TEKNIQ Arbejdsgiverne: Finanslov mangler grønne ambitioner til hele landet
27.11.2023 10:48:33 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Finanslovsaftalen rummer både penge til elbiler og velfærdsteknologi men mangler ambitioner om at løfte energirenoveringerne i landdistrikterne, lyder det fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Dagens finanslovsaftale får følgende kommentarer fra Troels Blicher Danielsen, der er administrerende direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, som organiserer store dele af det tekniske erhvervsliv i Danmark:
- Vi ser et uforløst potentiale i landdistrikterne, som desværre ikke er med i finansloven. Puljen til landsbyfornyelse og istandsættelse af boliger er god, men vi så gerne, at man målrettet satte penge af til energieffektive tiltag, så de områder, der ikke har udsigt til fjernvarme også kan komme af med deres olie- eller gasfyr.
Flere elbiler kræver flere ladestandere
- Det er positivt, at aftalen udskyder højere afgifter på elbiler. Det betyder endnu flere elbiler på vejene og vil samtidig øge behovet for udbygning af ladeinfrastrukturen. Elektrificeringen af samfundet vil udfordre elnettets kapacitet, så det er afgørende, at den del fortsat får høj prioritet fra regeringens side.
Velfærdsteknologi kan hjælpe borgerne
- Vi er virkelig glade for, at regeringen nu afsætter penge til velfærdsteknologi, der kan forbedre hverdagen for borgerne og gøre det muligt for de ældre at blive længere i deres egne hjem. Derfor er det vigtigt, at løsningerne bliver tænkt ind fra starten, når der bygges nye ældreboliger eller eksisterende skal renoveres.
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkOm TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer en stor del af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere og har en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Elvarebiler overhaler for første gang fossile biler9.10.2026 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde er der registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. Det viser, at den grønne omstilling for alvor ruller derudad, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Regeringen viser klar retning for erhvervslivet9.10.2026 08:12:16 CEST | Pressemeddelelse
Finanslovforslaget byder på skattelettelser, færre administrative byrder og en pensionsændring, som samlet set vil styrke erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Efter to års kamp: Nu vil EU sætte standarder fri8.10.2026 13:35:58 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder skal ikke betale for at få adgang til de tekniske spilleregler, de er forpligtet til at følge, lyder det i et nyt forslag fra EU-Kommissionen. For erhvervsorganisationen TEKNIQ er udspillet en vigtig sejr for retssikkerheden og et princip, organisationen har kæmpet for siden EU-Domstolens afgørelse i 2024.
TEKNIQ: Robusthed kræver stærkt beredskab, grøn strøm og mindre bøvl6.10.2026 13:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Folketingets nye arbejdsår skal bruges på at styrke energiforsyningen, totalberedskabet og virksomhedernes mulighed for at skabe job og udvikling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Udlandet er vilde med danske maskiner6.10.2026 08:16:12 CEST | Pressemeddelelse
Eksporten i maskinindustrien buldrer frem. Det er et stærkt tegn på, at danske løsninger er efterspurgte i hele verden, og det skaber både vækst og tryghed for danske arbejdspladser, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum