Ofelia Plads

The Wave version 4.0: Vertigo x Lil Lacy

Del

Når lys- og lydinstallationen The Wave den 3. december vender tilbage til Ofelia Plads, venter der publikum en spektakulær sanseoplevelse af lys, farver og nykomponeret musik. I den nye opsætning arbejder kunstnerne bag The Wave helt bogstaveligt med bølgens natur, som den kommer til udtryk i lys- og lydbølger.

Åbningen af værket markeres søndag den 3. december kl. 16. Der vil være mulighed for at nyde et glas glögg og alle er velkomne.
Åbningen af værket markeres søndag den 3. december kl. 16. Der vil være mulighed for at nyde et glas glögg og alle er velkomne. Kim Matthai Leland

Den 3. december 2023 vender den 80 meter lange lyd- og lysskulptur The Wave tilbage til Ofelia Plads på den gamle Kvæsthusmole i København. Her vil den med sine karakteristiske trekantede porte af lys bryde vintermørket og lyse området på kajen op vinteren igennem.

Til denne version af det foranderlige værk har kunstnerkollektivet Vertigo skabt et helt nyt forløb i lys i et tæt samarbejde med komponisten Lil Lacy, som til lejligheden har komponeret et værk for akustiske instrumenter indspillet af musikere fra Det Kgl. Kapel.

Både lyd og lys er inspireret af bølgers natur og bevægelse og er udviklet i en tæt dialog mellem de involverede lyd- og lyskunstnere, som med værket inviterer publikum til at dykke med ud i bølgernes univers. Her manifesteret i forskellige former og materialer, fra lydbølger af musik og byens lyde, til lysbølger fra skulpturens lysdioder og den omkringliggende by - konstant i bevægelse påvirket af miljøet, vind og vejr.

The Wave er placeret midt på molen, omgivet og akkompagneret af netop bølgernes skvulp og vuggende bevægelser.

Værket er åbent på Ofelia Plads dagligt fra kl. 07-24 fra den. 3. december 2023 til den. 25. februar 2024. Værket opleves bedst ved at bevæge sig ind mellem den store skulpturs trekantede porte, men kan også nydes på afstand.

Fakta:

Hvad: The Wave, Vertigo x Lil Lacy
Hvor: Ofelia Plads, Kvæsthusbroen, København K

Hvornår: 3. december 2023 til 25. februar 2024.

Åbningen af værket markeres søndag den 3. december kl. 16. Der vil være mulighed for at nyde et glas glögg og alle er velkomne.

Herefter er værket åbent dagligt fra kl. 07 til midnat. Der er gratis adgang.

Bag om værket:

Kunstnerkollektivet Vertigo har eksisteret siden 2010 og består af Amalie Solander, Frederik Hilmer Svanholm, Jeppe D. Kristensen, Mikkel Meyer og Vibeke Bertelsen. De er kendt i både ind- og udland for deres visuelle scenografi og installationskunst i stor skala. I deres installationer arbejder de med at skabe fysiske digitale verdener, der giver beskueren en sanselig oplevelse i lys og lyd.

www.vertigo.dk

Komponist Lil Lacy er en dansk-amerikansk klassisk komponist, som arbejder med musik indenfor mange genrer og udtryksformer. Hun har udgivet flere kritikerroste og prisvindende albums med forskellige ensembler, samt komponeret musik til alt fra klassiske symfoniorkestre over kor til eksperimenterende noise-cello m.v. Hun indgår ofte i tætte tværkunstneriske samarbejder i tilblivelsen af musik til forestillinger, installationer, dans, film og teater. Hun modtog i 2020 Léonie Sonnings Talentpris.

www.lillacy.dk

Lydsiden til The Wave, Vertigo x Lil Lacy, er indspillet af musikere fra Det Kgl. Kapel, optaget af lydtekniker Sebastian Eskildsen fra Det Kgl. Teater. Mix, redigering og mastering af lydproducer Preben Iwan.

Medvirkende musikere fra Det Kgl. Kapel:

Violin: Therese Andersen
Bratsch: Ida Grøn
Cello: Nina Reintoft
Horn: Constantin Glaner og Páll Solstein
Slagtøj: Mathias Friis-Hansen
Harpe: Angelika Wagner

The Wave blev første gang sat op i 2017 som en del af Frost Festival. Her brændte værket sig ind på nethinden hos folk både live, men i høj grad også via de tusindvis af Instagram-posts, det gav anledning til, ikke mindst på grund af den smukke beliggenhed – som i øvrigt er den samme som altid.

The Wave er ejet af Foreningen Ofelia Plads, som også har taget initiativ til opsætningen af værket.

Om Foreningen Ofelia Plads:

Foreningen Ofelia Plads drives i et tæt samarbejde mellem ejendoms- og servicevirksomheden Jeudan og Det Kongelige Teater. Sammen har de stiftet Foreningen Ofelia Plads og derigennem forpligtet sig til at fremme og understøtte byens liv og udvikling gennem gratis kulturoplevelser og -aktiviteter samt driften og udviklingen af pladsen. Fundamentet for samarbejdet er de to partneres fælles ønske om at skabe uforglemmelige oplevelser i enestående omgivelser – til glæde for den bredest mulige skare af mennesker.

Sekretariatet for Foreningen Ofelia Plads arrangerer og afvikler hver sæson en stribe faste signaturevents som fx koncertrækkerne Jazz på Pladsen og Klassisk på Kyssetrappen, Kongelig Sommerballet og den store midsommerfejring Sankt Hans aften. Alle spækket med kulturoplevelser på højt niveau – og med fri entré og adgang for alle.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

The Wave. Foto: Kim Matthai Leland
The Wave. Foto: Kim Matthai Leland
Foto: Kim Matthai Leland
Download
Foto: Henrik Larsen
Foto: Henrik Larsen
Download
Foto: Henrik Larsen.
Foto: Henrik Larsen.
Download
Foto: Henrik Larsen
Foto: Henrik Larsen
Download
Foto: Henrik Larsen.
Foto: Henrik Larsen.
Download
Foto: Henrik Larsen
Foto: Henrik Larsen
Download
Foto: Henrik Larsen
Foto: Henrik Larsen
Download
Foto: Henrik Larsen.
Foto: Henrik Larsen.
Download
Foto: Henrik Larsen.
Foto: Henrik Larsen.
Download
Foto: Henrik Larsen.
Foto: Henrik Larsen.
Download
Download

Links

Om Ofelia Plads:

Ofelia Plads er ejet og drevet i et tæt samarbejde mellem to så forskellige parter som ejendoms- og servicevirksomheden Jeudan og Det Kongelige Teater. Sammen har de stiftet Foreningen Ofelia Plads og derigennem forpligtet sig til at fremme og understøtte byens liv og udvikling gennem gratis kulturoplevelser og -aktiviteter samt driften og udviklingen af pladsen. Fundamentet for samarbejdet er partnernes fælles ønske om at skabe uforglemmelige oplevelser i enestående omgivelser – til glæde for den bredest mulige skare af mennesker

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye