Falck sikrer sig retten til Jump Aeros første bemandede droner
![](/data/images/public/13561735/13752308/568c4869-de7b-44f4-9546-1180eda83a05-w_720.jpg)
Falck har sikret sig retten til Jump Aeros´ første kommercielle levering af JA1 Pulse, der er små enkeltmandsfly - specialdesignet til at bringe en ambulanceredder hurtigt frem ved fx hjerteanfald, hvor minutter kan være afgørende.
Som global leverandør af sundheds- og ambulanceløsninger investerer Falck kontinuerligt i nye innovative og bæredygtige løsninger, der enten kan foregribe akutsituationer eller sikre hurtigere intervention, når behovet for akut hjælp opstår. Med forkøbsretten på californiske Jump Aeros´ eVTOL, Pulse-fly, sikrer Falck sig tæt adgang til udviklingen af avancerede luftfartøjer, der hurtigt og mere bæredygtigt kan transportere kritisk medicin og sundhedsfagligt personale ud til nødlidte i svært tilgængelige områder.
Bemandede droner (eVTOL) rummer et kæmpe potentiale for at transformere måden sundheds- og beredskabsløsninger leveres på.
"Vi er spændte på samarbejdet med Jump Aero, der baner vejen for brug af den avancerede flyteknologi, der gør os i stand til at få hjælpen ud hurtigere i akutsituationer," siger Jakob Riis, adm. direktør i Falck. "Vi har i en årrække arbejdet med udbredelsen af sundhedsdroner, og med dette samarbejde tager vi skridtet videre imod at kunne rykke ud med ambulancereddere til tilskadekomne med kritisk medicin og førstehjælp ved at flyve. Bemandede dronefly vil både øge vores evne til at levere livreddende interventioner, mens det også er en mere bæredygtig transportmåde, der reducerer vores samlede CO2-aftryk."
Partnerskabet med Jump Aero er et af flere samarbejder Falck har på droneområdet, der har til formål at gentænke sundhedsløsninger ved udnyttelse af avanceret luftmobilitetsteknologi.
"Vi er glade for at slå os sammen med Falck, en global leder inden for sundheds- og beredskabstjenester," siger Carl Dietrich, grundlægger og præsident for Jump Aero Incorporated. "Sammen vil vi skubbe grænserne for, hvad der er muligt i branchen, ved at udnytte eVTOL-flyteknologi til at forbedre hastigheden og effektiviteten af sundheds- og beredskabsoperationer."
Hurtigste personlige transport
eVTOL-design, JA1 Pulse, er designet til at hjælpe sundhedsfaglige med at ankomme til nødsituationer i yderområder hurtigst muligt med kritisk livreddende udstyr. Enkeltmandsflyet vil have en dashhastighed på 250 knob, hvilket gør det til den hurtigste form for bæredygtig personlig transport med det mål at give den største dækningsradius inden for 8-minutter.
Nøgleord
Kontakter
Global Communications
comms@falck.com
+45 70 22 03 07
Billeder
Om Falck Danmark
Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Dette har gjort os internationalt førende inden for healthcare, ambulancetjenester og brandberedskab.
Falck har i dag aktiviteter i 26 lande og har omkring 25.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Falck
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Falck
Forudse rejseforsikringsfaldgruber: Sådan undgår du en stor ekstra regning på din sommerferie3.7.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Inden man drager mod sydens sol, skal man huske, at en rejseforsikring almindeligvis kun dækker akut opstået sygdom under rejsen. Hvis man har været syg op til to måneder før afrejse, er det vigtigt at indhente en medicinsk forhåndsvurdering, så man ikke risikerer en stor ekstra regning på sin ferie.
Falck forventer at hjælpe over 6.000 danske sommerferieturister1.7.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når ferieglade danskere tager på sommerferie, resulterer det hvert år i sygdom for tusindvis af uheldige danske turister. Den mest almindelige diagnose er Gastroenteritis også kendt som turistmave eller bare dårlig mave og opkast, og det er en sygdom som typisk bliver forværret i forbindelse med dehydrering i varme lande. Falck forventer i år at hjælpe over 6.000 danske sommerferieturister.
Falck klar til at udbrede løsning: Adgang til krisepsykolog kan hjælpe øjenvidner12.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hurtig adgang til psykologhjælp efter en ulykke kan være afgørende for, at øjenvidner ikke udvikler langvarige psykiske mén. Efter en vellykket forsøgsperiode er Falck parat til at udbrede løsningen, hvor ambulancereddere på ulykkesstedet tilbyder øjenvidner en efterfølgende psykologsamtale.
Falck indvier nye ambulancestationer i Næstved Syd og Dianalund23.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Falcks ambulancekontrakt med Region Sjælland, åbnes dørene til to helt nye ambulancestationer i Næstved Syd og Dianalund den 24. april 2024. Pressen er velkommen til indvielserne.
Falck øger omsætningen og driftsresultatet16.4.2024 08:00:21 CEST | Pressemeddelelse
Falck-koncernen realiserede i 1. kvartal 2024 en omsætning på 3.055 mio. kr. og et driftsresultat (EBITA) på 143 mio. kr. Den globale sundhedsvirksomhed styrkede dermed driftsresultatet med 21% i forhold til samme periode sidste år og opnåede organisk vækst på 3,8%. Resultatet var primært drevet af fremgang i USA og stigende efterspørgsel på sundhedsløsninger hos virksomheder i Skandinavien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum