også en god idé at undgå de klassiske mejsekugler fra supermarkederne. Kuglerne er nemlig lavet af en hård fedtblanding, der ofte er iblandet frø, som fuglene ikke har gavn af, påpeger biologen:
”Det svarer til junkfood for fugle, og så er de ovenikøbet pakket ind i et plastiknet, som er til fare for alle havens dyr. Hvis du alligevel bruger købekugler, så klip nettet af, inden du lægger dem ud,” siger Michael Carlsen. Han peger på to oplagte alternativer:
”For eksempel kan man hænge hjemmelavede fedtkogler op i buske og træer, eller man kan sprede æbler ud på græsplænen. Men husk at lægge æblerne enkeltvis med et par meters afstand. Ellers sidder der én solsort og forsvarer dem alle, og så kan for eksempel sjagger og vindrossel ikke komme til.”
Gode råd til brug af foderautomat:
- Anskaf en foderautomat uden trug, så fuglene ikke har afføring i maden.
- Fyld kun foderautomaten med én slags frø, da fuglene ellers sidder og fisker efter deres favoritter, hvilket kan udvikle sig til frø-spild.
- Placér altid foderautomaten tæt på buskads, da fugle foretrækker at kunne komme hurtigt i sikkerhed.
Lav dine egne fedtkogler
Det skal du bruge:
- Kogler (fyrrekogler er mest egnede)
- Natursnor
- Økologisk fedt
- Økologisk havregryn
Sådan gør du:
- Anskaf 4-6 kogler enten ved køb eller familie-ekspedition til den nærmeste skov. Lad koglerne stå indenfor i nogle dage, så de åbner sig.
- Bind en løkke i enden på de åbnede kogler, så de kan hænges op i haven.
- Bland fedt og havregryn (mere af det første og mindre af det sidste). Vurder selv efter blandingens konsistens, hvorvidt der skal tilsættes mere fedt eller havregryn. Den ønskede konsistens er klæbrig og fast.
- Tag en kogle, og stop fedtblandingen ind mellem kogleskællene.
- Koglerne er nu klar til at blive hængt op i haven.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere info kontakt:
Søren Krogsgaard
Pressechef
Dyrenes Beskyttelse
skr@dyrenesbeskyttelse,dk
42 47 48 33
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Nu skal hunden i snor på stranden30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Foråret er yngletid for mange arter langs de danske kyster, og derfor skal hunde i snor fra 1. april. Men selv med snoren på er der hensyn at tage. Læs, hvor fuglene yngler – og hvad du skal være opmærksom på.
Danmark sætter ny rekord for eksport af levende svin: Det er dybt forkasteligt23.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
17 millioner danske grise blev i 2025 transporteret ud af landet, og dermed har industrien sat ny rekord. Polen var den største aftager, da knap otte millioner danske grise havnede her.
Ny Kraka-rapport afliver myter: Mere plads til svinene har meget begrænsede konsekvenser for dansk økonomi20.3.2026 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Grisene i den danske svineproduktion kan få 50 procent mere plads, uden det får nævneværdige effekter på fødevarepriser, beskæftigelse eller samfundsøkonomien, lyder det i ny rapport fra Kraka.
Danskerne går på gaden for grisene: Vil have et svinevalg20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På søndag kulminerer en folkelig bevægelse, når tusindvis af danskere mødes i København. Med krav om rent drikkevand, levende fjorde, gode liv for borgere i landdistrikterne og et værdigt griseliv retter demonstranterne et klart budskab til politikerne to dage før valget.
Dyrenes Beskyttelse: Undercover-bog viser først og fremmest det politiske svigt af grisene17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er i høj grad politikerne og myndighederne, der er skyld i det store svigt af grisene i dansk svineproduktion. Det viser den netop udgivet bog Flæsk, ifølge Dyrenes Beskyttelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum