Regeringen skal hjælpe branchen godt på vej

Del

Hvordan vil regeringen støtte transportbranchen i overgangen til en grønnere fremtid? Sådan lød åbningsspørgsmålet fra BHS Logistics, da Transportministeren og ITD i går besøgte virksomheden i Køge. Og det glæder i den forbindelse ITD, at Thomas Danielsen (V) fortsætter som transportminister – for så kan han forhåbentlig tage fat i nogle af de problemstillinger, branchen har givet ham med hjem. 

Der var endnu engang transport på dagsordenen, da Transportministeren og ITD i går satte scenen hos BHS Logistics i Køge. Her blev vi mødt af glade gæster, der var spændte på at høre ministerens tanker om transportbranchens udfordringer. 

Hvilken vej er den rigtige til en grønnere fremtid? 

Aftenens debat blev indledt af Morten Studsgaard, der er adm. direktør i BHS Logistics. Her spurgte han nemlig Transportministeren ind til, hvordan vejen til en grønnere fremtid ser ud. 

Som Morten Studsgaard beskrev det, befinder mange i branchen sig lige nu i en omstillingsperiode, hvor man skal finde ud af, hvad man skal vælge. Så hvilke løsninger vil mon være de bedste fremover, og hvad tænker ministeren om den opgave, der ligger i at hjælpe branchen godt på vej? 

Og selvom transportministeren ikke kunne komme med den gyldne løsning på omstillingen af hele transportbranchen, så åbnede spørgsmålet alligevel op for en interessant debat om, hvordan vi kommer frem til fremtiden – en udfordring rigtig mange vognmænd står overfor lige nu. 

Transportministeren var helt enig i, at branchen ér i en overgangsperiode, og det, man politisk kan gøre her, er at understøtte et marked, indtil det virker – og det forsøger han og resten af regeringen at gøre deres bedste for at lykkedes med. 

Ministeren gjorde det samtidig klart, at der ikke er ét svar på spørgsmålet om, hvilken vej der er den bedste for branchen at gå lige nu. Der er nogle krav fra EU og nogle forskellige muligheder, der byder sig til – og det er individuelt, hvad der er den rigtige løsning for forskellige vognmænd.  

Under aftenens debat blev der desuden spurgt ind til mere konkrete spørgsmål, som f.eks. hvorfor der pludselig mangler lys over vejskilte mange steder. ”Skal der nu spares så meget, at det går ud over trafiksikkerheden?” lød spørgsmålet med et smil fra en af de fremmødte. Thomas Danielsen var ikke klar over denne problematik, som han noterede sig i sin sorte bog med lovning på, at han vil tjekke op på det.  

Transportministeren og turen fortsætter 

I dag kunne Statsministeriet så meddele, at Thomas Danielsen fortsætter som Danmarks Transportminister. Og det glæder ITD’s adm. direktør, Stefan K. Schou, at man beholder en minister på posten, der har forstand på branchen. 

Det betyder desuden, at ITD’s tur rundt i landet med Transportminister Thomas Danielsen fortsætter, og næste mulighed for at deltage er d. 11. december, hvor vi besøger Hjørring. 

Få en anderledes fyraften i selskab med ministeren, og få lidt ekstra lækker aftensmad – du skal blot tilmelde dig her.

ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.

Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati15.4.2024 10:30:44 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen varslede sidste år, at den hæver dieselafgiften med 50 øre pr. liter diesel. I dag præsenterede regeringen så sin model for deludmøntningen af den Grønne Fond, hvor der bl.a. er afsat 750 mio. kr. til omstilling af den tunge transport frem mod 2030. International Transport Danmark (ITD) kvitterer for dele af udspillet, men er samtidig skeptisk over for udsigten til mere administration og bureaukrati for vognmændene.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye