Nyt projekt skal ruste børn til fremtiden
Hjørring Kommune tager et ambitiøst skridt mod fremtidens uddannelse med projektet ”Skolen ud i virkeligheden – virkeligheden ind i skolen”. Initiativet, som er støttet af en bevilling på ca. 7 mio. kr. fra Villum Fonden, vil transformere kommunens 15 folkeskoler til spændende kreative læringslaboratorier over en femårig periode fra 2024 til 2028.

Projektet skal give kommunens folkeskoler mulighed for at styrke deres arbejde med teknologiforståelse, problembaseret læring, praksisfaglighed og innovation. Det er en vigtig investering i at ruste børnene i Hjørring Kommune med færdigheder og viden, der er essentielle i en teknologidrevet verden.
En central del af projektet er integrationen af STEAM-elementet (Science, Technology, Engineering, Arts, Mathematics) som blandt andet vil ske i samarbejde med Hjørring Musiske Skole og Hjørring Kommunes Åbne Skole. Samarbejdet skal bl.a. motivere flere piger til at beskæftige sig med naturvidenskabelige fag.
Alle er med
Projektet skal udvikle en didaktisk model baseret på virkelighedsnære cases, STEAM og bæredygtighed. Modellen bygger ovenpå Ungegarantien og skal styrke samarbejdet mellem skolerne og de lokale virksomheder. Skolen skal bogstaveligt talt ud i virkeligheden og virkeligheden skal ind i skolen.
Projektet omfatter alle kommunens 15 folkeskoler, fra 0. til 10. klasse. Hjørring Kommune forventer at nå omkring 1000 børn hvert år i projektet. Derudover skal der uddannes 30 makerspace-superbrugere og tilbydes kompetenceudvikling til 100 lærere og 22 skoleledere i samarbejde med Professionshøjskolen UCN i løbet af de kommende fire år.
Initiativet er vokset ud af en inddragende proces og får lokalt ejerskab på skolerne. Det betyder, at den enkelte skole får mulighed for at forme sin egen praksis baseret på lokale behov og ønsker.
Fremtidens folkeskole i praksis
Projektet knytter an til regeringens seneste folkeskoleudspil, herunder teknologiforståelse, flere praktiske fag og bedre videreuddannelse af lærere. Det tætte samarbejde med det lokale erhvervsliv er med til at styrke forbindelsen mellem skole og virkelighed.
- Vi glæder os meget til at komme i gang med projektet, som går hånd i hånd med vores vision om "Den Mangfoldige Folkeskole". Med projektet tager vi et stort skridt i retning af at udvikle Hjørring Kommunes folkeskoler som spændende og praksisrettede læringsmiljøer, hvor alle får mulighed for at være med, siger formand for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget Gry Bruun Nielsen.
Kontakter
Formand for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget Gry Bruun Nielsen
gry.bruun.nielsen@hjoerring.dk
Tlf. 41 93 77 51
Chef for skole- og dagtilbud Anette Jensen Nedermark
ajn@hjoerring.dk
Tlf. 41 93 60 90
Om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Digitalt E-Team i Hjørring Kommune bliver permanent – nytænkning skaber tryghed og frihed for borgerne18.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter et år med bemærkelsesværdige resultater har Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget i Hjørring Kommune besluttet at gøre det digitale E-Team til en fast del af kommunens velfærdstilbud. Evalueringen viser, at de digitale løsninger ikke blot skaber større tryghed og fleksibilitet for borgerne, men også imødekommer de voksende udfordringer med rekruttering i ældreplejen.
Nyt byråd i Hjørring Kommune er konstitueret5.12.2025 10:31:27 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommunes byråd for perioden 2026-2029 har fordelt borgmesterposten, viceborgmesterposter samt pladserne i Økonomiudvalget og de stående udvalg.
Hjørring Kommune styrker indsatsen for unge med anbringelsesbaggrund – nyt rådgivnings- og netværkssted åbner26.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune tager et vigtigt skridt for at sikre bedre muligheder for unge med anbringelsesbaggrund. Med støtte fra Det Obelske Familiefond åbner vi nu The Promise – et nyt rådgivnings- og netværkssted, der skal give unge en stærkere overgang til voksenlivet.
Grøn Trepart: Omlægningsplanen på plads i landets nordligste trepart31.10.2025 12:45:00 CET | Pressemeddelelse
Efter et godt og konstruktivt samarbejde kan den lokale trepart Nordlige Kattegat og Skagerrak nu sætte punktum for sit arbejde med den første version af omlægningsplanen.
Budgetforlig 2026-2029: Ansvarlighed – og fokus på frivillighed og fællesskaber22.9.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Hjørring Kommunes byråd er blevet enige om et ansvarligt budget for perioden 2026-2029.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum