Fra restaffald til genanvendelige ressourcer

Hvorfor kommer der så meget genanvendeligt affald i restaffaldsbeholderne? Det har et forsøg i Glostrup givet en forklaring på. Data fra forsøget viser nemlig, at når beholderne til pap, papir, plast mv. er overfyldte, havner genanvendeligt affald i restaffaldsbeholdere. Tidligere undersøgelser af kvaliteten af affald fra etageboliger og rækkehuse, viser, at mellem 60 og 70% af restaffaldet er genanvendeligt affald.

Databrug og hurtige resultater

Forsøget, som er iværksat af Glostrup Forsyning, seks boligselskaber og Vestforbrænding, har kørt i de sidste otte måneder.

Bente Kallesen, projektleder ved Glostrup Forsyning, forklarer:

”Under forsøget, har vi løbende analyseret data fra sensorerne, som er monteret i alle beholderne, for at se, hvor hurtigt beholderne bliver fyldt op. Herefter har vi justeret antallet af nødvendige beholdere til restaffald. Enkelte steder er der også sat ekstra beholdere til genanvendeligt affald.” Bente Kallesen var lidt overrasket over de gode og hurtige resultater.

”Allerede efter 3-4 måneder kunne vi registrere en nedgang i mængderne af restaffald, der faldt med 14%, ligesom vi kunne observere en stigning af genanvendeligt affald på næsten lige så meget. De gode resultater betyder, at fx Glostrup Ejendomsselskab, der har mere end 1.000 lejemål og flere end 20 affaldsrum, overvejer at sætte sensorer op i flere af deres affaldsrum. 

Vigtige ejendomsfunktionærer

Ifølge Bente Kallesen har ejendomsfunktionærerne en vigtig rolle i at fremme en god affaldssorteringsadfærd, fordi de er tæt på beboerne og kan føre visionerne ud i virkeligheden.

Forsøget er kørt i tæt samarbejde med ejendomsfunktionærerne i de seks boligselskaber. Bo Eggertsen, der er serviceleder i Glostrup Ejendomsselskab, siger:

”Vi er i øjeblikket i gang med at gentænke indretningen af vores affaldsrum med bl.a. tydeligere skiltning af de ti affaldstyper via farver, større piktogrammer og billeder. På den måde håber vi på en større stigning i genanvendeligt materiale og færre fejlsorteringer i de forskellige fraktioner.”

Forsøget kører frem til 31. januar 2024, hvor fokus vil være på nudging, og der testes forskellige adfærdsdesigns.

Næste mål: Mere viden og genanvendelse hele vejen rundt

Indsatsen stopper ikke med forsøgets afslutning. Tværtimod sætter Vestforbrænding nu et større projekt i søen, der skal udbrede og bygge videre på de gode resultater fra Glostrup. Til gavn for Vestforbrændings øvrige ejerkommuner og boligselskaber. Chef for Genbrug og Genanvendelse hos Vestforbrænding, Yvonne Amskov, siger:

”Det er efterhånden en kendt sag, at affaldssortering er vigtig, fordi det giver mulighed for at skabe større bæredygtighed og cirkulær økonomi, når vi genbruger og genanvender ressourcer. Vores mål er at nå 60% reel genanvendelse i 2030, og det går rigtig godt i villaboligerne, efter flere og flere genanvendelige affaldsfraktioner er blevet introduceret i hjemmet. Etageboligerne har et stort potentiale, som vi ønsker at indfri. Vi iværksætter derfor et omfattende projekt i år, der skal gøre os klogere på, hvad der skal til, for at beboere i etageboliger sorterer mere og bedre. Projektet kommer til at strække sig langt ind i 2024 og ambitionerne er høje.”

Yvonne Amskov forklarer, at arbejdet med bedre sortering i etageboliger er kompliceret, da mange borgere er fælles om samme beholdere. Ikke alle er lige gode til at sortere, og det er derfor svært at målrette tiltag, som virker for alle.

”For at opnå succes kræver det, at vi kombinerer viden om, hvad der motiverer mennesker til bedre sorteringsvaner - med viden om sorteringsgrad i hvert enkelt affaldsrum. Herudfra kan vi sætte tiltag i gang, som er skræddersyet til et bestemt boligområde.”

Yvonne Amskov tilføjer, at resultaterne af det samlede projekt bliver samlet i en guide, så erfaringerne kan bruges i så mange kommuner og boligselskaber som muligt.

Om Vestforbrændings affaldsprojekt

• Vestforbrænding igangsætter et to-årigt projekt, der ved hjælp af bl.a. teknologi, adfærdsfokus og kommunikation, skal reducere restaffaldsmængderne med 20% i Vestforbrændings opland.
• Vestforbrænding investerer i 400 sensorer, som skal give data til affaldsoptimering.
• Vestforbrændings har ansat en etnolog, som via dialog med beboere og viceværter analyserer på folks sorteringsvaner. Hvilke barrierer og motivation er gældende for at skabe bedre/mere sortering? Og hvordan kan barrierer nedbrydes?
• Som en del af projektet gennemføres tiltag, så borgerne bedre kan forstå baggrunden for, hvorfor vi skal sortere.
• Der bliver iværksat indsatser i forhold til indretning, så det bliver nemmere og mere logisk at sortere i affaldsrummene.
• Skilte, kommunikation og feedback til beboere skal medvirke til, at de føler sig motiverede til forbedringer.