SMVdanmark om finanslov: Stærkt løft af erhvervsskoler men ingen indsats mod bureaukrati
27.11.2023 11:44:42 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Finansloven rammer plet på vigtige områder, men den mangler tiltag mod de to alvorligste udfordringer for de danske virksomheder; voldsomt bureaukrati og mangel på arbejdskraft.

Et næsten enigt Folketing har landet en finanslov for 2024. Den får pæne ord med på vejen af SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder. Men finansloven har også alvorlige mangler, mener adm. direktør Jakob Brandt.
”Finansloven samler stort set hele Folketinget og rummer investeringer, der er vigtige for dansk erhvervsliv, og det skal der lyde en stor tak for. Men finansloven er også et kludetæppe, der skal favne så bredt, at den ikke for alvor tager livtag med dansk erhvervslivs største udfordringer,” siger han.
Han savner to vigtige indsatser:
”De mindre virksomheder er ved at drukne i offentligt bureaukrati, og der bruges alt for meget tid og energi på det. Hvis man ville gøre noget for erhvervslivet, så er det her indsatsområde nr. 1. Så det er skuffende, at der intet sker her. Desuden mangler jeg en større forståelse for, at uden tilstrækkeligt med velkvalificerede medarbejdere, så hæmmer man de danske virksomheder. Og der er hverken kortsigtede tiltag eller langsigtede visioner, når det gælder, hvordan vi skaffer flere hænder og hoveder i de danske virksomheder,” siger han.
Omvendt roser han, at finansloven ikke puster til inflationen, men alligevel rummer et stærkt, økonomisk løft til erhvervsskolerne og penge til at gøre det lettere og bedre at være iværksætter.
“Vi kommer til at mangle titusindvis af faglærte til bl.a. den grønne omstilling, og et løft af erhvervsskolerne er derfor en helt afgørende investering. Det vil betyde, at skolerne kan levere en væsentlig højere kvalitet og blive mere attraktive at gå på. Desuden er det helt rigtig set, at vi skal understøtte dem, vi skal leve af i fremtiden, nemlig iværksætterne, og det er godt, at politikerne tilgodeser dem,” siger Jakob Brandt.
Positivt med genbrug og hjælp til filmbranchen
Blandt de mindre poster på budgettet er Jakob Brandt positiv over for de tanker, der ligger i genanvendelse af materialer, især når det gælder reparation af biler.
”Det kan give god mening med en handlingsplan for reparationer og adgang til reservedele, men det er helt afgørende, at det ikke bliver en syltekrukke. Vi har længe talt for en afskaffelse af reparationsgrænsen og for at gøre det nemmere at vælge genbrugsdele til, når man skal have repareret sin bil. Det vil jeg opfordre regeringen og partierne bag finanslovsaftalen til at tage med i det kommende oplæg. Det giver både mening i et økonomisk perspektiv og i forhold til den grønne dagsorden,” siger han.
Også de 40 mio. kr. til en nødlidende filmbranche kvitterer han for.
”Det er i sidste øjeblik. Store dele af filmbranchen hænger i med neglene, og de kan ikke vente på udmøntningen af den store aftale, der landede på kulturområdet for nyligt. Derfor er de finanslovs-penge, der falder allerede næste år, helt afgørende førstehjælp,” siger Jakob Brandt.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Ny analyse: Kommuner svigter forsat i brugen af juniormesterlære trods højt fravær og faglige udfordringer31.8.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser markante forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Flere kommuner med højt skolefravær og mange elever, der ikke består dansk og matematik, har samtidig meget få elever i juniormesterlære. SMVdanmark kalder tallene påfaldende og foreslår, at kommunerne får pligt til at informere alle elever og forældre om muligheden.
Ny analyse: SMV’ernes vigtigste eksportmarked er under pres28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyskland er de små og mellemstore virksomheders klart største eksportmarked, men SMV’ernes eksport til landet er faldet de seneste to år. Samtidig er antallet af unge, der lærer tysk på højt niveau, mere end halveret, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Erhvervsorganisationen efterspørger ny Tysklandsstrategi.
SMVdanmark: Økonomisk Redegørelse understreger behovet for bedre SMV-vilkår27.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SMV’erne står for 63 procent af den private beskæftigelse, men deres vækst har siden 2019 været markant svagere end de store virksomheders. Det fremgår af temakapitel i dagens Økonomiske Redegørelse, som også peger på relevante indsatsområder, hvor SMV’ernes vilkår kan styrkes. Det bør føre til politisk handling, mener SMVdanmark.
Nye tal: Fire ud af fem danskere kender ikke Sundhedsstyrelsens anbefaling om styrketræning26.8.2026 12:45:58 CEST | Pressemeddelelse
En ny måling, som Norstat har foretaget for SMVdanmark, viser, at 79 pct. af danskerne ikke kender Sundhedsstyrelsens anbefaling for, hvor ofte voksne bør styrketræne. Det står i skarp kontrast til regeringens ambition om at gøre forebyggelse til en hovedprioritet, mener SMVdanmark, som håber, at kendskabet er markant større, næste gang der måles.
Nye tal: SMV'ernes tro på fremtiden på højeste niveau i to år24.8.2026 10:45:17 CEST | Pressemeddelelse
Optimismen er på vej tilbage blandt de små og mellemstore virksomheder. SMV'ernes erhvervstillid er steget til det højeste niveau i to år og nærmer sig igen det historiske gennemsnit efter en længere periode med lavere tillid. Det viser SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum