Lars Løkke Rasmussen mødes med NATO’s udenrigsministre om Ukraine og vejen frem mod NATO-topmødet i Washington DC
28.11.2023 12:45:55 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Lars Løkke Rasmussen er i dag i Bruxelles for at mødes med NATO’s udenrigsministre. Fortsat støtte til Ukraine og svensk medlemskab af Alliancen er øverst på dagsordenen.
Den anspændte sikkerhedssituation på Vestbalkan vil også blive drøftet på mødet. NATO’s udenrigsministre skal desuden diskutere vejen frem mod det næste NATO-topmøde til sommer. Her vil Alliancens 75-års jubilæum blive markeret ved et stort anlagt topmøde i Washington DC.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:
”Jeg ser frem til et vigtigt møde med NATO’s udenrigsministre i Bruxelles de næste dage, hvor fortsat opbakning og langtidssikring af støtten til Ukraine samt svensk medlemskab af Alliancen bliver mine vigtigste budskaber.
Vi skal mange år tilbage for at finde en lige så udfordret sikkerhedssituation i europæisk historie, som den vi står i lige nu. Ruslands krig i Ukraine fortsætter på 21. måned, og der er fornyede spændinger på Vestbalkan. Et stærkt og sammentømret NATO er derfor vigtigere for Danmarks sikkerhed end nogensinde.”
Ukraines udenrigsminister Dmytro Kuleba vil deltage under dele af mødet. Han skal blandt andet mødes med NATO’s udenrigsministre i det NATO-Ukraine Råd, som der var enighed om at oprette på det seneste topmøde i juli. Rådet er en udvidelse af partnerskabet mellem NATO og Ukraine, hvor man på lige fod kan drøfte emner af fælles sikkerhedsmæssig interesse.
For yderligere kontakt: Pressechef for udenrigsministeren Victor Boysen // +45 20 18 95 93 // vicboy@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren rejser til Georgia og North Carolina2.11.2026 15:53:43 CET | Pressemeddelelse
Lars Løkke Rasmussen besøger Georgia og North Carolina for at drøfte danske virksomheders rammevilkår og muligheder på det amerikanske marked.
Udenrigsministeren rejser til Helsinki for at deltage i Nordisk Råds session27.10.2026 14:44:37 CET | Pressemeddelelse
Lars Løkke Rasmussen deltager den 27.-28. oktober i Nordisk Råds 78. session i Helsinki, hvor nordisk sikkerhed, herunder Ukraine og Arktis, bl.a. er på dagsordenen.
Danmark og USA indgår aftale om styrket maritimt samarbejde22.10.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag underskrevet en samarbejdsaftale, som styrker det maritime samarbejde mellem Danmark og USA. Aftalen skal bane vej for, at danske kompetencer og løsninger kan komme i spil, når USA i de kommende år skal genopbygge sin maritime industri.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn20.10.2026 10:13:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 20. oktober kl. 15.45.
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum