Finansloven styrker rådgivningen til mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade
27.11.2023 11:54:29 CET | Somenta | Pressemeddelelse
I finansloven for 2024 sætter Folketinget 1 mio. kr. ekstra af til Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. De ekstra midler betyder, at foreningen kan hjælpe endnu flere ramte og pårørende, som kontakter organisationens rådgivning.
Med finansloven for 2024 øger Folketinget bevillingen til Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade med 1 mio. kr. Midlerne gør foreningen i stand til at hjælpe flere, der kæmper med en spiseforstyrrelse eller selvskade, og deres pårørende.
”Hver måned har vi knap 200 opkald på vores rådgivningstelefon, vi ikke kan nå at tage, og der står altid unge i kø på chatten, som vores rådgivere ikke kan nå at svare. Derfor er det en stor lettelse, at vi nu får mulighed for at udvide vores kapacitet, så vi kan være der for flere af dem, der har brug for os,” siger Laila Walther, som er direktør i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.
I 2022 havde foreningen 4.485 samtaler i rådgivningen fordelt på telefon, chat, sms, mail, brevkasse og video og ved personligt fremmøde i en af organisationens rådgivninger. Det var en stigning på 16 % sammenlignet med 2021. Foreningen får især flere henvendelser fra unge i alderen 10-15 år.
Udviklingen er fortsat i 2023, hvor foreningen forventer at gennemføre endnu flere rådgivninger end i 2022.
”Den omfattende mistrivsel blandt unge betyder, at flere får tegn på spiseforstyrrelser eller eksperimenterer med at skade sig selv. De har brug for hjælp og støtte til at håndtere de svære følelser, og vi støtter dem i at søge den hjælp, de har brug for. Samtidig har vi set en fordobling i unge med en spiseforstyrrelsesdiagnose de seneste 15 år, så der er også langt flere ramte og pårørende, der har brug for rådgivning, både mens de er i et behandlingsforløb og bagefter,” siger Laila Walther.
Nøgleord
Kontakter
Janne BruvollKommunikations- og fundraisingchef
Tlf:51177578janne@spiseforstyrrelse.dkLaila WaltherDirektør
Tlf:40452370lw@spiseforstyrrelse.dkLinks
Om Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade arbejder for at forebygge spiseforstyrrelser og selvskade og forbedre vilkårene for de ramte og deres pårørende.
Hvert år rådgiver og støtter vi mere end 5.000 mennesker, der har brug for hjælp, og vi har rådgivninger i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Følg pressemeddelelser fra Somenta
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Somenta
Ny forskning: Forældre til børn og unge med anoreksi oplever stor omsorgsbelastning og har brug for mere støtte5.10.2026 07:59:33 CEST | Pressemeddelelse
Når forældre får en central rolle i behandlingen af børn og unge med anoreksi, følger et stort ansvar og en betydelig belastning. Ny dansk forskning peger på behovet for mere støtte til forældrene og for at tilpasse behandlingen til den enkelte familie.
Nyt tværsektorielt samarbejde skal sikre mere støtte under og efter behandling af spiseforstyrrelser1.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Somenta og to ambulatorier i psykiatrien i Region Hovedstaden indgår nye samarbejder. Målet er at skabe mere sammenhæng mellem behandling i psykiatrien og den støtte, der kan være brug for i hverdagen under og efter et behandlingsforløb.
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade skifter navn til Somenta for at nå flere tidligere28.5.2026 11:57:47 CEST | Pressemeddelelse
Med navnet Somenta vil foreningen gøre det lettere at søge hjælp og styrke den forebyggende indsats, før mistrivsel udvikler sig til alvorlig sygdom.
Uffe Tang ny formand for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade30.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre bestyrelsesmedlemmer er genvalgt, og to nye suppleanter kommet til efter årets generalforsamling i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.
Ny hjemmeside giver viden og værktøjer til at styrke børns kropstilfredshed16.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt onlineunivers klæder forældre, skoler og idrætten bedre på til at skabe sunde og realistiske kropsidealer hos børn og unge. Hjemmesiden er en del af projektet Spejlven, som arbejder for, at børn og unge skal have det godt med sig selv, hinanden og deres kroppe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum