L&F om finanslov: Fokus på hurtigere udtagning af lavbundsjord og lokal inddragelse i kystvandråd
27.11.2023 12:42:02 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer er positive over, at aftalepartierne har sikret et stærkt fokus på lokal inddragelse i de nye kystvandråd og styrket kommunernes evne til at igangsætte og færdiggøre jordudtagningsprojekter. Det understreger, at landmændene ikke kan udtage jordene hurtigere, end at projekterne kan sagsbehandles.

Regeringen har landet næste års finanslov med et meget bredt flertal i Folketinget.
"Regeringen og finansministeren skal have ros for at have landet en bred aftale, som strækker sig lige fra Alternativet til Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne. En række partier uden for regeringen har bidt sig fast i bordet og insisteret på at få vigtige sager igennem.
Konkret er jeg glad for, at man vil gøre det lettere at nå de aftalte reduktioner i kvælstofudledningen, og at man betoner tiltag, der kan reducere lovmæssige barrierer og sikre lokal inddragelse i de nye kystvandråd. Det er vigtigt at sikre de mest effektive indsatser ved hjælp af lokalt tilpassede løsninger," siger formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.
Landbrug & Fødevarer hæfter også ved, at partierne bag finansloven giver en håndsrækning til kommunerne, så de får flere ressourcer til at udtage landbrugsjord til gavn for klimaomstillingen og vandmiljøet ved at ansætte flere udtagningskonsulenter. Det er en anerkendelse af, at flere ressourcer hos kommunerne og udtagningskonsulenterne er afgørende for at komme i mål med udtagningen.
"Udtagning af lavbundsjord er ét af de vigtigste virkemidler, vi har i en grønne omstilling. Jo hurtigere vi kommer i gang, jo større effekt for både klima, vandmiljø og natur. Landmændene kan ikke udtage jord, hvis ikke kommunerne har de nødvendige ressourcer," siger formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.
Der er lige nu 38.600 hektar lavbundsjord i proces til udtagning. 6000 hektar er konkret i gang. Men fordi der er en lang myndighedsproces, tager det i dag 4-6 år at udtage jordene.
"Derfor er vi rigtig glade for, at flere af partierne uden for regeringen har kæmpet for at få hastigheden op og give kommunerne de nødvendige ressourcer. Det understreger, at landmændene ikke kan udtage jordene hurtigere, end at projekterne kan sagsbehandles," siger Søren Søndergaard.
Finansloven lægger ikke op til, at staten aftaler konkrete mål med kommunerne, når det kommer til udtagning af jord. Det mener Landbrug & Fødevarer vil være et naturligt næste skridt.
Nøgleord
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkBilleder

Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
L&F går tæt på juraen i kvælstof og sprøjteforbud21.9.2026 09:14:48 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer har hyret topadvokater til at undersøge de juridiske grænser i den nye kvælstofregulering og det kommende sprøjteforbud. Centralt står det samlede reguleringstryk på den enkelte bedrift og usikkerheden i retentionskortene.
Danskerne strømmede til Åbent Landbrug21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 87.000 brugte søndagen på at besøge en landbrugsvirksomhed. Hygge og dialog er nøgleordene for det velbesøgte arrangement.
Landbrugets trepartsrepræsentanter samlet i Vejle: De 23 treparter er i 23 forskellige situationer18.9.2026 08:06:28 CEST | Pressemeddelelse
Landbrugets repræsentanter i de 23 treparter har i denne uge været samlet i Brejning ved Vejle til et længe planlagt trepartsdøgn. Mødet understregede med tydelighed, at landbruget leverer på de mål, som er aftalt i treparten, men også at de efterfølgende politiske krav udgør en meget stor udfordring flere steder.
EU lover fuld støtte til »verdens bedste landmænd«, mens Danmark lægger nye begrænsninger på produktionen16.9.2026 11:09:52 CEST | Pressemeddelelse
Ursula von der Leyen kaldte i sin tale om Unionens tilstand Europas landmænd de bedste i verden og lovede dem støtte efter en hård sommer. Samtidig varslede hun bedre risikostyring for et erhverv, der rammes stadig hårdere af ekstremt vejr. I Danmark går udviklingen en anden vej, mener Landbrug & Fødevarer.
Kom til Åbent Landbrug – for 31. gang slår landmænd over hele landet stalddøren op16.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Find røjserne frem, tag store og små i hånden og få en sjov, hyggelig og lærerig søndag, når Landbrug & Fødevarer inviterer til Åbent Landbrug. Det er 31. gang at danske landmænd, gartnerier og fødevarevirksomheder byder velkommen til gæster, der gerne vil vide mere om, hvor deres mad kommer fra
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum