15 millioner til forskningsprojekt om menneskets opfindelse af ’værdi’

I dag værdisætter vi alt. Alt kan købes for penge, ja, selv tid er penge, siges det. Første gang mennesket opfandt værdi som koncept var i stenalderen 7000 – 3000 f.Kr., og nu skal et nyt forskningsprojekt på Nationalmuseet undersøge, hvordan det gik til med udgangspunkt i datidens teknologiske vidundermiddel: Øksen.

Det sker, efter forskningsprojektet med Nationalmuseets stenalderforsker Lasse Vilien Sørensen i spidsen, har fået en bevilling på 15 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC).

”Jeg er meget lykkelig for den kæmpestore bevilling. Der er så hård international konkurrence om de her midler, så det er et kæmpe skulderklap, som svarer til at vinde EM i sin videnskab. Da jeg skrev projektansøgningen, var det som at beskrive mit drømmeprojekt, og derfor gør det mig helt ubeskrivelig glad, at det nu er gået igennem,” siger Lasse Vilien Sørensen og tilføjer:

”Ved at studere økser kan vi se, hvordan man for første gang i verdenshistorien opfandt værdi, og det kan vi bruge til, hvordan vi i dag værdisætter genstande, som måske kan gøres anderledes og mere bæredygtigt fremover.”

Økser skaber ur-kapitalisme

Øksen er projektets casestudie, fordi redskabet er uundværligt i stenalderen, hvor det bruges til alt fra at rydde skov til marker, bygge huse, skabe træredskaber og til at bygge træbåde med. Da man i det østlige middelhavsområde for omkring 6500 f.Kr. finder råmaterialet jade for første gang i verdenshistorien, kan man skabe økser, der er mange gange mere hårdføre og slidstærke end andre økser, og fordi jade tilmed er en halvædelsten, bliver den utrolig smuk, når den slibes.

Der skabes hurtigt konsensus i stenaldersamfundene om jadeøksens høje værdi, som fører til en kædereaktion, der for altid ændrer menneskets adfærd og samfund, mener Lasse Vilien Sørensen.

For råmaterialet bliver eftertragtet og søgt efter, og der skabes udbud og efterspørgsel, som fastsætter værdien. Men også andre råmaterialer, der kan byttes til jade, udvindes i større grad og værdisættes. På kort tid udveksles økser forarbejdet i jade og andre sjældne råmaterialer over en større radius på flere tusinde kilometer af en særlig gruppe rejsende specialister, der bliver en vigtig institution i sig selv.

”Lige dér fødes en slags ur-kapitalisme, og i takt med at værdi opstår som koncept, er der samtidig nogle der har meget, mens andre har lidt, så det fører automatisk til ulighed. Det forstærkes ved, at nogle får monopol på udvekslingen af råstoffer og dermed kan styre udnyttelsen af specifikke råmaterialer,” siger Lasse Vilien Sørensen.

Udviklingen fører senere til, at man i samme område finder metaller som kobber og guld samt pigmenter som cinnoberrød i det Ægæiske og Sydøsteuropæiske område fra omkring 4500 til 3000 f.Kr., som er spiren til den vægtøkonomi og senere (mønt)økonomi, vi har i dag.

Vise vej til større bæredygtighed

En bedre indsigt i hvordan værdi opbygges og nedbrydes i stenalderen, kan i dag hjælpe os til at skabe en mere bæredygtig verden, mener Lasse Vilien Sørensen.

”I stenalderen blev værdi opbygget og nedbrudt ud fra de parametre, der var vigtige for dem, hvilket handlede om genstandenes brugsværdi, hårdførhed og holdbarhed, hvilket blev målt op med, hvor sjældne de var, og hvor meget tid det tog at finde eller producere genstandene. Det var de narrativer, der blev knyttet til genstandene, som gav dem værdi. I dag vil vi måske snart begynde at måle tings værdi ud fra, om de er produceret bæredygtigt med grøn energi, hvor slidstærke og holdbare de er, og om de kan genbruges,” siger Lasse Vilien Sørensen og tilføjer:

”Jeg tror, det kan ændre vores syn på, hvad der er værdifuldt, og det er den kode, man skal knække, hvis vi skal skabe en mere bæredygtig verden. Det handler i bund og grund om en kulturel ændring.”

Projektet indebærer forskningsstudier i tusindvis af økser fra det østlige middelhavsområde, som skal kategoriseres efter type og råmateriale for at værdisætte rigdommen i forskellige husholdninger og dermed uligheden i samfundet via beregninger af deres Gini-koefficient, som måler graden af ulighed i bondestenalderens husholdninger. Det skal resultere i en samlet og tilgængelig database til fremadrettet forskning.

Det femårige forskningsprojekt begynder til sommer og involverer en lang række af samarbejdspartnere fra Danmark, Tyskland, Østrig, England, Grækenland, Tyrkiet, Bulgarien og USA.

Kontakt: Lasse Vilien Sørensen, seniorforsker og stenalderekspert på Nationalmuseet, 4120 6164, las@natmus.dk