FL24: Ekstra stormflodspulje på 125 mio. kr. skal hjælpe de hårdest ramte kommuner
27.11.2023 14:42:22 CET | Miljøministeriet | Pressemeddelelse
En ekstraordinær pulje på 125 mio. kr. på næste års finanslov skal hjælpe de hårdest ramte kommuner med at genopbygge infrastruktur og kystbeskyttelse efter stormfloden.
”Det er en vigtig håndsrækning til de hårdest ramte kommuner”, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Stormfloden i oktober medførte betydelige skader på veje og bygninger i mange af landets kommuner. Derfor er regeringen og aftalepartierne bag næste års finanslov enige om at afsætte en ekstraordinær pulje på 125 mio. kr., som skal bidrage til at få genoprettet den kommunale infrastruktur og kystbeskyttelsesanlæg i de hårdest ramte kommuner.
”Flere steder så vi vandstande på højde med 100-årshændelser. Diger brød sammen, huse, butikker og veje blev revet væk eller oversvømmet. Situationen var dybt alvorlig. Kommunerne har brug for ekstraordinær økonomisk hjælp til at genoprette kystbeskyttelse, kommunale veje, havne og bygninger, der blev ødelagt. Med finansloven for næste år giver vi en vigtig håndsrækning til de hårdest ramte kommuner,” siger miljøminister Magnus Heunicke.
Kommunerne kan søge om at få dækket op til 25 procent af deres udgifter til konkrete genopretningsprojekter gennem stormflodspuljen. I prioriteringen af ansøgninger vil der blive lagt vægt på kommunernes egne opgørelser af skadesudgifter.
Med udmøntningen af den ekstraordinære stormflodspulje hæves kommunernes samlede anlægsramme med 125 mio. kr. svarende til den statslige pulje.
Lånepulje til kommuner med lavere likviditet
Aftalepartierne opretter desuden en lånepulje for at understøtte, at kommuner med en lavere likviditet også har mulighed for at anvende stormflodspuljen. Der kan gives målrettet dispensation til låntagning for i alt op til 375 mio. kr. i 2024 til kommuner med lavere likviditet, som tildeles midler af stormflodspuljen.
Initiativet giver samlet set de hårdest ramte kommuner mulighed for at gennemføre støttede genopretningsprojekter for i alt op til 500 mio. kr. i 2024.
Den ekstraordinære stormflodpulje kommer oveni den kystbeskyttelsespulje på 150 mio. kr., som regeringen med Klimatilpasningsplan 1 lægger op til at forlænge i 2024. Kystbeskyttelsespuljen giver kommunerne mulighed for at søge tilskud til kommunale fællesprojekter i hele landet og etablering eller forstærkning af diger i Vadehavet.
Kontakter
Pressekontakt til Miljøministeriet. Pressevagten (kan ikke modtage SMS)
Tlf:+45 2091 5901presse@mim.dkFølg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Muslingeskrab udfases i Bælthavet, vestlige Østersø og Isefjord4.7.2026 07:02:52 CEST | Pressemeddelelse
Miljøministeren tager et skridt mod et bedre havmiljø og sendte 3. juli en ny bekendtgørelse i høring, som på sigt opsiger muslingefiskeri med bundslæbende redskaber i Bælthavet, vestlige Østersø og Isefjord. Fiskeriet skal ophøre senest 30. september 2034, men ministeren vil undersøge, om det kan udfases markant hurtigere.
Første nationale ålekvote indføres: Flertal indfører markant begrænsning af ålefiskeri2.7.2026 12:37:36 CEST | Pressemeddelelse
Med et nyt loft over ålefiskeriet må erhvervsfiskere maksimalt lande 40 tons ål i 2026. Det har et flertal i Folketinget besluttet. Den nye kvote skal begrænse det erhvervsmæssige ålefiskeri og øge beskyttelsen af ålebestanden. Samtidig prioriteres fem mio. kroner til udsætning af ål i 2027.
Der var overtrædelser ved 3 ud af 4 virksomheder, da pesticidkontrol rykkede ud30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Miljøstyrelsens forhandlerkontrol har besøgt 88 virksomheder, der har med pesticider at gøre. 66 af dem overtræder reglerne, og 10 gange var det så groft, at virksomheden blev meldt til politiet.
Konkursboer anlægger sag mod den tidligere ledelse i Nordic Waste A/S og DSH Recycling A/S og kræver 450 mio. kr. i erstatning29.6.2026 15:22:19 CEST | Pressemeddelelse
Konkursboerne efter Nordic Waste A/S og DSH Recycling A/S anlægger en retssag mod ledelsesmedlemmerne i virksomhederne med et erstatningskrav på ca. 450 mio. kr. Regeringen har stillet den nødvendige sikkerhed for sagsomkostningerne, så retssagen kan anlægges og princippet om, at forureneren betaler forfølges.
Danmark stemmer nej: Uacceptabelt, at kosmetik med kræftfremkaldende stoffer får længere tid på hylderne26.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark vil stemme imod en aftale om ændring af EU’s kosmetikforordning. De nye regler vil forlænge perioden for, hvor lang tid, man må sælge kosmetik, som indeholder kræftfremkaldende stoffer og stoffer, som kan skade arveanlæg og forplantningsevnen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum