Få hjælp af chatbotten ’Omtænkeren’ til at give genbrug i julegave
28.11.2023 09:57:37 CET | Røde Kors | Pressemeddelelse
Træt af ønskelister, der nærmere er bestillingslister på julegaver? Og savner du at kunne give gaver, der er valgt med omhu og omtanke? Nu kan du få hjælp fra Omtænkeren, som er Røde Kors Genbrugs nye digitale hjælper, når du skal have inspiration til julegaveindkøbene

Dén og dén farve, i den størrelse – fås i denne butik. Genkendeligt? Ønsker til jul ligner efterhånden mere konkrete bestillinger med direkte links til tøj, smykker, telefoner og ting til hjemmet end at efterlade rum til fortolkning, hvor gavegiveren selv kan finde og udvælge en passende gave i en bestemt kategori. Det betyder, at det, der kan gøre en gave til noget ganske særligt, nemlig at der er brugt tid og omhu på at finde og vælge den, ikke længere er til stede. Og det kan få magien til at gå fløjten i gaveudvekslingen.
Hos Røde Kors Genbrug vil genbrugschef Tina Donnerborg have omtanke og personlighed tilbage i gaverne, og hun opfordrer til, at man giver mindst én genbrugsgave i år.
”Undersøgelser viser, at mange gerne vil have genbrugsgaver, og mange gerne giver genbrug. Det gavner klimaet, pengepungen, går imod overforbruget, og så viser genbrugsgaver tydeligt, at der er brugt tid og omtanke på at udvælge gaven”, siger Tina Donnerborg.
Find genbrugsgaven, de ikke anede, de ønskede sig
Men det kan være svært at vide, hvad man skal give, da man sjældent på forhånd ved, hvad man kan finde brugt. Derfor kan man nu søge hjælp hos Røde Kors Genbrugs nye chatbot, Omtænkeren. Den hjælper med idéer til alternativer til nogle af de bestillinger, der kan stå på julens ønskelister.
På Omtænkeren taster man først fornavn og alder ind på personen, man vil finde en gave til, hvorefter man skriver nogle gaveønsker ind fra vedkommende, fx høretelefoner, kokkekniv eller silkebluse.
Omtænkeren kommer så med et par alternative gaveforslag inden for samme kategori – forslag, som man kan give i stedet for, og som man sandsynligvis kan finde i en Røde Kors Butik.
”Vi skal tilbage til, at det er tanken, der tæller – især omtanken. Det med at finde den rette gave til dem, du holder af. Så kan det godt være, at det ikke er de helt specifikke vinglas, vedkommende oprindeligt ønskede sig, men i stedet en unik karaffel, fundet i den lokale genbrugsbutik. Det er en god og givende gestus på flere planer”, siger Tina Donnerborg, der godt ved, at der kan være en barriere i forhold til at give genbrug i gave. Men den skal man blot tage som en udfordring, opfordrer hun.
”Nogle af forslagene, som Omtænkeren kommer med, kan sikkert være lidt spøjse, men det i sig selv viser, at der med genbrug er mulighed for at tænke lidt skæve tanker og gøre nogle helt unikke og personlige fund, som kan gøre glæde”.
Det er ChatGPT, der er motoren bag Omtænkeren, som Røde Kors har lavet i samarbejde med det kreative bureau Nørgaard Mikkelsen.
Find Omtænkeren her
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Links
Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
12-årige Hugo løb fra dør til dør for at redde sin far – nu er han finalist til Årets Førstehjælper 202620.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hugo Hansen er blandt de tre finalister til Årets Førstehjælper 2026, efter han reddede sin far fra hjertestop under en familieferie i Nordjylland. Hvert år uddeles prisen af Røde Kors som hylder de personer, der tør at træde til, og har ydet livreddende førstehjælp.
Dramatisk redning i Saltum: Patrick er finalist til Årets Førstehjælper 202620.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Patrick Lewisen er blandt de tre finalister til Årets Førstehjælper 2026 efter sidste år at have reddet Erik Lundgaard fra hjertestop midt i et vejkryds i Saltum. Prisen uddeles årligt af Røde Kors og hylder personer, der har ydet livreddende førstehjælp.
Efter dramatisk ulykke i Aabenraa - Jeanett og hendes sønner er finalister til Årets Førstehjælper 202620.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Da en rude sprang og skar pulsåren over på John under vinduesarbejde hos sin søster, reagerede Jeanett Søndergaard og hendes to sønner Bjarke og Thorbjørn øjeblikkeligt. Nu er de blandt de tre finalister til Årets Førstehjælper 2026, der uddeles af Røde Kors.
Stå sammen mod ensomhed: Røde Kors lancerer ny interaktiv kampagne med fokus på et stigende problem17.3.2026 05:25:00 CET | Pressemeddelelse
Med ny teknologi vil Røde Kors fortælle, at over en halv million danskere føler sig ensomme og at vi bør tale om det for at komme problemet til livs. I fire byer vil en interaktiv skærm de kommende uger gøre problemet nærværende
Røde Kors åbner kriselinje for danskere berørt af situationen i Mellemøsten6.3.2026 14:40:29 CET | Pressemeddelelse
Utrygge borgere kan få en samtale om deres bekymringer på telefonisk kriselinje
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum