Højeste antal udenlandske indsatte overført til afsoning i deres hjemlande
28.11.2023 06:00:00 CET | Danmarks Fængsler | Pressemeddelelse
Rekordmange udenlandske indsatte i danske fængsler er i år overført til deres hjemlande, hvor de skal afsone resten af deres dom. Der er indtil videre i år overført 42 afsonere, som tilsammen har op til 160 års fængselsstraf tilbage af afsoningen, og det giver tiltrængt plads i danske fængsler.

I forrige uge skete det igen. En udenlandsk statsborger, som sad fængslet i Danmark, blev overført til et fængsel i sit hjemland for at afsone resten af sin dom – i det konkrete tilfælde til Holland. I år er denne type overførsler af fængselsstraf sket 42 gange indtil videre, og det er det højeste antal i nyere tid.
Op til 160 år af de idømte fængselsstraffe er derfor sendt ud af landet. Medregner man overførsler til de nordiske lande, som ikke er med i denne opgørelse, er tallet endnu større.
Kriminalforsorgen er hårdt udfordret på grund af et historisk højt belæg, og derfor glæder overførslerne justitsminister Peter Hummelgaard.
”Overførslerne er et vigtigt signal til de udenlandske kriminelle, der kommer til Danmark og begår grov kriminalitet: Deres fremtid ligger ikke i Danmark, og derfor skal de selvfølgelig så vidt muligt heller ikke afsone deres fængselsstraf her. Som det også fremgår af regeringsgrundlaget, arbejder regeringen for at få udvist så mange kriminelle udlændinge, som overhovedet muligt inden for konventionerne. Samtidig sparer overførslerne de danske fængsler for flere hundrede års afsoning over årene. Det falder på et tørt sted, for de danske fængsler mangler som bekendt både fængselspladser og fængselsbetjente – og alt, hvad der kan trække i den rigtige retning, tæller.” siger justitsminister Peter Hummelgaard.
Direktoratet for Kriminalforsorgen overtog i november 2021 kompetencen fra Justitsministeriet til at beslutte, om udenlandske afsonere i danske fængsler kan overføres til afsoning i deres hjemlande.
”Overførsel af udenlandske indsatte til afsoning i deres hjemlande er en tidskrævende og kompliceret proces, hvor mange udenlandske myndigheder skal involveres. Derfor er jeg meget tilfreds med udviklingen, for det giver på alle måder god mening for os og frigør helt konkret kapacitet, som vi har så hårdt brug for” siger direktør i kriminalforsorgen Ina Eliasen.
EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning har blandt andet betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland.
Hvis en domfældt er overført til videre afsoning i hjemlandet, sker den videre straffuldbyrdelse efter hjemlandets lovgivning.
Fakta:
Antal overførsler:
2017: 14
2018: 15
2019: 27
2020: 20
2021: 22
2022: 28
2023: 42 (til og med 8/11)
Overførsler i 2023 fordelt på lande:
Holland, Bulgarien, Rumænien, Spanien, Polen, Tyskland, Ungarn, Frankrig, Litauen, Albanien, Montenegro, og Storbritannien.
Der gælder særlige regler for overførsler af afsonere mellem de nordiske lande, som administreres i et af kriminalforsorgens områdekontorer. Disse er derfor ikke medregnet i denne opgørelse.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:7255 4141presse@krfo.dkFølg pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Danmarks Fængsler styrker indsatsen for socialt udsatte2.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny socialafdeling skal løfte det kriminalitetsforebyggende arbejde og sikre en værdig afsoning for en helt særlig gruppe af indsatte.
Danmarks Fængsler åbner ny transportenhed i Ringsted28.9.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er startet 20 uniformerede medarbejdere, der skal gøre transporter på Sjælland mere smidige og øge rekrutteringen. Foruden transportbetjente består enheden af en lokal, daglig ledelse.
Nyborg Fængsel holder åbent hus23.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du nysgerrig på, hvad der foregår bag murene i et af Danmarks ældste og mest lukkede fængsler? Eller overvejer du en karriere som fængselsbetjent, transportbetjent eller værkmester? Så kom til åbent hus i Nyborg Fængsel lørdag den 26. september kl. 10.00 – 15.00.
Største tilgang af uniformerede elever i Danmarks Fængsler i syv år1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Fængsler har i år den største samlede tilgang af uniformerede elever i syv år med 280 - langt størstedelen fængselsbetjente. I dag starter 123 nye elever, hvilket samtidig er ny rekord for et enkeltoptag i nyere tid.
Civilsamfundspuljen åbner igen1.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det igen muligt at søge midler til projekter og indsatser, der skal forebygge kriminalitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum