Fire lokale foreninger og initiativer modtager fondsmidler

Del

Fire lokale foreninger og initiativer har modtaget 36.400 kr., som de kan bruge til lokale initiativer og aktiviteter til glæde for lokalsamfundene. Pengene er uddelt af Fonden for Andelskasserne i område Syd.

De glade modtagere fra Agerskov Spejderne, Svenstrup Sogns Forsamlingshus, DDS Aabenraa Gruppe, Bedsted Sogns Forsamlingshus  sammen med Steen Iwang (th) fra Fonden for Andelskasserne i område Syd. Samtidig deltog også Kværs, Tørsbøl & Snurom Landsbyråd, som modtog 16.600 kr. ved forrige uddeling, men var dengang forhindrede i at deltage.
De glade modtagere fra Agerskov Spejderne, Svenstrup Sogns Forsamlingshus, DDS Aabenraa Gruppe, Bedsted Sogns Forsamlingshus sammen med Steen Iwang (th) fra Fonden for Andelskasserne i område Syd. Samtidig deltog også Kværs, Tørsbøl & Snurom Landsbyråd, som modtog 16.600 kr. ved forrige uddeling, men var dengang forhindrede i at deltage.

Danmark er fyldt med energiske ildsjæle. Men selv den stærkeste virketrang kan bremses, hvis der ikke er økonomi til at føre de gode idéer ud i livet. Fonden for Andelskasserne i område Syd har netop til formål at støtte initiativer og aktiviteter, der vil gøre en synlig forskel i lokalsamfundene og har derfor givet en økonomisk hjælpende hånd til en forening i Sønderborg Kommune.

De fire modtagere er:

  • Agerskov Spejderne, Agerskov Ravne har modtaget 10.000 kr. som tilskud til mastesejl.
  • Svenstrup Sogns Forsamlingshus har fået 10.000 kr. som tilskud til en nye gulvasker.
  • DDS Aabenraa Gruppe har modtaget 9.100 kr. der skal gå til indkøb af trailer.
  • Bedsted Sogns Forsamlingshus har modtaget 7.300 kr., der skal gå til intiativet ’Leg = Glæde’.

Det glæder Mikael Skov, som er næstformand for Fonden for Andelskasserne i område Syd, at fonden kan være med til at sprede glæde og udvikling i lokalsamfundene.

”Uddeling af midler er vigtigt for os i fonden. Fonden er oprindeligt opstået fra de gamle Andelskasseområder, og vi er derfor glade for, at vi på den måde kan understøtte de lokale ildsjæle og udviklingen i lokalsamfundene, hvor vi stammer fra,” siger Mikael Skov.

For at komme i betragtning til fondens midler skal aktiviteterne finde sted i fondens område og fremme udviklingen af sociale, kulturelle og kreative fællesskaber. Vigtigt, fordi fællesskaberne bringer mennesker sammen og er til glæde for en bred kreds af lokale borgere.

For nylig mødtes ildsjæle fra de fire initiativer for at modtage den økonomiske håndsrækning fra fonden. Her deltog centerdirektør i Andelskassen i Sønderborg, Peter Viereck også.

”Som områdets lokale bank er vi stolte over at være med, når fonden bag banken uddeler midler til lokale initiativer. Det ligger dybt i vores DNA at bakke op om de lokalområder, vores kunder er en del af, og det glæder mig, at fondsmidlerne vil bidrage til at gøre en forskel for mange borgere i lokalområdet,” siger Peter Viereck.

På Andelskassens hjemmeside andelskassen.dk/om-banken/organisation-og-ledelse/fonde/fonden-for-andelskasserne-i-omraade-syd/ kan man holde sig orienteret om ansøgningsfristen for næste uddeling af støttemidler. Her finder man også ansøgningsskema og yderligere information om, hvilke betingelser ansøgningerne skal opfylde.

Kontakter

Danske Andelskassers Bank  – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 18 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye