EjendomDanmark: Et bredt forlig sikrer økonomisk stabilitet
Årets aftale om finansloven er historisk bred og fastholder fokus på en stabil økonomisk udvikling. Og det er helt afgørende, lyder det fra EjendomDanmark. De anerkender samtidig den nylig indgåede aftale om dækningsafgiften, men peger på, at der i 2024 bør fortsat være fokus på at afbøde de værste tidsler for ejendomsvirksomhederne i overgangen til det nye ejendomsskattesystem.

Regeringen har i dag, sammen med et bredt flertal af partier, præsenteret deres aftale om en ny finanslov for 2024. Der er fokus på at bevare en stabil økonomisk udvikling på vej ud af en økonomi præget af inflation og de medfølgende høje renter.
EjendomDanmark, der er ejendomsbranchens organisation, betragter det som positivt, at aftalen er indgået med et bredt forlig, hvor der er fokus på en stabil økonomisk udvikling. Ejendomsbranchen er nemlig fortsat præget af den økonomiske omvæltning og ser ind i et år, hvor der er brug for afklaring og stabilitet.
”Det brede forlig om finansloven sikrer den fortsatte økonomiske stabilitet, hvilket er utrolig glædeligt. Vi har været igennem en periode med inflationen og et voldsomt skifte i økonomien, og derfor er brug for en ansvarlig samfundsøkonomi. Ejendomsbranchen er blandt de brancher, der fortsat er hårdest ramt af de højere renter. Vi har brug for stabilitet og gode rammer, når vi skal foretage de investeringer, der skal sikre den nødvendige udbygning af boligmassen samt den bæredygtige omstilling af de eksisterende ejendomme,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.
Håndter al unødig usikkerhed
Næste år bør der ifølge EjendomDanmark være særlig fokus på aftalen om vurderingerne af erhvervsejendomme, som blev landet i november.
Ifølge Peter Stenholm er der behov for at holde fokus på netop den overgang, da den fortsat er forbundet med udfordringer og usikkerhed.
”Vi er glade for de midler, som er sat af i aftalen fra november. Der var et åbenlyst behov for at sikre en bedre overgang til det nye ejendomsskattesystem. Der er dog fortsat en ret stor usikkerhed, som kan ramme både husholdninger og virksomheder, når vi ser på, hvor de endelige skattebetalinger ender,” siger Peter Stenholm og understreger, at overgangen til det nye system i enkelte tilfælde kan påvirke både lejernes økonomiske tryghed og virksomhedernes investeringslyst. Det mener han fortsat, der skal være ekstra fokus på i det nye år.
Styrk retstilstanden for udlejere og lejere
Årets finanslov indeholder også aftalen om et styrket fokus på de danske domstole. Alt sammen i forsøget på at nedbringe lange ventetider.
EjendomDanmark vil i denne sammenhæng minde om, at de alt for lange sagsbehandlingstider i huslejenævnene og boligretten giver en urimelig retstilstand for både lejere og udlejere.
”Hos EjendomDanmark opfordrer vi til, at denne vigtige del af retsvæsenet også styrkes. På den måde vil der være langt bedre mulighed for at rekruttere blandt andet sagkyndige dommere med et højt fagligt niveau,” siger Peter Stenholm.
Nøgleord
Kontakter
Cathrine Bøgh SørensenPressekonsulent
Tlf:93107001cbs@ejd.dkEjendomDanmark er brancheorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Vores medlemmer er blandt andet pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Erfaren brancheprofil skal sikre EjendomDanmarks stærke juridiske fundament2.5.2025 09:00:30 CEST | Pressemeddelelse
EjendomDanmark har ansat Simone Ørum Holmbo som ny leder af det juridiske område i brancheorganisationen. Hun tiltræder den 1. juni.
Fremtidens forandringer i fokus: Ejendomsbranchen sætter fælles kurs mod Folkemødet 202528.4.2025 12:08:31 CEST | Pressemeddelelse
22 aktører fra ejendomsbranchen går sammen om at sætte fremtidens forandringer på dagsordenen til Folkemødet 2025 under initiativet Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen.
Mød EjendomDanmarks nye bestyrelse24.4.2025 14:36:10 CEST | Pressemeddelelse
På årets generalforsamling har EjendomDanmarks medlemmer netop valgt nye medlemmer til hovedbestyrelsen. Den består fortsat af en kombination af erfarne og nye kræfter, der tilsammen afspejler branchens bredde og stærke faglighed.
Ny kampagne sætter fokus på ejendomsbranchens bidrag og værdi23.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
EjendomDanmark lancerer nu en ny kampagne, der af flere rul i 2025 vil sætte fokus på den store værdi, som ejendomsbranchen skaber for samfundet.
6 måder at sikre flere boliger i byen11.4.2025 10:03:44 CEST | Pressemeddelelse
Der mangler boliger i de største byer, men der kan gøres noget for at sikre, at der kommer flere til. EjendomDanmark kommer her med seks konkrete bud, der kan øge udbuddet af boliger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum