Markant fremgang i bilsalg i november
Bilsalget gik i november frem med 25 procent i forhold til november måned i 2022, hvilket lægger an til en god slutspurt frem mod årsskiftet. Samtidig voksede salget af elbiler med 124 procent.

Bilsalget var i overhalingsbanen i november måned, hvor der blev indregistreret 16.354 nye personbiler. Det var 3.230 flere biler end i november måned året forinden, hvilket svarer til en procentvis fremgang på 25 procent. November måned skrev sig dermed ind i den lange række af måneder med fremgang i 2023, hvilket lægger an til et flot årsresultat. Ligeledes var der høj fart på salget af elbiler, hvor der kom 7.233 nye ud på vejene, svarende til en fremgang på 124 procent. El udgjorde samtidig 44 procent af nyregistreringerne, hvilket er positivt for den grønne omstilling.
”Ved årets begyndelse var vi meget usikre på, hvordan bilsalget ville komme til at se ud. Allerede nu kan vi se et flot resultat for året, og vi er klar til en god slutspurt frem mod 2024. Dertil er elbilerne begyndt at udgøre en betydelig andel af bilsalget, som vi forventer stiger i 2024” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.
Finansloven skaber gode vilkår for salget af elbiler
I regeringens finanslovsaftale er der afsat 50 mio. kr. i 2024 og 150 mio. kr. i 2025 til at annullere de stigninger i bundfradraget i registreringsafgiften for elbiler, der ellers var i vente de kommende år. Derved forhøjes bundfradraget med ca. 3.000 kr. i 2024 og ca. 5.500 kr. i 2025 i forhold til det forventede.
Selvom stigningerne i bundfradraget annulleres, vil der fortsat være en stigning i afgifter på elbiler fra 2024. Dog er det De Danske Bilimportøres vurdering, at finanslovsaftalen vil være med til at sikre, at andelen af solgte elbiler i 2024 kommer til at overstige 50 procent.
"Danskerne er meget prisfølsomme, og derfor vil afgiftsniveauet have stor betydning for udfaldet, når der skal vælges ny bil. Det forhøjede bundfradrag i finanslovsaftalen er derfor et vigtigt skridt i retning mod en grønnere bilpark i Danmark, og vi forventer at elbiler kommer til at udgøre over 50% af nybilssalget i 2024" siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.
Top 10 personbiler november 2023
Placering | Mærke | Model | Antal |
1 | Tesla | Model Y | 1.701 |
2 | Tesla | Model 3 | 707 |
3 | Skoda | Enyaq iV | 452 |
4 | Toyota | Aygo X | 445 |
5 | Peugeot | 208 | 370 |
6 | Renault | Clio | 361 |
7 | Ford | Kuga | 330 |
8 | Nissan | Qashqai | 295 |
9 | Mercedes-Benz | C-Klasse | 288 |
10 | Toyota | Yaris | 278 |
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørDe Danske Bilimportører
Tlf:30 16 10 04mr@bilimp.dkKristine VindKonsulentDe Danske Bilimportører
Tlf:31369066kbv@bilimp.dkDe Danske Bilimportører
Følg os på følgende kanaler:
Fakta
De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilproducenternes repræsentation i Danmark. Vi repræsenterer alle nye biler (person-, vare- og lastbiler samt busser) som anskaffes i Danmark og de omfatter selvsagt alle teknologierne – el, brint, hybrider, diesel, benzin, gas.
Kildeangivelse
Gengivelse af tekst: De Danske Bilimportører
Gengivelse af tal og statistik bedes kildeangivet: bilstatistik.dk
Pressefotos
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Historisk biltopmøde i København9.5.2025 10:53:07 CEST | Pressemeddelelse
Denne uge er København ramme om et europæisk branchetopmøde, hvor Mobility Denmark er vært for repræsentanter fra bilindustrien i hele Europa forud for Danmarks EU-formandskab.
OPDATERET TAL: Elbilerne udgjorde 83 procent af bilsalget til private i april1.5.2025 07:12:25 CEST | Pressemeddelelse
Det danske bilsalg var stabilt i april måned. Til gengæld var der fart på elbilsalget, hvor elbilandelen i det private bilsalg nåede 83 procent. Elbilernes succes har medført opjustering af forventningerne i nye klimafremskrivninger.
Elbilerne udgjorde 86 procent af private bilkøb i april1.5.2025 06:58:16 CEST | Pressemeddelelse
Det danske bilsalg var stabilt i april måned. Til gengæld var der fart på elbilsalget, hvor elbilandelen hos private bilkøbere nåede 86 procent. Elbilernes succes har medført opjustering af forventningerne i nye klimafremskrivninger.
Nu er der 400.000 elbiler i Danmark30.4.2025 12:42:39 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu 400.000 elbiler i Danmark, hvilket understreger den hastige udvikling i retning af en grønnere bilpark.
Kraftig opjustering af prognose for elbiler i Danmark30.4.2025 12:06:13 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop offentliggjort en ny prognose, der forventer, at der allerede i 2028 vil køre 1 million elbiler i Danmark. Det sker samme dag som den danske bilbestand runder 400.000 elbiler. Mobility Denmark bakker op om opjusteringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum