Udenrigsministeriet

FN’s Torturkomité har offentliggjort sine anbefalinger til Danmark

Del

FN’s Torturkomité offentligjorde fredag sine anbefalinger til den danske regering vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af tortur.

Anbefalingerne kommer efter Danmark den 8-9. november 2023 blev eksamineret af FN’s Torturkomité, hvor en række ministerier deltog.

Udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, udtaler;
”Kampen mod tortur har været en dansk prioritet i over tre årtier, og hver gang tortur og anden mishandling finder sted, krænkes den menneskelige værdighed. Derfor støtter Danmark også internationale instanser, som sikrer landenes overholdelse af forbuddet mod tortur.”

Torturkomitéen gav anbefalinger på en række retsområder for at sikre, at FN’s torturkonvention efterleves fuldt ud. Komitéen fokuserer blandt andet på forholdene i fængslerne, myndighedernes håndtering af asylansøgere samt brugen af tvang i psykiatrien.

Samtidig roser komitéen Danmark for vedtagelsen af en række lovændringer og handlingsplaner af særlig relevans for området, blandt andet inden for isolationsfængsling, psykiatrien og mental sundhed samt samtykke og psykisk vold.

Udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, udtaler:
”Vi gør meget i Danmark for at forebygge og bekæmpe tortur, og det er selvfølgelig altid godt at blive tjekket efter i sømmene, så vi fortsat sikrer en høj standard. Regeringen vil nu gennemgå anbefalingerne.”

Den næste rapport skal indgives senest den 24. november 2027. Danmark skal dog allerede inden for det kommende år rapportere om udviklingen i forhold til tre udvalgte anbefalinger.

Baggrund
FN’s Torturkomité er én af de centrale platforme for det konkrete arbejde med at bekæmpe tortur overalt i verden. De ti uafhængige eksperter, som sidder i komitéen, har til opgave at undersøge staternes overholdelse af forpligtelserne i FN’s torturkonvention. Konventionen, der er fra 1984 og som er ratificeret af 173 lande, trådte i kraft i Danmark den 26. juni 1987. Konventionen har til formål at beskytte enhver mod tortur og indeholder en række forpligtelser for staterne i den forbindelse. Forbuddet mod tortur er absolut og kan derfor ikke fraviges uanset omstændighederne i øvrigt.

Danmark indtager en førende rolle i det internationale torturbekæmpelsesarbejde. Danmark fremsætter hvert tredje år en generel resolution om tortur i FN's Generalforsamling i New York samt en torturresolution hvert andet år i FN's Menneskerettighedsråd i Genève om et specifikt emne. Derudover lancerede Danmark i samarbejde med Chile, Fiji, Ghana, Indonesien og Marokko det globale ”Convention against Torture Initiative” (CTI) i 2014 for universel ratifikation og bedre implementering af FN’s torturkonvention.

Læs komitéens anbefalinger her.

Læs Danmarks seneste rapport her.

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Joint statement by the Nordic-Baltic-Weimar Ministers of Foreign Affairs29.4.2025 15:29:31 CEST | Nyhed

We, the Ministers of Foreign Affairs of Denmark, Estonia, Germany, Iceland, Finland, Latvia, Lithuania, Norway, Poland, Sweden, and the Minister Delegate for Europe of France, have met today on the island of Bornholm to address Russia’s continued illegal aggression against Ukraine, including its implications for European security. We reaffirm that a sovereign, independent, and democratic Ukraine is integral to Euro-Atlantic and global security. Respect for territorial integrity is a fundamental principle of international law. We welcome progress made at the London meeting between the E3, Ukraine, and the United States. We deem it important that this process continues. Since the beginning of Russia’s full-scale invasion of Ukraine, supported and facilitated by some third countries, we have been among the strongest supporters of Ukraine and have provided more than EUR 53 billion in military support and more than EUR 47 billion in civilian support. We will continue our political, military

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye