Klimahandling: Danmark kommer 400.000 ton tættere på klimamål med nyt kvotehandelssystem

Fossile brændsler skal udfases – både her i Danmark og resten af EU. Skal vi lykkes med det, er løsninger på EU-niveau nødvendige.

Derfor opdaterer vi kvotehandelssystemet, så fossile brændsler til transport og opvarmning skal omfattes og dermed betale for at udlede CO2. Kvotehandelssystemet er EU’s redskab til at sætte et loft over kvoteomfattede virksomheders fossile udledninger og en af grundpillerne i arbejdet med den grønne omstilling af EU. Selvom systemet er kendt af mange i forvejen, er der meget nyt at hente i opdateringen, som Danmark har arbejdet for i mange år.

Først og fremmest udvides kvotesystemet for tung industri, luftfart, el- og varmeproduktion, og fra næste år omfattes også udledninger fra søfart. Fra 2027 oprettes et nyt kvotehandelssystem for fossile brændstoffer til vejtransport og opvarmning af bygninger. Det skal øge incitamentet til at skifte de fossile brændsler ud med grønne, hvilket i så fald forventes at øge efterspørgslen på grønne lav- og nulemissionsteknologier – noget Danmark er førende på.

Lovforslaget, som førstebehandles i dag, ventes at hive 0,4 millioner ton CO₂-reduktioner hjem i 2030.

”Det er centralt, at vi sætter en pris på al CO2-forurening. Derfor er det et stort klimahjul, vi drejer på, når vi opdaterer kvotehandelssystemet, og jeg er glad for, at brændsler til transport og opvarmning nu også skal betale CO2-kvoter fra 2027. Det gør guleroden for grøn omstilling større og henter i samme omgang en god portion reduktioner til vores 2030-mål. Det er klimahandling, der fungerer på tværs af EU’s landegrænser, og som er afgørende for vores klimamål på lang sigt,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Øgede omkostninger for fossile brændsler

For de danske og europæiske virksomheder, der allerede betaler kvoter i dag, betyder opdateringen desuden, at kvoteprisen er steget fra ca. 140 kr. i marts 2020 til ca. 650 kr. pr. ton CO₂ i dag. Mængden af de årlige kvoter skal også reduceres hurtigere end tidligere, mens gratiskvoterne udfases fra 2026 for de sektorer, der bliver omfattet af en ny CO₂-grænsetilpasningsmekanisme, som skal minimere risikoen for, at produktion flytter ud af EU. Det drejer sig bl.a. om jern-, cement- og brintsektorerne.

Med stigningen i kvoteprisen forventes der også indirekte prisstigninger på luftfart, fragt og produktion – og fra 2027 øgede omkostninger for EU-borgere, som bruger fossile brændsler til transport og opvarmning. For eksempel forventes regningen for opvarmningen af et standardhus på naturgas at stige med 1.800 kroner årligt, mens prisen på benzin og diesel forventes at stige med cirka 1 krone pr. liter i 2030.  

”Grøn omstilling er ikke en gratis omgang for nogen af os. Det vil kunne mærkes hos danske borgere og virksomheder, når vi tager skridt mod opfyldelsen af klimamålene. Det kan vi ikke komme udenom, og det kan resten af EU heller ikke,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Fakta

• Med lovforslaget forventes 0,4 mio. ton CO₂e-reduktion i 2030 med udgangspunkt i Klimastatus og -fremskrivning 2023.
• Reduktionerne vil primært komme fra indenrigssøfart og vejtransport. 
• Regeringen har også foreslået at hæve dieselafgiften, hvilket forventes at give en reduktion på 0,5 mio. ton CO₂e i 2025. 
• Indtægter fra kvoterne øremærkes til klimaformål.
• I Danmark forventes kvotebetaling på 8,2 mia. kr. i 2030 fra søfart – af dem kommer ca. 85 pct. fra danske rederiers søfart i udlandet.
• I Danmark forventes kvotebetaling på ca. 4,7 mia. kr. i 2030 for brændstoffer – af dem vil ca. 80 pct. bæres af vejtransporten.
• EU har oprettet en ny social klimafond, som udmøntes fra 2026 og vil kunne bruges til kompensation af EU-borgere.