
Copenhagen Phil modtager 2 mio. kr. på finansloven til nyt børne- og ungeprojekt
Copenhagen Phil – hele Sjællands Symfoniorkester modtager 2 mio. kr. på finansloven til symfoniorkestrets nye børne- og ungeprojekt: Ouverture. Et koncertformat, der vil række ud til børn og unge i hele den sjællandske region, som et svar på den trivselskrise, der rammer denne befolkningsgruppe særligt hårdt.

Administrationschef i Copenhagen Phil, Line Hauger:
“I Copenhagen Phil satser vi stærkt på at være et symfoniorkester for børn og unge. Desværre har ensomhed og mistrivsel aldrig fyldt mere end i øjeblikket – særligt hos den yngre del af befolkningen. Ouverture spiller sig direkte ind i denne trivselskrise. Derfor sætter er vi enormt taknemmelige for den ekstra bevilling på finansloven, der nu muliggør, at vi med Ouverture kan være en afgørende forskel og bidrage til at skabe mening i børn og unges hverdag.”
Copenhagen Phil har i mange år haft netop børn og unge i fokus, hvor tusindvis af børn fra hele Sjælland har mødt orkestret – både i deres egne klasseværelser samt ved særlige skolekoncerter på orkestrets hjemmebane i Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg.
Ouverture er en intensivering af Copenhagen Phils hidtidige børnekoncertformat: Open Orchestra – hvor den nye bevilling nu muliggør endnu større ambitioner. Projektet ser dagens lys i form af både musikerbesøg samt særligt tilrettelagte koncerter for både folkeskole- og gymnasieelever i København og på hele Sjælland. I 2024 er det planen at nå ud til 17.000 børn og unge.
Kontakter
Stine Thomas KristensenKommunikationsansvarlig
Tlf:2893 2322stk@copenhagenphil.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Phil
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Phil
Ny Sæson med Copenhagen Phil22.3.2022 00:01:00 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen Phil offentliggør den 22. marts sæson 2022/2023. En sæson, der ser fremad, og hvor orkestret står stærkere end nogensinde – bl.a. med den nyudnævnte æres-gæstedirigent, Maestro Christoph Eschenbach, i spidsen for en række koncerter
MAESTRO ESCHENBACH NY ÆRES-GÆSTEDIRIGENT13.1.2022 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen Phil er utrolig stolt over at offentliggøre, at én af verdens største nulevende dirigenter – Maestro Christoph Eschenbach – tiltræder som orkestrets æres-gæstedirigent i de kommende to sæsoner.