10 lokale foreninger og initiativer modtager fondsmidler
10 lokale foreninger og initiativer i Viborg Kommune har modtaget 130.650 kr., som de kan bruge til aktiviteter til glæde for lokalsamfundene. Pengene er uddelt af Fonden for Andelskasserne i område Nord.

Danmark er fyldt med energiske ildsjæle. Men selv den stærkeste virketrang kan bremses, hvis der ikke er økonomi til at føre de gode idéer ud i livet. Fonden for Andelskasserne i område Nord har netop til formål at støtte initiativer og aktiviteter, der vil gøre en synlig forskel i lokalsamfundene og har derfor givet en økonomisk hjælpende hånd til 10 initiativer i Viborg Kommune.
Modtagerne er:
- Hele Danmarks Familieklub Frederiks modtager 10.000 kr. som tilskud til aktiviteter i klubben.
- KKIK Håndbold får 7.500 kr., der skal bruges til projektet ’Velkommen til foreningslivet’.
- Foreningen for Alhedens Kvinder modtager 11.900 kr. til initiativet ’Bustur til kulturelt arrangement’.
- Alhedens Idrætsforening modtager 10.000 kr. til AIF eSport.
- Skelhøje Kultur- og Forsamlingshus modtager 20.000 kr. til renovering af nyt køkken.
- Støtteforeningen, Langsø Friskole og Børnehus får 25.000 kr., der skal gå til ’Fællessang i den danske grundskole’.
- Røde Kors, Viborg modtager 5.000 kr. til deres initiativ ’Søndags-kaffe’.
- Skydebaneforening Dalgas får 10.650 kr., der skal bruges til projektet ’Udendørsliv i Dalgas Centret’.
- Viborg Gymnastik-Forening modtager 10.650 kr. som tilskud til ’Holdet, der har fået vokseværk’.
- Kulturselskabet får 20.000 kr. til projektet ’Liv i den gamle DSB-station i Viborg’.
Det glæder Pia Viller Arendt, som er næstformand for Fonden for Andelskasserne i område Nord, at fonden kan være med til at sprede glæde og udvikling i lokalsamfundene.
”Sammen med resten af bestyrelsen i Fonden for Andelskasserne i område Nord glæder det mig at kunne bidrage til at understøtte initiativrige ildsjæle og deres spændende projekter i lokalområdet. Det er fantastisk at opleve, hvordan uddeling af fondsmidler kan være med til at fremme sociale, kulturelle og kreative fællesskaber – og forhåbentlig få flere med,” siger Pia Viller Arendt.
For at komme i betragtning til fondens midler skal aktiviteterne finde sted i fondens område og fremme udviklingen af sociale, kulturelle og kreative fællesskaber. Vigtigt, fordi fællesskaberne bringer mennesker sammen og er til glæde for en bred kreds af lokale borgere.
For nylig mødtes ildsjæle fra de lokale initiativer i Tinghallen i Viborg for at modtage den økonomiske håndsrækning fra fonden. Her deltog centerdirektør for Andelskassen i Viborg, Michael Nygaard Holst også.
”Det er stort for os i Andelskassen at kunne være med, når fonden bag banken uddeler midler til lokale initiativer, for det ligger dybt i vores DNA at støtte op om de lokalområder, vores kunder er en del af. I vores lokalsamfund er der mange gode projekter og initiativer, som fortjener et økonomisk rygstød, og det glæder mig at se, hvordan lokale ildsjæle beviser, at deres initiativer og aktiviteter giver værdi for hele lokalsamfundet, så fondsmidlerne kommer til at gøre en positiv forskel for mange mennesker,” siger Michael Nygaard Holst.
På Andelskassens hjemmeside andelskassen.dk/om-banken/organisation-og-ledelse/fonde/fonden-for-andelskasserne-i-omraade-nord/ kan man holde sig orienteret om ansøgningsfristen for næste uddeling af støttemidler. Her finder man også ansøgningsskema og yderligere information om, hvilke betingelser ansøgningerne skal opfylde.
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation og marketing
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkBilleder
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 18 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Ny flot pannabane til Romalt IF7.4.2025 13:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Randers og Sparinvest har sponsoreret en ny pannabane til Romalt IF.
”Jeg arbejder på at finde løsninger, der skaber værdi”21.3.2025 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Signe Midtgaard Sørensen er startet som finanstrainee i Andelskassen i Randers. Med en løsningsorienteret tilgang arbejder hun for at skabe en tillidsfuld relation til kunderne, så de føler sig trygge og godt klædt på til at træffe deres finansielle beslutninger.
”Jeg vil gerne have en stærk relation til alle mine kunder”4.3.2025 06:51:00 CET | Pressemeddelelse
Linda Koll Kronborg er ny kunderådgiver i Andelskassen i Svendborg. Hun kommer med stor erfaring som kunderådgiver og glæder sig til at opbygge gode relationer med kunderne og rådgive dem der, hvor de er i livet.
Ny erhvervschef: ”Vi skaber værdi gennem gode relationer”3.3.2025 06:51:00 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen i Ikast og Herning har ansat Ulrik Petersen som erhvervschef, og man skal ikke tale længe med Ulrik Petersen, før det står klart, at han er drevet af at opbygge relationer.
Bedste regnskab siden børsnotering20.2.2025 07:57:58 CET | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank har i 2024 offentliggjort meget tilfredsstillende delårsregnskaber. Banken, der til juni flytter sit hovedsæde til Aarhus, leverer nu endnu et rekordregnskab, der samtidig er det bedste resultat før skat siden børsnoteringen i 2011.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum