POWER sætter Black Friday-rekord trods internationalt hackerangreb
Først var der branchens bange forudsigelser forud for årets Black Friday, og dernæst blev POWER ramt af et internationalt hackerangreb på årets vigtigste salgsaften. Men elektronik- og hvidevarekæden kom alligevel ud af Black Friday 2023 med en vækst på 11%.

Dagen efter den mest atypiske og hektiske Black Friday i virksomhedens historie er det tid for POWERs direktør til at gøre status.
- POWER ender med 11 % fremgang på årets Black Friday i forhold til sidste år – som også var et rekordår. Og jeg kan ikke understrege nok, hvor vanvittigt flot det resultat er. Tilbage i oktober var der masser af forudsigelser i detailbranchen om, at vi ville stå over for en nedgang på 25-30% i år – og så kommer vi ud på den anden side på den her måde. Det er svært at være andet end meget, meget stolt og tilfreds, siger Jesper Boysen, administrerende direktør i POWER.
Hackerangreb og nedbrud
Salget gik strygende, og alt tegnede lyst, da POWERs website fredag aften – på årets største salgsdag – pludselig gik i sort. Klokken 20.15 kunne kunderne ikke længere få adgang til koncernens hjemmesider hverken i Danmark eller resten af Norden, fordi de var lagt ned af et hackerangreb.
- Vi blev angrebet fra overalt på kloden – USA, Rusland, Filippinerne, Kina osv. De testede vores systemer klokken 18.20 og kunne se, at de havde mulighed for at presse dem. Klokken 20.15 sendte de 628 millioner købsforespørgsler mod os inden for 40 sekunder – og det lagde vores systemer fuldstændig ned, siger Joakim Sigvardt, Omni-channel Director i POWER.
POWERs hjemmeside kom fredag aften op at køre igen i løbet af en times tid, men de koordinerede angreb fra udlandet fortsatte natten igennem – med særlig intensitet klokken 2, 4 og 7 lørdag morgen.
- Nedbruddet var en reel katastrofe. Det skete på det absolut værst tænkelige tidspunkt, men heldigvis var vi forholdsmæssigt hurtigt oppe at køre igen, og vi kunne se, at der efterfølgende var endnu større kundetrafik på vores website, siger Jesper Boysen.
Lørdag morgen oplevede direktøren ligefrem kø foran mange af koncernens danske butikker.
- Vi sagde jo i går, da vores hjemmeside gik ned, at ingen kunder kommer til at gå forgæves i POWER. Så selvom nogle af Black Friday-tilbuddene udløb til midnat, valgte vi at forlænge dem. Om det er det, der har trukket folk ud i POWER-butikkerne ved jeg ikke – men de er meget velkomne, for der er stadig masser af varer til Black Friday-priser på hylderne, siger Jesper Boysen, administrerende direktør i POWER.
Kontakter
PressekontaktPresseansvarligPower Danmark
Journalister, redaktører, bloggere og andet godtfolk glæder vi os til at få i telefonen. Ring til vores presseansvarlige på tlf. 2133 8088, eller send os en mail på presse@power.dk.
Om POWER
POWER-eventyret startede i Danmark i 2015. Senere åbnede vi butikker i Finland, e-handel i Sverige, og i 2017 kom POWER til Norge. I dag er POWER Nordens nye elektronikgigant og nærmer sig 200 butikker, fordel på 4 lande og 4400 medarbejdere – og vi vokser stadig. Hos POWER ønsker vi altid at være et skridt foran, fordi vi ved, at velovervejede, effektive løsninger holder priserne lave, samtidig med at det giver den bedste handelsoplevelse for kunderne.
POWER er et selskab, som ejes af POWER International. POWER International ejes af AWILHELMSEN AS og Dolphin Invest AS ved Øivind Tidemandsen. Den norske koncern driver også POWER i Norge, Finland og Sverige.
Vores mål er at skabe en sund og rentabel virksomhed, som sikrer trygge arbejdspladser for nuværende og kommende medarbejdere. Dette skal vi gøre gennem effektive løsninger, som kommer vores kunder til gode – og med mindst mulig negativ effekt på samfund og miljø.
Følg pressemeddelelser fra Power
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Power
Massiv kø til POWER-åbning i Skive: ”Vi er fuldstændig blæst bagover”3.10.2025 14:20:22 CEST | Pressemeddelelse
Det var umuligt at finde en ledig parkeringsplads, da POWER fredag morgen slog dørene op til sin nye butik i Skive. Køen med ventende kunder snoede sig over 500 meter, da elektronik- og hvidevarekæden åbnede butik nr. 28 i Danmark. Omsætningsmålet for hele dagen var 8 millioner kroner, og det mål nåede POWER allerede over frokost.
Ny Gamebox Festival-partner: POWER satser benhårdt på gaming25.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elektronikkæden POWER går all-in på gaming med et nyt treårigt partnerskab med MCH Messecenter Herning omkring den årlige Gamebox Festival. Med aftalen dækker POWER nu både Øst- og Vestdanmark på gamingområdet, og ambitionerne for Gamebox er store. ”Vi har lovet dem en gamer-fest, de aldrig glemmer”, siger POWER-direktør.
Smartphone til en tusse: POWER lancerer eget smartphone-brand22.9.2025 14:10:59 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 1. oktober lancerer elektronikkæden POWER to smartphone-modeller under eget brand. Med Cepter Mobil ønsker POWER at tilbyde en prisvenlig smartphone til de mange kunder, som efterspørger en mere simpel og overskuelig mobiltelefon, der stadig har adgang til alle nødvendige funktioner.
POWER vender identitetstyveri til succes: "Vi havde aldrig fået de kreditter uden ham"15.9.2025 08:25:58 CEST | Pressemeddelelse
I efteråret 2024 begyndte en kedelig sag om identitetstyveri, som nu er vendt på hovedet og har udviklet sig til en succeshistorie for elektronik- og hvidevarekæden POWER. En svindler udgav sig dengang for at være den danske kædes administrerende direktør og bestilte varer i øst og vest. I dag er svindlen dog utilsigtet endt i et samarbejde mellem POWER og en meget kompetent kinesisk producent af hvidevarer. ”Jeg lægger mig fladt ned. Vi havde aldrig fået den her kontakt og de kreditter uden svindleren”, siger direktør Jesper Boysen.
Nu sker det: Expert bliver til Punkt18.9.2025 12:58:25 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. september er Expert blevet til Punkt1 over hele landet. De to kæder er lagt sammen under Punkt1-brandet, så kunderne fremover kan handle eller bestille hvidevarer, el-apparater og forbrugerelektronik i alle Punkt1-butikker. Formålet er at styrke kædens vækst og brandposition i det danske marked.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum