Ny aftale skal hjælpe unge uden uddannelse og job

Omkring 43.000 unge under 25 år er i dag ikke i uddannelse eller job.

For mange af de unge er den forberedende grunduddannelse (FGU) det rette tilbud. FGU-institutionerne arbejder med at styrke unges faglige, sociale eller personlige kompetencer igennem et inkluderende læringsmiljø, så de bliver rustet til at komme videre i uddannelse eller beskæftigelse.

Derfor har regeringen og alle Folketingets partier indgået en aftale om at styrke FGU-institutionerne, så de er mere fagligt og økonomisk stabile.

Ro om FGU-institutionernes økonomi

Med aftalen afsættes der 135 millioner kroner til et varigt økonomisk løft af FGU og 27,6 millioner kroner i 2024 til bedre værksteder, køkkenfaciliteter og undervisningsmaterialer på FGU. Formålet med aftalen er derfor at skabe ro om FGU-institutionernes økonomi, så institutionerne kan have fokus på kerneopgaven – at levere undervisning af høj kvalitet til de unge, som ikke går den direkte vej igennem uddannelsessystemet.

Aftalepartierne er desuden enige om at reducere den kommunale medfinansiering af FGU fra cirka 65 procent til cirka 45 procent. Det skal sende et tydeligt signal om, at det er en fælles opgave for staten og kommunerne at lykkes med at reducere antallet af unge uden uddannelse og beskæftigelse. 

Derudover skal aftalen styrke erhvervsgrunduddannelsen (egu) på FGU, hvor eleverne er i virksomhedspraktik størstedelen af tiden. Egu er et vigtigt tilbud for unge, der ønsker at starte på en erhvervsuddannelse eller i job. Med aftalen hæves tilskudsniveauet til elever på egu. Der tages desuden initiativ til at etablere et partnerskab med 10-20 større arbejdsgivere i Danmark, som skal sikre praktikpladser til egu-elever og udbrede kendskabet til egu.

Bedre overgange til FGU og mere frihed

Aftalen skal desuden sikre bedre overgange til FGU fra grundskole eller ungdomsuddannelser, så unge ikke oplever et afbrud i deres uddannelsesforløb, før de kan starte på FGU. Med aftalen bliver det derfor muligt for elever at blive målgruppevurderet til FGU i 9. klasse, hvis den kommunale ungeindsats (KUI) vurderer, at eleven ikke er helt klar til at begynde på en ungdomsuddannelse eller job.

Desuden igangsættes der et samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL), som skal understøtte, at elever, der afbryder en ungdomsuddannelse, og som er i målgruppen og motiveret for FGU, skal opleve en smidig overgang til FGU.

”Det er meget meget vigtigt for regeringen, at vi hjælper de 43.000 unge, som hverken er i uddannelse eller arbejde. Mange af dem går allerede i dag på den Forberedende Grunduddannelse. Men skolerne har brug for en permanent økonomisk saltvandsindsprøjtning. Ligesom flere af de unge skal have mulighed for at komme ud på en rigtig arbejdsplads som en del af uddannelsen. Alt dette lykkedes med denne aftale. Så jeg er en glad minister!” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

“Vi har indgået en aftale, som over en bred kam gør FGU bedre. Vi styrker vejen ind på FGU og gør den nemmere. Vi styrker kvaliteten på FGU institutionerne markant for at forbedre elevernes hverdag. Og vi styrker incitamentet til, at eleverne kommer videre i uddannelse eller beskæftigelse. Det er en rigtig god aftale for de unge, som har behov for lidt ekstra hjælp for at finde hen på den rette hylde”, siger Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet.

”Venstre har længe arbejdet for at sikre et løft af FGU, så flere unge kan hjælpes på rette vej mod job eller uddannelse. FGU har desværre været udfordret af lave elevtal og dårlig økonomi. Derfor er vi glade for, at vi med aftalen blandt andet giver et økonomisk løft og skaber friere rammer for institutionerne, alt sammen for at sikre at FGU-institutionerne i fremtiden kan hjælpe flere unge godt videre”, siger Anni Matthiesen, Venstre.

”Nogle har kaldt denne regering for en visionsløs teknokratregering. Det er forkert, og den her aftale er et vidnesbyrd om det. Vi har en vision om at alle, uanset deres forældres baggrund, har så gode betingelser som muligt for at realisere gode liv. Her er uddannelse og arbejde centralt. I dag er 43.000 unge under 25 år hverken i uddannelse eller arbejde. Det er en mærkesag for Moderaterne at nedbringe det tal. Her er FGU’en afgørende, men den er ikke kommet tilstrækkeligt godt fra start. Det forsøger denne aftale at ændre på. Det gør vi ved at reducere kommunernes udgifter forbundet med at anvise unge til FGU, og ved at løfte FGU-institutionernes økonomi med 135 millioner kroner om året. Det er en trædesten til, at færre i fremtiden vil stå uden for uddannelse og arbejde”, siger Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.

“FGU’en er en fantastisk uddannelse, der løfter og hjælper de unge, der ikke er gået den snorlige vej gennem uddannelsessystemet. Med aftalen giver vi FGU-uddannelsen et økonomisk løft og sender flere elever på uddannelsen, fordi kommunerne får bedre råd til at bruge den. Det tror vi er godt for vores unge”, siger Jakob Mark, Socialistisk Folkeparti. 

”Danmarksdemokraterne er stolte over, at vi med aftalen løfter FGU og tager et vigtigt skridt mod, at flere af de mere end 40.000 unge, der står uden uddannelse og job, bliver en del af fællesskabet. FGU er i særklasse, når det handler om at hjælpe denne gruppe med at tage springet fra FGU til en af landets erhvervsuddannelser og en fremtid som faglært. Det har vi brug for. Derfor er vi også glade for, at aftalen slår fast, at FGU skal være et landsdækkende tilbud ved at sikre mere stabilitet for de små FGU-institutioner i vores landdistrikter. Det er afgørende, hvis flere skal have succes med FGU i fremtiden, at transporttiden til skolerne er kort. Derfor er Danmarksdemokraterne med i aftalen”, siger Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

”I Liberal Alliance er vi glade for, at vi nu styrker FGU. Et varigt taxameterløft, bedre incitament for kommunerne til at sende unge på FGU, bevaring af udslusningstaxameter, flere penge til Modstrøm og en bedre overgang, så unge ikke kommer til at falde igennem to stole”, siger Helena Artmann, Liberal Alliance.

”Vi er glade for, at FGU’en nu får et løft. For Det Konservative Folkeparti har det været vigtigt at gøre FGU’en mere erhvervsrettet, så vi kan få flere unge ud at være en del af fællesskabet på uddannelserne og arbejdspladserne. Det er både godt for den enkelte og for samfundet. Samtidig bliver det nu muligt allerede i løbet af 9. klasse at finde ud af, om man skal på FGU efter sommerferien, så den unge sammen med forældre og lærere får bedre mulighed for at træffe det rette valg”, siger Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti.

”FGU skal løse en enormt vigtig samfundsopgave: Gribe unge, som ellers ville falde ud af uddannelsessystemet. Endnu flere unge skal have chancen for at få det løft og pusterum, som FGU kan give. Så jeg er glad for, at det ikke længere er kommunen, der skal betale det meste af regningen. Med den her aftale bliver det nemlig staten, der skal putte flest penge per elev i uddannelsen. Kommunernes stramme økonomi må ikke smække døren til FGU i for næsen af nogen unge. FGU-institutionernes økonomi er også presset. Med aftalen er vi med til at sikre friere rammer og mere økonomisk stabilitet - særligt for de små skoler i mindre byer. Vi er langt fra i mål, men hver eneste krone tæller ude på uddannelserne!”, siger Anne Hegelund, Enhedslisten.

”Jeg brænder for, at alle unge skal få troen på, at de kan. Jeg vil gerne give mange flere unge mulighed for at komme på den forberedende grunduddannelse. For Radikale Venstre er det særligt vigtigt at styrke de unges fællesskab. Derfor har jeg kæmpet for de pædagogiske måltider, som vi kender fra efterskolerne, og for at give de unge en stærk stemme gennem Modstrøm”, siger Lotte Rod, Radikale Venstre, Radikale Venstre

“FGU er hjerteblod for Dansk Folkeparti. Derfor glæder det mig, at vi styrker området økonomisk, og med denne aftale giver friere rammer”, siger Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

“Alternativet er glade for, at vi med aftalen forbedrer fundamentet under FGU. Her er det særligt positivt, at elevernes overgang fra grundskole til FGU bliver bedre, så endnu flere unge uden beskæftigelse og uddannelse kan få gavn af FGU. Samtidig udestår stadig en opgave med at styrke det inkluderende læringsmiljø på skolerne, så unge med handicap får bedre forudsætninger. Den opgave forfølger Alternativet de kommende år”, siger Christina Olumeko, Alternativet.

Nye Borgerlige er også med i aftalen.

Aftale om styrket FGU

• Styrkelse af FGU-institutionernes økonomi ved et varigt økonomisk løft på 135 millioner kroner fra 2024.
• Løft af værksteds- og køkkenfaciliteter samt undervisningsmaterialer på FGU for 27,6 millioner kroner i 2024.
• Understøttelse af elevdemokratier på FGU.
• Styrket fællesskab via det pædagogiske måltid.
• Reduktion af den kommunale medfinansiering fra cirka 65 procent til cirka 45 procent.
• Årlig drøftelse i FGU-institutionsbestyrelsen.
• Der afsættes 6,4 millioner kroner fra 2024 og frem til øget udslusningstilskud til de FGU-institutioner, som i særlig grad får de unge videre i uddannelse eller beskæftigelse.
• Fremrykning af målgruppevurdering af elever i 9. klasse
• Styrkelse af vejledning om FGU i grundskolen.
• Samarbejde med kommunerne om gode overgange for de unge.
• Styrkelse af egu-sporet på FGU for 12,5 millioner kroner i 2024 og frem
• Økonomisk løft på 5,0 millioner kroner fra 2024 og frem til at skolerne kan finansiere elevernes egenbetaling af ophold på skolehjem samt udgifter ved certifikater og kørekort.
• Bedre muligheder for forlængelse af egu-forløb i op til ét år
• Partnerskab om flere egu-praktikforløb.
• 1,1 millioner kroner i 2024 og 0,2 millioner kroner fra 2025 og frem til styrket informations- og vejledningsindsats om egu-sporet.
• Frivilligt udbud af basisforløb.
• Friere rammer for udbud af spor på udbudssteder og skoler.
• Obligatorisk seksualundervisning.
• Eftersyn af institutionslandskabet: udviklingen af institutionslandskabet følges og eventuelle behov for justeringer heraf vurderes senest i 2026.
• Mulighed for befordringsordning på FGU-skoler.
• Forlængelse af erhvervstræningsperioden.
• Bedre muligheder for samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner på Bornholm.
• Reserve til opfølgning på implementeringsunderstøttende tiltag (rejsehold mv.).