Vinder 1,6 millioner i Eurojackpot og vil rejse Danmark tyndt med kæresten
Man behøver ikke rejse jorden rundt, bare fordi man har råd til det. En ældre nordsjællænder, der har vundet stort i Eurojackpot, planlægger at bruge alle pengene på rejser inden for landets grænser.

Fyn, Bornholm, Falster…
Det er blot tre af de rejsemål, som en ældre mand fra Nordsjælland har udset sig, efter at han ramte plet med en Eurojackpot-gevinst på ikke mindre end 1.609.313 kroner.
Parret har godt nok besøgt både Fyn, Bornholm og Falster – og i øvrigt også det meste af resten af Danmark før – men det gør ikke noget, understreger han.
”Der er hele tiden nye steder at besøge og nye ting at opdage,” fastslår den rejsevante, men patriotiske pensionist.
Da han var yngre, var han ofte på charterferie sydpå, men med alderen har han og kæresten kastet kærligheden på rejsemålene inden for landets grænser.
”Min kæreste og jeg har jo tosset lidt rundt og hygget os her i landet, og det er der jo mulighed for at gøre endnu mere nu. Vi har også rejst en smule i Norge og Sverige, men hovedsageligt rejser vi rundt i Danmark. Vi plejer at tage af sted i et par uger, men nu kan vi jo rejse i fire uger, hvis det skal være. Nu kan vi jo være ligeglade med, hvad det koster, det har vi ikke været før, selv om vi har haft en fornuftig økonomi,” fortæller den rejseglade pensionist.
"Hjemme" bedst
Som nu planlægger at rejse endnu mere end før – men ikke længere væk.
”Vi bliver jo nok heller ikke 200 år gamle, så vi skal da nå så meget som muligt. Men det bliver stadig her i landet. Vi har blandt andet kørt ved havnebyerne på Fyn. Bogense, Lundeborg... Især Lundeborg er helt fantastisk. De har helt fantastiske fiskerestauranter, og de får fiskene lige fra kutteren,” sværmer han, så man næsten kan høre ham bryde ud i sang om byen, der både har skov og strand og havn og vand for alle, uanset om man er trist og har sorg i sinde eller ej.
Det har manden bestemt ikke. Han er bare glad for sin gevinst, og glæder sig til den næste rejse. Den er allerede planlagt, og den går – ikke overraskende – til en hyggelig, fynsk bed and breakfast.
Om Eurojackpot
Eurojackpot er lotteriet med de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til maksimum 750 millioner kroner. Den højeste, danske gevinst blev vundet i sommeren 2022, hvor en Eurojackpot-kupon købt i Meny i Blåvand således gjorde en heldig dansker 750 millioner kroner rigere.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Fra københavneren til jyden: Danske Spils påskemillioner fejres vidt forskelligt8.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spils nye påsketradition, Det Store Påske Lotto, sendte for nyligt 25 gevinster på 1.000.000 kroner ud over hele landet. Der er forskel på, hvordan man modtager gode nyheder i de forskellige landsdele.
Dansker vinder gigantisk andenpræmie på 38,4 millioner kroner – her er kuponen købt7.5.2025 09:27:12 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag aftens Eurojackpot trækning gav gigant-pote for en dansker, der kan sætte 38,4 mio. skattefri kroner ind på kontoen. Den vindende kupon er købt på en OK-tank i en lille by vest for Odense, oplyser Danske Spil.
Danske Spil sætter odds på ny pave: ”Danskerne vakler mellem to favoritter”7.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvem skal være den næste pave? Ingen ved det, men de danskere, der gætter med hos Danske Spil, har givet deres bud på, hvem der bliver den udvalgte. I dag sætter kardinalerne sig sammen bag lås og slå for at blive enige, inden den traditionsrige, hvide røg kan stige.
For første gang i år er der vanvittige 750 millioner kroner i Eurojackpots førstepræmiepulje6.5.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Så er vi der igen - den store pulje i Eurojackpot er atter oppe på sin maksimale størrelse, og dermed spiller man i aften med om helt utrolige 750.000.000 kroner. Det er første gang siden 2024, at puljen har været så stor.
750 millioner kroner i puljen - og årets millionær nummer 100 (og 101 og 102)5.5.2025 11:35:24 CEST | Pressemeddelelse
Der var ingen, der ramte førstepræmien i Eurojackpot eller i Lotto i weekenden - men sidste uge bød alligevel på tre danske millionærer hos Danske Spil. Den ene "fyldte rundt" og blev årets millionær nummer 100. Læs her, hvor de tre heldige vindere bor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum