DI: Initiativpris går til virksomhed med innovative skruefundamenter
24.11.2023 10:24:04 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
På få år er det lykkes for virksomheden BAYO.S Skruefundamenter ApS at investere i og skabe et innovativ og bæredygtigt produkt, som er blevet populær blandt både hobbyfolk og professionelle. Det bliver nu præmieret med DI Lolland-Falsters Initiativpris 2023.

Hvert år belønner DI Lolland-Falster en nytænkende og innovative virksomhed med en initiativpris for deres flotte arbejde. I år går den til virksomheden BAYO.S Skruefundamenter ApS for et yderst innovativt produkt, som tager udgangspunkt i det store potentiale, der er i den grønne omstilling.
Særligt indenfor byggeriet er der mulighed for at sænke CO2-udledningen, men der er store krav til mærkning og certificering. Men det får man her med løsningen fra BAYO.S Skruefundamenter ApS.
- BAYO.S Skruefundamenter ApS er en foregangsvirksomhed, som mange kan lade sig inspirere af. De er innovative og har set potentialet i den grønne omstilling. I virksomhedens udvikling har man været god til at række ud og bruge mange af de tilbud, som der findes i forhold til erhvervsfremme. Samtidig har de stor fokus på deres værdikæde og med deres ambitiøse planer for fremtiden, så er de er den helt rigtige vinder af DI Lolland-Falsters Initiativpris ’23, siger Jakob Søndergaard Nielsen bestyrelsesleder for DI Lolland-Falster.
BAYO.S Skruefundamenter ApS fik overrakt initiativprisen på virksomhedens adresse den 24. november. Ved prisoverrækkelsen deltog borgmester i Guldborgsund Kommune Simon Hansen og bestyrelsesleder for DI Lolland-Falster Jakob Søndergaard Nielsen.
- Vi er stolte og beærede over at modtage prisen, som er en anerkendelse af vores arbejde. Og vi vil samtidig sende en tak til de aktører, som har været med til at udvikle vores virksomhed, siger CEO og partner Niels Thorup Madsen, der også har været med til at starte BAYO.S Skruefundamenter ApS.
BAYO.S Skruefundamenter er etableret så sent som i 2017, og skruefundamenter er blevet et udbredt alternativer til traditionelle fundamenter. Udover at skruefundamenterne fjerner behovet for støbning med eksempelvis beton, så kan skruefundamentet hurtigt fjernes efter endt brug og efterlade naturen upåvirket. Det innovative produkt er med til at forkorte byggetid, samtidig med at der kan bygges hele året.
- Vi så et stigende marked for skruefundamenter, hvor vi også har været opmærksom på konkurrencen. Fra start har vi investeret i at udvikle vores produkt, samt løbende samarbejdet med forskningsinstitutioner for at få dokumentation for produktets egenskaber. Der er af gode grunde høje krav indenfor byggeriet, og dem vil vi naturligvis være med til at leve op til, så vores produkt bliver brugbart og attraktivt for branchen, siger Niels Thorup Madsen.
BAYO.S Skruefundamenter ApS beskæftiger i dag 20 medarbejdere i Danmark og samlet i BAYO.S koncernen knapt 40 medarbejdere. Medarbejderstaben er senest vokset ved opkøbet af skruefundamentfabrik i Tjekkiet, som nu er et søsterselskab i koncernen.
- For os handler det om at være en attraktiv og visionær virksomhed, som kigger ind i fremtiden. Derfor råder vi også over store dele af værdikæden i dag, hvor vi er med hele vejen fra produktion til montering hos kunden. Vi er også i tæt dialog med rådgiver og bygherre, for at finde den rette løsning når der skal bygges. Samtidig har vi fundet løsninger til at bygge steder, hvor det ellers ikke var muligt, her er Hages Badehotel et godt eksempel, slutter Niels Thorup Madsen.
Fakta om BAYO.S Skruefundamenter ApS
- Etableret i 2017 af CEO/Partner Niels Thorup Madsen og Partner Jacob Tvede.
- BAYO.S Skruefundamenter ApS producerer, sælger og monterer skruefundamenter til både hobbyfolket og til professionelle. Fundamentet skaber et godt venskab mellem natur og byggeri.
- Der er beskæftiget 20 personer i Danmark.
- Årets resultat var i 21/22 på ca. 1,5 mio. kr.
Andre priser til BAYO.S Skruefundamenter ApS
- Prisen ”Årets Byggeri 2022” - Snoezelhuset i Helsingør blev i december 2022 tildelt prisen ”Årets Byggeri 2022”. BAYO.S har leveret og monteret skruefundamentet til byggeriet.
- Prisen ”Bygherreprisen 2022” - BAYO.S har leveret og monteret skruefundamenter til en ny stor studielandsby på Nørrebro i København. Bag projektet står CPH Village, som sluttede året 2022 af med at vinde Bygherreprisen 2022 - prisen, som hylder det grønne byggeri. Konceptet bag studielandsbyerne er permanente byggerier på midlertidige placeringer, så boligerne kan flyttes rundt, som der er brug for det.
- I november 2023 tildelt Bygningskomponentprisen 2023 af Villum Fonden og Velux Fonden.
Fakta om Initiativpris 2023
Prisen uddeles som en hyldest til virkelysten, kreativiteten og skabertrangen blandt de små og mellemstore virksomheder i DI's medlemskreds. Det er bestyrelsen i den pågældende regionalforening, der udpeger modtager af Initiativprisen. Kriterierne for Initiativrisen er:
- Virksomheden må ikke have over 100 ansatte
- Virksomheden skal gennem særligt initiativ og virkelyst inden for afsætning, teknologi, uddannelse eller andre områder gennem en kortere årrække have skabt grundlag for vækst.
- Der vil også blive lagt vægt på udviklingen i nøgletal, eksempelvis omsætningen (bruttoavancen), årets resultat, egenkapitalen og/eller antal ansatte de seneste år.
- Virksomheden skal være fuldt medlem af DI eller være associeret.
Kontakter
Bestyrelsesleder Jakob Søndergaard Nielsen, DI Lolland-Falster, telefon 3047 0067
CEO og partner Niels Thorup Madsen, BAYO.S Skruefundamenter ApS, telefon 2245 7382
Foreningskonsulent Lars Magnus Christensen, DI Lolland-Falster, telefon 4127 2838
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Ny direktør for biosolutions i Dansk Industri8.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en periode som konstitueret direktør bliver Pernille Rype Elley nu permanent direktør for DI Biosolutions og European Biosolutions Coalition
DI: Arbejdsgivere skal være opmærksomme på "larven fra helvede"7.7.2026 10:58:42 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder med udendørs arbejde bør kende myndighedernes anbefalinger til værn mod hud- og luftvejsgener, hvis de arbejder i nærheden af "larven fra helvede", lyder det fra arbejdsmiljøekspert i Dansk Industri.
Ny analyse: Den danske cykelindustri omsætter for 7,8 mia. kr. – men overses i den grønne omstilling2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Cycling Embassy of Denmark præsenterer for første gang i over ti år en samlet analyse af cykelbranchens erhvervsøkonomiske nøgletal. De tegner et billede af en grøn branche, der beskæftiger over 5.600 mennesker landet over – men som politisk og erhvervsmæssigt har stået i skyggen af den cykelkultur, den selv er med til at skabe. Danmark er verdenskendt som cykelland. Men mens cyklen i årtier er blevet hyldet som et sundheds- og klimagode, har selve cykelerhvervet stået stort set ubeskrevet i tal – den seneste detaljerede kortlægning er over ti år gammel. Det laver Cycling Embassy of Denmark nu om på med rapporten "Nye erhvervsøkonomiske nøgletal for den danske cykelindustri", der bygger på en registerbaseret analyse af 1.469 danske cykelvirksomheder. Analysen viser en branche, der omsætter for 7,8 mia. kr. om året, beskæftiger 5.640 ansatte, eksporterer dansk cykelteknologi for 1 mia. kr. og overvejende består af små og mellemstore virksomheder spredt ud over hele landet. Cykelerhverve
DI: Akutplan for elnettet er nødvendig, men ingen langsigtet løsning29.6.2026 11:20:48 CEST | Pressemeddelelse
Det er nødvendigt at prioritere adgangen til elforsyningsnettet bedre her og nu, men det kræver også en plan for en hurtigere udbygning af elnettet, lyder det fra Dansk Industri
Stort DI-udspil skal styrke beskyttelsen af kritisk infrastruktur26.6.2026 11:47:29 CEST | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), lancerer nu et politisk udspil med konkrete forslag til, hvordan Danmark styrker beskyttelsen af samfundets kritiske infrastruktur mod sabotage, cyberangreb, klimahændelser og alvorlige driftsforstyrrelser. I udspillet peger DI på, at det er nødvendigt at bruge et milliardbeløb på at forbedre beskyttelsen af vores kritiske infrastruktur – og på, at det vil være dyrere at lade være.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum