TREFOR indvier fjernvarmen i Almind
De første husstande i Almind kan nu tilkobles fjernvarmen, og derfor markerer TREFOR Varme indvielsen af første etape af projektet til i alt 250 millioner kroner. Frem mod sensommeren 2025 kan 1100 husstande i Almind, Viuf, Vester Nebel, Gravens og Ågård udskifte gas- og oliefyr med mere grøn og bæredygtig fjernvarme.

Et stort lokalt engagement har blandt andet være medvirkende til, at 250 husstande som de første i Almind kan blive koblet på områdets nye fjernvarme.
”Det er den første milepæl i et stort varmeprojekt, som vi nu har nået. Lokalt har der været et stort ønske om at kunne skifte for eksempel olie- og gasfyr ud med fjernvarme, og uden den opbakning var det ikke blevet gennemført. Derfor vil vi meget gerne markere indvielsen af den første etape sammen med lokalområdet, siger Charles Nielsen, direktør i TREFOR Varme.
Indvielsen foregår i Almind Forsamlingshus den 30. november, og beboere i Almind, Viuf, Vester Nebel, Gravens og Ågård er velkomne til at deltage og høre om planerne for den videre udrulning af fjernvarmen i området.
Et fælles projekt
Ejerne af 1800 ejendomme og bygninger i Almind, Viuf, Vester Nebel, Gravens og Ågård har fået tilbuddet om at blive tilsluttet den kommende fjernvarme. Da gravemaskinerne gik i gang i foråret 2023, havde mere end 60 procent af de lokale husejere sagt ja tak til fjernvarmen.
”Det er rigtig mange mennesker, som er blevet enige om, at fjernvarmen er vejen frem. Hele projektet er blevet til ved fælles hjælp, og er et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre, når vi går sammen om det,” siger Charles Nielsen.
Blandt andet efter ønske fra Den Lokale Fjernvarmegruppe blev der lavet en ordning, hvor boligejere kan betale udgifterne til at blive tilsluttet fjernvarmen via et abonnement.
”For den enkelte boligejer kan det være en stor udgift at skifte til fjernvarme. Derfor er vi meget glade for abonnementsløsningen, der giver endnu flere mulighed for at skifte fossil opvarmning som olie og gas ud med fjernvarme, der er et langt grønnere alternativ”, siger Preben Boye Jørgensen fra Den Lokale Varmegruppe.
Hos 43% af de tilmeldte ejendomme har ejerne valgt abonnementsløsningen for at blive tilkoblet fjernvarmen.
TREFOR Varme forventer, at projektet, der skal levere fjernvarme til de 1.100 husstande, koster 250 millioner kroner. Derudover investerer TVIS 50 millioner kroner i ledninger og veksler for at kunne forsyne områderne med varme.
Plan for fjernvarmen
- 250 ejendomme i Almind er netop blevet tilkoblet fjernvarmen. Det drejer sig om Hedevej, Egeparken, Egevænget, Vesterager, og Stagebjergparken.
- De øvrige 225 tilmeldte ejendomme i Almind bliver tilkoblet fjernvarmen frem til marts 2024.
- I Viuf får 118 tilmeldte ejendomme efter planen fjernvarme i tredje kvartal 2024
- 200 ejendomme i Vester Nebel kan se frem til at få fjernvarme i sensommer og efteråret 2024. Alle tilmeldte i Vester Nebel har efter planen fjernvarme til foråret 2025.
- Projektet afsluttes i Gravens/Ågård hvor alle 173 tilmeldte ejendomme forventes at have fjernvarme i tredje kvartal 2025.
Tid og sted:
Torsdag den 30. november 2023 kl. 16.00 til 17.30
Almind Forsamlingshus, Vestergade 12 i Almind
På mødet deltager:
Charles Nielsen, direktør i TREFOR Varme
Lars Schmidt fra Den Lokale Varmegruppe
Jørgen Chemnitz, formand for Natur, Miljø og Klima, Kolding Kommune
Søren Peschardt, formand for Klima- Natur- og Miljøudvalget, Vejle Kommune
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst:
Charles Nielsen, direktør i TREFOR Varme, på telefon 2688 3365
Preben Boye Jørgensen, Den Lokale Varmegruppe, telefon 2467 8016
Til redaktionen:
Hvis I er interesseret i at tale med en kommende fjernvarmebruger i Almind, er I velkommen til at kontakte Lars Bo Nielsen, Stagebjergparken, på telefon 5069 0699
Følg pressemeddelelser fra TREFOR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TREFOR
Nu skifter TREFOR El-net Øst til sommertarif1.4.2025 12:00:10 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. april skifter nettariffen for elkunder på Bornholm til sommerniveau. Tariffen er prisen for at få strømmen transporteret, og også i sommerhalvåret varierer den hen over døgnet.
Netselskaber går forrest: Vil udskyde investeringer med hjælp fra kunderne12.3.2025 08:33:26 CET | Pressemeddelelse
Landets netselskaber står med en kæmpe opgave, når elnettet i disse år skal forstærkes og udbygges til fremtidens behov. Derfor skal ressourcerne prioriteres og bruges rigtig. De to netselskaber TREFOR El-net og Cerius-Radius tager nu teten og undersøger, om de kan købe sig til fleksibilitet hos kunderne på specifikke steder i elnettet, som kan være med til at udskyde nogle af netselskabernes anlægsprojekter.
Beboere takker nej til fjernvarme i Ødsted, Jerlev og Nr. Vilstrup3.3.2025 08:12:30 CET | Pressemeddelelse
Mangel på interesse fra områdets beboere får Vejle Kommune og TREFOR Varme til at stoppe fjernvarmeprojektet sydvest for Vejle.
TREFOR lægger nyt højspændingskabel i Kolding by12.2.2025 10:27:35 CET | Pressemeddelelse
Det kommende halve år vil trafikken i perioder være påvirket på kortere strækninger på Skamlingvejen, Sydbanegade og Tøndervej i Kolding by, mens TREFOR anlægger en ny højspændingsforbindelse. Det meste af tiden vil strækningen være åben for trafik i begge retninger, men trafikanterne skal indstille sig på, at det af og til kan tage lidt længere tid at komme frem.
Strømafbrydelse i Middelfart natten til torsdag16.1.2025 10:54:37 CET | Pressemeddelelse
Hele Middelfart by var efter midnat torsdag den 16. januar uden strøm i en time.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum