Greve Kommune forlænger kontrakt: Forenede Care skal også drive Langagergård Plejecenter de næste tre år

De seneste seks år har den private leverandør Forenede Care drevet Langagergård Plejecenter i Karlslunde ved Greve. Og nu har byrådet i Greve besluttet at forlænge aftalen yderligere - indtil efteråret 2021.
Da det helt nybyggede og moderne plejecenter Langagergård i Karlslunde ved Greve stod klar til indvielsen i vinteren 2012, var der allerede op til indgået en kontrakt om driften af plejecenteret mellem Greve Kommune og den private leverandør af pleje og omsorg Forenede Care. Siden er gået små seks år, og medarbejderne har været glade for at arbejde på stedet, hvor de dagligt sikrer plejen og omsorgen for 85 borgere. Og Greve Kommune har tilsyneladende også været tilfredse med aftalen og driften af Langagergård gennem de sidste seks år. I hvert fald har byrådet i kommunen netop godkendt en forlængelse af kontrakten om driften af plejecenteret i yderligere tre år – gældende frem til 31. oktober 2021.
En tillidserklæring
Og det er en melding fra byrådet, som bliver modtaget med stor glæde hos ledelsen i Forenede Care og blandt plejepersonalet i Karlslunde, forklarer administrerende direktør i Forenede Care Stine Louise Eising von Christierson
”Det er en super dejlig nyhed, som vi alle sammen er meget glade for. Vi tillader os også at opfatte det som et skulderklap og en tillidserklæring fra politikerne i byrådet til alle vores dygtige og dedikerede medarbejdere på Langagergård, som gennem de sidste seks år tydeligt har vist, at de sætter trivslen for og kvaliteten af plejen af vores skønne beboere på stedet i højsædet. Det er en stor tilfredsstillelse, at deres indsats på den her måde bliver påskønnet af kommunen,” siger hun.
Omgivelserne bliver udnyttet
Lejlighederne, som de ældre bor i på Langagergård, ligger omkranset af smukke, grønne omgivelser og er opdelt i otte særlige leve- og bomiljøer, som alle er centreret omkring et fælles køkken og opholdsrum. Og de moderne omgivelser på og omkring Langagergård er bevidst blevet til for blandt andet at understøtte beboernes muligheder for at skabe og pleje sociale relationer. Det er forhold, som plejepersonalet på Langagergård er særligt opmærksomme på. Ud fra devisen og filosofien om, at livet ikke slutter, fordi man kommer på plejehjem.
”Vi gør en dyd ud af at udnytte de gode omgivelser på stedet til fulde,” forklarer centerchef på Langagergård Plejecenter Louise Wesselhoff og nævner, at flere sociale tiltag med årene er blevet populære tilbagevendende begivenheder. For eksempel arrangerer Langagergård om sommeren en årlig og meget velbesøgt torvedag for lokalmiljøet, og der bliver løbende afholdt koncerter, foredrag og dansesessioner på plejecenteret. Ligesom plejecenterets nabo Lillebo Børnehave er blevet en nær og skattet ven, hvor børnene og personalet ofte kigger ind på plejecenteret. Og når sæsonen er til det, har beboerne også mulighed for at komme med på ugentlige cykelture i særlige ”Duo-cykler” og årlige udlandsrejser for beboerne er også blevet en fast tradition. Senest gik turen i starten af september til Mallorca med 13 beboere og medarbejdere.
Frivillige ildsjæle løfter
For centerchef Louise Wesselhoff og hendes medarbejdere har det også siden åbningen af plejecenteret i 2013 været et vigtigt indsatsområde, at plejecenteret er deltagende og synlige i lokalområdet, og at plejecenteret bringer lokalsamfundet ind ad dørene til centeret. Og den indsats har givet pote og været selvforstærkende, forklarer hun:
”Vi har siden opstarten haft succes med at etablere et super samarbejde med lokalmiljøet, og vi nyder løbende rigtig godt af passioneret hjælp og inspiration fra mange de frivillige ildsjæle, som har deres daglige gang på plejecenteret. De løfter en stor indsats til stor gavn for beboerne, personalet og hele miljøet på plejecenteret,” siger Louise Wesselhoff.
Langagergårds søsterplejecenter også forlænget for nylig
Det nyeste tiltag på Langagergård Plejecenter er opførelsen af et orangeri, som centerchefen har ansøgt og fået midler til at etablere af Sundheds- og Ældreministeriet og boligselskabet KAB, der står for udlejningen af boligerne på plejecenteret.
”Det bliver så godt for beboerne, at de får endnu en oase og et skønt rum, hvor de kan nyde lyset, varmen, naturen og følge planternes udvikling. Vi glæder os meget, til at det står færdigt,” siger Louise Wesselhoff.
Udover Langagergård Plejecenter driver Forenede Care også Kastaniely Plejecenter i Svinninge ved Holbæk og Lokalcenter Bøgeskovhus i Viby J. ved Aarhus. Og for nylig blev aftalen omkring Kastaniely Plejecenter også forlænget. Holbæk Kommune har således for nylig forlænget kontrakten med Forenede Care til at gælde yderligere to år – til april 2021.
Billeder, der kobler sig til emnet, kan downloades fra nederst på siden.
Nøgleord
Billeder






Vedhæftede filer
Links
Om Forenede Care
Forenede Care er et 100% danskejet familieselskab, der er specialister indenfor neuro,- social- og ældreområdet. Vi er en del af Forenede Koncernen.
Følg pressemeddelelser fra Forenede Care A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forenede Care A/S
Udbudsproces afgjort: Forenede Care skal drive plejecenteret Bøgeskovhus18.6.2024 08:11:48 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Kommune har besluttet, at det kommunale plejecenter i Viby J. skal drives af Forenede Care – igen.
Hjerneløbet – for alle som er berørt af hjerneskade.30.5.2024 10:24:29 CEST | Pressemeddelelse
Det er tredje år, Hjerneløbet afholdes i Danmark. 6. juni bliver det større end nogensinde.
Fremtidens pleje: Forenede Care og Solrød Kommune bekræfter partnerskab om Plejecenter Christians Have7.11.2023 14:08:00 CET | Pressemeddelelse
I dag blev kontrakten for samarbejdet om Plejecenter Christians Have underskrevet på borgmester Emil Blüchers (LA) kontor på Solrød Rådhus. Det danske omsorgsselskab Forenede Care overtager driften af den private del af plejecenteret i 2024. Smilene var store og der var alkoholfri champagne i glassene, da kontrakten vedrørende Plejecenter Christians Have blev underskrevet. Snakken gik især på forholdene for plejecenterets beboere, kvaliteten af maden samt trivslen for personalet. Der var også enighed om, at den næste generation af ældre stiller nye krav til en værdig pleje. Plejecenter Christians Have er Solrød Kommunes eneste plejecenter og har siden åbningen i 2003 været delt i to. Den ene halvdel driver kommunen selv, og den anden halvdel er drevet i et privat-offentligt samarbejde. Fra 1. februar 2024 overtager Forenede Care den privatdrevne del. Når Forenede Care er kommet ordentlig ind ad døren i løbet af 2024, vil borgmester, Emil Blücher gerne forbi og besøge plejecenteret, for
Forenede Care skal drive plejecenter i Solrød Kommune24.10.2023 15:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. februar 2024 overtager det familieejede omsorgsselskab Forenede Care A/S driften af den private del af Plejecenter Christians Have i Solrød Kommune. Forenede Care har vundet udbuddet om driften af den privatdrevne del af Plejecenteret Christians Have der ligger i Solrød Kommune og er kommunens eneste plejecenter. Den anden del fortsætter kommunen selv med at drive. Det var et enigt byråd, der pegede på Forenede Care. Formanden for Solrød Kommunes social-, ældre- og sundhedsudvalg, Ivar Haugaard-Hansen fortæller om valget af Forenede Care: ”Jeg er ikke i tvivl om, at det er den rigtige beslutning. Forenede Care er i udbudsperioden kommet med en rigtig god beskrivelse af, hvordan de vil sikre den værdige, professionelle og omsorgsfulde pleje, som beboerne skal have. De har fået den bedste vurdering samlet set både i forhold til kvalitet og pris af de to bud, vi har modtaget. Der har også allerede nu været en rigtig god dialog med Forenede Care, og vi har et rigtig godt indtryk af
Fem år med specialiseret neurobehandlling har gjort en forskel i Østdanmark31.3.2023 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra seks til 20 døgnpladser: 1. april kan Forenede Care Neuro fejre fem års fødselsdag. Siden start har målsætningen været at gøre en forskel for borgeren med erhvervet hjerneskade og give dem et meningsfuldt liv. To medarbejdere, der har været med fra start, fortæller om rejsen Tilbage i 2018 startede Forenede Care Neuro ud med seks sengepladser til borgere med behov indenfor det specialiserede neuroområde. Det skete på neurocenteret Ringstedhave. Siden da har Forenede Care Neuro været i hastig udvikling og imødekommer nu dagligt et voksende behov fra særligt de sjællandske kommuner, når det kommer til rehabilitering af borgere med hjerneskade. I dag har Forenede Care Neuro hele 20 døgnpladser, fire højt specialiserede botræningspladser til unge, ambulante- og mobile forløb, ligesom centeret også fokuserer på forskning og en kursusafdeling. En af de ildsjæle, der har været med fra start, er servicemedarbejderen John Nielsen. Han kalder sig selv en slags pedel, men i løbet af en dag ha
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum