Danmark lander international erklæring om CO2-fangst og lagring
Danmark har med fire europæiske lande taget vigtige skridt mod et fælles europæisk samarbejde om CO2-fangst, anvendelse og lagring.
CO2-fangst, anvendelse og lagring skal skaleres op – både nationalt og på europæisk plan. Det er Danmark og fire andre europæiske lande blevet enige om til EU’s CCUS Forum.
Over to dage samler EU-Kommissionen Europas vigtigste CCUS-spillere i de samme lokaler for at skrue op for udviklingen af et europæisk marked for CO2-fangst, anvendelse og lagring med tilhørende infrastruktur på tværs af landegrænser. I år er stedet Aalborg, fordi Danmark for første gang er vært.
Det er derfor i konferencens lys, at den sidste underskrift på Aalborg-erklæringen er faldet. Erklæringen understreger, at CO2-fangst, anvendelse og lagring er et nødvendigt klimaredskab – og markerer et vigtigt skridt på vejen mod et europæisk marked for CO2-fangst, anvendelse og lagring.
”Dagen i dag viser, at der er europæisk vilje, både hos os beslutningstagere og hos branchen – og med Aalborg-erklæringen rykker vi tættere på et fælleseuropæisk marked for CO2-fangst, anvendelse og lagring. Det er helt essentielt for den grønne omstilling, for CO2-fangst, anvendelse og lagring er et trin på stigen mod både vores og EU’s klimamål – og uden det trin når vi ikke toppen,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Læs Aalborg-erklæringen nederst.
Foruden klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard deltager også EU-energikommissær Kadri Simson og H.K.H Kronprinsen.
Infrastruktur for hele Europa
EU-Kommissionen har gode nyheder med til to danske CCS-projekter på konferencens første dag. Både projekt Norne og projekt Bifrost er udpeget som PCI-projekter (Projects of Common Interest).
Det giver dem status som særligt vigtige infrastrukturprojekter af interesse for hele Europa – og giver dem mulighed for at søge EU-støtte.
”Tidligere i år så vi den første CO2-lagring i den danske undergrund – og i dag er to danske projekter udnævnt som vigtige CCS-projekter til gavn for hele Europa. Det går stærkt i Danmark, fordi vi efterhånden har fået slebet alle kanterne til – og fordi vi har en branche, som gerne vil bidrage til udviklingen af storskala CO2-fangst, anvendelse og lagring. Det arbejder vi for også at gøre til en europæisk realitet,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
De to danske projekters status som PCI’er vedtages formelt tirsdag den 28. november.
EU-Kommissionens energikommissær Kadri Simson har også sørget for et indblik i de kommende strategiske overvejelser om CO2-fangst, anvendelse og lagring og offentliggjort en kortlægning af fangst- og lagringspotentialet i hele EU, der markerer Danmark som en essentiel del af lagringspotentialet. Med på kortet er både eventuelle placeringer for ny infrastruktur og den allerede igangværende udbygning af infrastruktur, bl.a. Fidelis-projektet og Bifrost-projektet.
CCUS Forum fortsætter i Aalborg tirsdag.
Fakta
- Ud over Danmark har Frankrig, Tyskland, Sverige og Nederlandene skrevet under på Aalborg-erklæringen.
- I alt deltog mere end 400 brancheaktører, nationale og internationale beslutningstagere, forskere og interesseorganisationer i konferencen.
Vedhæftede filer
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Regeringen fastsætter et af verdens højeste 2035-klimamål18.12.2025 09:45:53 CET | Pressemeddelelse
Danmarks næste klimamål bliver på 82 procent. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard sætter dermed et både ambitiøst og ansvarligt mål, idet der prioriteres finansiering til at indfri målet i 2035.
Presseinvitation: Danmarks nye klimamål18.12.2025 08:51:10 CET | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til pressemøde om Danmarks nye 2035-klimamål.
Danmark sætter kurs mod grøn indenrigssøfart25.11.2025 13:59:37 CET | Pressemeddelelse
Danmark får en af de største og hurtigste fuldt elektrificerede færgeruter i verden. Det er konklusionen fra Investeringstøtteordningen 2025, hvor CO2-tunge virksomheder får støtte til grøn omstilling.
COP30: Enighed om ny klimaaftale i Brasilien22.11.2025 18:24:20 CET | Pressemeddelelse
Efter intense forhandlinger er verdens lande netop blevet enige om en aftale på klimatopmødet i Brasilien. Fra et svært udgangspunkt har EU med det danske formandskab fået presset på for højere ambitioner på CO2-reduktioner.
Udbud af tre danske havvindmølleparker åbner20.11.2025 12:43:23 CET | Pressemeddelelse
Nu åbner de statslige udbud af to nye havvindmølleparker i Nordsøen og en ved Hesselø i Kattegat. Parkerne skal tilsammen levere strøm svarende til forbruget i næsten tre millioner danske og europæiske hjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum