Forældres indflydelse på børns madvaner skal under luppen i nyt forskningsprojekt
23.11.2023 13:27:22 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
I en tid, hvor sundhed og bæredygtighed er i fokus, er det vigtigt at se på, hvordan vi kan forme de kommende generationers kostvaner og samtidig tage hensyn til klimaet. Forskere fra Aarhus Universitet vil med projektet "Børn og sunde madvaner" dykke ned i forældres rolle i at påvirke deres børns spisevaner, og hvad sundhed og bæredygtighed betyder i den proces.

De madvaner, vi udvikler som børn, kan have stor betydning på vores kostvalg i voksenlivet. Derfor er det afgørende at forstå, hvordan forældre påvirker deres børns madvaner.
Det vil forskere fra Aarhus Universitets MAPP Center, der forsker i værdiskabelse i fødevaresektoren for forbrugere, industri og samfund, nu undersøge.
”De fleste er godt klar over, at forældre har stor indflydelse på deres børns madvaner, men hvordan denne indflydelse faktisk foregår i praksis, og hvordan sundhed og bæredygtighed prioriteres i forældres madsocialisering, er ikke særlig godt belyst,” forklarer Alice Grønhøj, der er lektor ved Institut for Virksomhedsledelse og ansvarlig for undersøgelsen.
Madsocialisering forstås i denne sammenhæng som måden, som børn lærer om madrelaterede værdier, holdninger og praksisser på.
Undersøgelsen er bestilt af Fødevarestyrelsen, og er en del af den myndighedsrådgivning, som Aarhus Universitet udfører for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Forældre som nøglespillere
Projektet søger at kaste lys over, hvad der driver forældres beslutninger og handlinger i forhold til deres børns kostvaner. Dette inkluderer at afdække, hvilke kostprincipper og spisevaner forældre ønsker at fremme hos børn i forskellige aldersgrupper.
Derudover undersøger projektet, hvordan forældre forsøger at påvirke deres børns madvalg i en sundere og mere klimavenlig retning.
Alice Grønhøj forklarer:
”Forældre kan have vidt forskellige muligheder og udfordringer for at påvirke deres børns spisevaner i en sundere mere bæredygtig retning. Faktorer som barnets alder, hjemmets eksisterende madkultur, og ekstern indflydelse som fx børnenes venner og skolen, kan med- eller modarbejde forældrenes ønsker om at fremme en bestemt type madvaner hos deres børn."
Undersøgelsen gennemføres som en kombination af en række dybdegående interviews og en større spørgeskemaundersøgelse, der sendes ud til en bred gruppe af forældre til børn i forskellige aldersgrupper.
Målrettet indsats
Projektet har også som mål at vurdere, om forældrenes indsats rent faktisk fører til de ønskede resultater.
Det handler om at undersøge forældrenes opfattelse af, om deres forsøg på at fremme sunde og bæredygtige madvaner hos deres børn er vellykkede.
”Vi håber, at indsigterne i rapporten kan være med til at understøtte forældre bedst muligt i denne vigtige opgave i fremtiden,” siger Alice Grønhøj.
Resultaterne forventes at være klar i løbet af første halvår 2024.
Kontakter
Mette BjerreKommunikationskonsulent, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Tlf:93588283mb@dca.au.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Cybersikkerhed kan blive en dansk konkurrencefordel. I Aarhus samles brikkerne7.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skal ikke kun forsvare sig mod cyberangreb. Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan også blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser – og unge hackere, der bruger deres fritid på at blive bedre.
Et digitalt escape room: Sådan lærer unge at hacke30.9.2026 10:04:06 CEST | Pressemeddelelse
I uge 42 skal Danmarks ti bedste unge cybertalenter dyste mod Europas bedste ved EM i cybersikkerhed. Her skal de bryde ind i systemer, finde skjulte sårbarheder og tænke som hackere. Det kan ligne et ondsindet spil, men i virkeligheden træner de i at beskytte et af verdens mest digitaliserede samfund.
Ny hvalperekord for danske ulve24.9.2026 09:39:57 CEST | Pressemeddelelse
Mindst 61 ulvehvalpe er registreret i 11 revirer i 2026, viser en foreløbig status fra ulveovervågningen.
Mikroskopiske "solceller" kan bane vej for kunstigt syn23.9.2026 09:35:36 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet lysfølsomme nanopartikler, der kan sprøjtes ind i øjet, og som aktiverer nerveceller i degenererede nethinder, når de rammes af lys. Teknologien, som netop er offentliggjort i Nature Biomedical Engineering, peger mod en ny type nethindeprotese, som forskerne nu arbejder på at bringe tættere på klinisk anvendelse.
Titusindvis af scanninger: AI skal spotte åreforkalkning, før den bliver til blodpropper18.9.2026 06:42:04 CEST | Pressemeddelelse
Danske læger og ingeniører tager nu hul på den afgørende fase i et stort projekt, hvor kunstig intelligens skal lære at identificere åreforkalkning. Ambitionen er at opdage patienter med øget risiko for blodpropper, før sygdommen udvikler sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum