Med PostNord kan du sende julemanden et brev – helt gratis
December nærmer sig med hastige skridt, og julens mange traditioner står for døren. En af dem er at skrive breve til julemanden, og med PostNord kan du sende din hilsen afsted helt gratis.

Inden vi får set os om, er det atter tid til at tænde kalenderlyset, pynte hjemmet med julehjerter og finde skriveredskaberne frem. Hos PostNord sidder julemandens hjælpere klar til at tage imod de tusindvis af breve med julehilsner og juleønsker, som børn fra hele verden hvert år sender til julemanden.
- Brevet til julemanden er en hyggelig juletradition for mange familier, og den er vi rigtig glade for at være med til at holde i hævd. Vi sikrer, at brevene kommer sikkert fra postkassen til julemanden – og at alle børn, der sender en hilsen, får et svar retur i postkassen, siger Stine Sander, Vice President Communications i PostNord Danmark.
På mere end 400 udvalgte posthuse rundt om i landet kan børnefamilier gratis hente frankerede konvolutter. De frankerede konvolutter er tilgængelige i perioden d. 20. november – 17. december og kan afhentes i posthusets åbningstid, så længe lager haves.
Man kan også sende en hilsen til julemanden som et almindeligt brev til 12 kroner på adressen: Julemanden, Julemandens Postcenter 24, 0900 København C.
Uanset hvad man vælger, er det vigtigt, at barnets navn og adresse noteres på konvolutten, så julemanden kan sende et svar retur. Vedlægger man sin ønskeliste til jul, er man samtidig med i konkurrencen om at få et julegaveønske opfyldt.
På www.postnord.dk/jul kan du læse mere om muligheden for at skrive til julemanden, finde konkurrencebetingelserne og se den fulde liste over posthuse med gratis frankerede konvolutter.
Kontakter
PostNords Presseafdeling
Tlf:70101300presse@postnord.comBilleder

Følg pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Black Friday i juni? Danskerne shopper online som aldrig før18.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes store shoppelyst i juni har fået pakkemængderne hos PostNord til at slå nye rekorder for perioden.
Ny skov spirer fra samarbejde mellem PostNord og NorthSide4.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PostNord og NorthSide har bidraget til at plante ny skov ved Vilhelmsborg gennem Klimaskovfonden, og sammen vil de nu engagere festivalgæsterne på dette års NorthSide festival i at plante endnu flere træer og udvide skoven.
PostNord planter endnu en skov ved Vilhelmsborg syd for Århus3.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PostNord gør klar til at plante endnu en skov i Danmark, og denne gang bliver det ved Vilhelmsborg syd for Århus. Skovplantningen sker i samarbejde med Klimaskovfonden, hvor medarbejdere og kunder griber spaderne og planter skov den 3. juni 2025.
E-barometeret tager pulsen på danskerne: Mobile, bevidste og digitalt krævende13.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fleksibilitet, valgfrihed og gode priser driver danskernes voksende onlineshoppelyst – og udlandet lokker som aldrig før, viser PostNords helt nye E-barometer 2025.
PostNords nye kampagnefilm sætter fokus på talentudvikling12.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PostNord har lanceret endnu en kampagnefilm, som lige nu ruller over danskernes digitale kanaler. Kampagnen har fokus på talentudvikling og PostNords nye tagline ’Til tiden’.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum