Holbæk Kommune forlænger kontrakt: Forenede Care skal fortsat drive Kastaniely Plejecenter

Forenede Care har netop fået forlænget kontrakten om drift af Kastaniely Plejecenter i Svinninge ved Holbæk i endnu to år.
Nogle mails er bare bedre end andre at åbne. Og forleden tikkede der en mail ind i den private pleje- og omsorgsvirksomheds Forenede Cares administrerende direktør Stine Louise Eising von Christiersons mailboks af den slags, som det er skønt at åbne. Afsenderen af mailen var Thomas de Richelieu, koncernchef for forvaltningen ”Aktiv Hele Livet” i Holbæk Kommune, og ordlyden i mailen lød blandt andet sådan her:
”Kommunalbestyrelsen har her til aften med et stort flertal besluttet, at jeg kan forlænge kontrakten med jer om driften af Kastaniely. Jeg ser frem til fortsat samarbejde.”
Et skulderklap
Forenede Care har siden maj 2013 varetaget driften af Kastaniely Plejecenter, og medarbejderne har været glade for at have deres arbejdsliv på stedet, hvor de dagligt søger at sikre, at de 50 borgere på plejecenteret, som bor i hver deres lejlighed, modtager pleje og omsorg af høj kvalitet. Og Holbæk Kommune synes også med mailordlyden ovenfor at være tilfredse med driften af plejecenteret. I hvert fald har kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune således netop godkendt en forlængelse af kontrakten om driften af stedet i yderligere to år - gældende til den 30. april 2021. Kontrakten ville ellers udløbe den 30. april 2019, og Holbæk Kommune har således med beslutningen benyttet muligheden for de to optionsår, som var indarbejdet i kontrakten. Og det er en nyhed, som falder i god jord hos ledelsen i Forenede Care og medarbejderne på plejecenteret:
”Det er vi selvfølgelig rigtig glade for. Det er en super dejlig nyhed for alle vores dygtige og dedikerede medarbejdere på Kastaniely, at vi nu kan fortsætte det gode arbejde med og for vores skønne beboere på stedet, som vi har varetaget i de sidste fem år. Medarbejderne gør en stor og dedikeret indsats hver eneste dag, og det er jo skønt, at deres engagement bliver påskønnet af kommunen. Vi betragter dermed også forlængelsen som et skulderklap til medarbejderne,” siger administrerende direktør i Forenede Care Stine Louise von Christierson.
Livet skal leves. Hele livet
Beboernes lejligheder på Kastaniely Plejecenter, som er opført i 2003, ligger i smukke, grønne omgivelser i Svinninge. Lejlighederne ligger i ét plan og har indgang fra de indendørs fællesarealer. I midten af bygningerne er der indrettet et haveareal med sansehave, som bliver flittigt benyttet om sommeren. Der er fælles opholdsstuer og køkken-spisestue i hver fløj, og hele centeret er lyst og rummeligt, ligesom der er indrettet små kroge, hvor beboerne kan være sociale. Og de gode omgivelser på og omkring Kastaniely Plejecenter er blevet til for blandt andet at understøtte beboernes muligheder for at skabe og vedligeholde sociale relationer. Og det er forhold, som medarbejderstaben er meget opmærksomme på - ud fra devisen om, at livet skal leves. Hele livet.
”Vi har siden 2013 blandt andet formået at etablere et rigtig godt samarbejde med lokalmiljøet i Svinninge og Holbæk. Det er et stort indsatsområde for os. Og vores medarbejdere tager i plejen altid udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker og ressourcer, og vi gør alt for at tilbyde den bedst mulige livskvalitet og højeste grad af selvbestemmelsesret og værdighed for hver enkelt beboer og borger,” forklarer Stine Louise von Christierson og peger på, at flere sociale tiltag med årene er blevet populære tilbagevendende begivenheder på plejecenteret. Blandt andet arrangerer medarbejderne og de frivillige på stedet høst-, sommer- og grillfester, foredrag, danser erindringsdans og fejrer årets højtider sammen.
Trivsel og tryghed
Forenede Care driver udover Kastaniely Plejecenter også Langagergård Plejecenter i Karlslunde ved Greve og Lokalcenter Bøgeskovhus i Viby J. ved Aarhus. Og de tre plejecentre bliver målrettet drevet ud fra ønsket om, at beboerne oplever en høj grad af tryghed og trivsel i hverdagen, forklarer Stine Louise von Christierson:
”Vi prioriterer blandt andet meget højt, at den enkelte beboer har en fast kontaktperson tilknyttet. Det skal være trygt at bo og leve på vores plejecentre, og vores beboere skal føle sig hjemme og godt tilpas,” siger hun og nævner, at et andet vigtigt fokusområde er maden på plejecentrene:
”Vi går ikke på kompromis med kvaliteten af de ældres mad og arbejdet med deres ernæringsbehov,” slår hun fast.
Beslutningen om forlængelsen af samarbejdet mellem Holbæk Kommune og Forenede Care blev behandlet efter indstilling fra kommunens økonomiudvalg som et lukket punkt på kommunalbestyrelsens møde den 18. april. Af referatet fra mødet fremgår det, at 28 medlemmer af kommunalbestyrelsen stemte for forlængelsen, to stemte imod og én undlod at stemme.
Bemærk: Billeder i høj opløsning som kobler sig til emnet kan downloades fra nederst på siden.
Nøgleord
Billeder



Vedhæftede filer
Om Forenede Care
Forenede Care er et 100% danskejet familieselskab, der er specialister indenfor neuro,- social- og ældreområdet. Vi er en del af Forenede Koncernen.
Følg pressemeddelelser fra Forenede Care A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forenede Care A/S
Udbudsproces afgjort: Forenede Care skal drive plejecenteret Bøgeskovhus18.6.2024 08:11:48 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Kommune har besluttet, at det kommunale plejecenter i Viby J. skal drives af Forenede Care – igen.
Hjerneløbet – for alle som er berørt af hjerneskade.30.5.2024 10:24:29 CEST | Pressemeddelelse
Det er tredje år, Hjerneløbet afholdes i Danmark. 6. juni bliver det større end nogensinde.
Fremtidens pleje: Forenede Care og Solrød Kommune bekræfter partnerskab om Plejecenter Christians Have7.11.2023 14:08:00 CET | Pressemeddelelse
I dag blev kontrakten for samarbejdet om Plejecenter Christians Have underskrevet på borgmester Emil Blüchers (LA) kontor på Solrød Rådhus. Det danske omsorgsselskab Forenede Care overtager driften af den private del af plejecenteret i 2024. Smilene var store og der var alkoholfri champagne i glassene, da kontrakten vedrørende Plejecenter Christians Have blev underskrevet. Snakken gik især på forholdene for plejecenterets beboere, kvaliteten af maden samt trivslen for personalet. Der var også enighed om, at den næste generation af ældre stiller nye krav til en værdig pleje. Plejecenter Christians Have er Solrød Kommunes eneste plejecenter og har siden åbningen i 2003 været delt i to. Den ene halvdel driver kommunen selv, og den anden halvdel er drevet i et privat-offentligt samarbejde. Fra 1. februar 2024 overtager Forenede Care den privatdrevne del. Når Forenede Care er kommet ordentlig ind ad døren i løbet af 2024, vil borgmester, Emil Blücher gerne forbi og besøge plejecenteret, for
Forenede Care skal drive plejecenter i Solrød Kommune24.10.2023 15:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. februar 2024 overtager det familieejede omsorgsselskab Forenede Care A/S driften af den private del af Plejecenter Christians Have i Solrød Kommune. Forenede Care har vundet udbuddet om driften af den privatdrevne del af Plejecenteret Christians Have der ligger i Solrød Kommune og er kommunens eneste plejecenter. Den anden del fortsætter kommunen selv med at drive. Det var et enigt byråd, der pegede på Forenede Care. Formanden for Solrød Kommunes social-, ældre- og sundhedsudvalg, Ivar Haugaard-Hansen fortæller om valget af Forenede Care: ”Jeg er ikke i tvivl om, at det er den rigtige beslutning. Forenede Care er i udbudsperioden kommet med en rigtig god beskrivelse af, hvordan de vil sikre den værdige, professionelle og omsorgsfulde pleje, som beboerne skal have. De har fået den bedste vurdering samlet set både i forhold til kvalitet og pris af de to bud, vi har modtaget. Der har også allerede nu været en rigtig god dialog med Forenede Care, og vi har et rigtig godt indtryk af
Fem år med specialiseret neurobehandlling har gjort en forskel i Østdanmark31.3.2023 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra seks til 20 døgnpladser: 1. april kan Forenede Care Neuro fejre fem års fødselsdag. Siden start har målsætningen været at gøre en forskel for borgeren med erhvervet hjerneskade og give dem et meningsfuldt liv. To medarbejdere, der har været med fra start, fortæller om rejsen Tilbage i 2018 startede Forenede Care Neuro ud med seks sengepladser til borgere med behov indenfor det specialiserede neuroområde. Det skete på neurocenteret Ringstedhave. Siden da har Forenede Care Neuro været i hastig udvikling og imødekommer nu dagligt et voksende behov fra særligt de sjællandske kommuner, når det kommer til rehabilitering af borgere med hjerneskade. I dag har Forenede Care Neuro hele 20 døgnpladser, fire højt specialiserede botræningspladser til unge, ambulante- og mobile forløb, ligesom centeret også fokuserer på forskning og en kursusafdeling. En af de ildsjæle, der har været med fra start, er servicemedarbejderen John Nielsen. Han kalder sig selv en slags pedel, men i løbet af en dag ha
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum