Elefant aflivet på grund af sygdom
Elefanten Bibi blev i går aflivet i Aalborg Zoo. Den aldrende elefant var plaget af bivirkninger fra behandlingen af en kronisk sygdom.
Aalborg Zoo sagde i går farvel til den ene af havens tre hun-elefanter. Hendes helbred var svækket og hun havde en række tiltagende sundhedsproblemer som følge af en langvarig behandling med binyrebarkhormon.
- Bibi har i en årrække haft perioder, hvor hun fik væskeansamlinger, såkaldte ødemer, under bugen. Uden behandling ville ødemerne være livstruende. Efter flere og grundige undersøgelser og med bistand fra udenlandske elefanteksperter kom Bibi derfor i behandling med binyrebarkhormon, og sammen med kosttilskud, regelmæssige bade og ekstra hudpleje har det forhindret, at hun udviklede ødemer, forklarer Anette Sofie Warncke Nutzhorn, der er zoolog i Aalborg Zoo. Men desværre har binyrebarkhormon en række bivirkninger, der efterhånden plagede Bibi i en sådan grad, at vi besluttede, at tiden for aflivning var kommet.
Beslutningen om aflivning blev truffet i samråd med avlskoordinatoren for afrikansk elefant i EAZA - European Association of Zoos and Aquaria, som Aalborg Zoo er medlem af.
- Dyrenes ve og vel er vores ansvar, og der ligger altid grundige overvejelser bag, inden vi afliver et dyr, ikke mindst i denne situation. Elefanter har en tydelig personlighed, og Bibi var en i særlig grad tolerant og samarbejdsvillig elefant, der sammen med vores to øvrige hun-elefanter har været en del af havens historie i mange år. Men afskeden med Bibi var en nødvendig beslutning, hvor hensynet til elefantens velfærd vejede tungest, siger Anette Sofie Warncke Nutzhorn.
Fremover vil der derfor kun være to hun-elefanter i Aalborg Zoo. De kom sammen med Bibi til Aalborg Zoo fra Sydafrika i 1985, da de var to-tre år gamle.
- Vores fokus vil nu være på, at de to tilbageværende elefanter kommer til at fungere godt uden Bibi. Derfor vil vi være ekstra meget omkring dem i den kommende tid og holde nøje øje med, hvordan de reagerer, siger Anette Sofie Warncke Nutzhorn.
FAKTA
- Bibi blev født i Sydafrika og kom til Aalborg Zoo i 1985, da hun var to-tre år gammel.
- Ødemer kan opstå både hos vilde elefanter og elefanter i fangenskab. I ca. 50% af tilfældene er årsagen ukendt.
- Bibi blev obduceret, men der blev ikke fundet nogen entydig årsag til hendes sygdom. En række organer blev udtaget til yderligere undersøgelse og forskning i ind- og udland.
Kontakter
Anette Sofie Warncke NutzhornZoolog
Tlf:96 31 29 36Tlf:30 60 38 16aswn@aalborgzoo.dkBilleder
Om Aalborg Zoo
I Aalborg Zoo er der aldrig to dage der er ens. Vores grønne oase midt i Aalborg er åben året rundt og byder uanset årstid på vildt fascinerende oplevelser.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Zoo
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Zoo
Farvel til elefanterne i Aalborg Zoo29.10.2024 11:42:32 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Zoo tog tidligere i dag afsked med havens to aldrende hunelefanter. Et længere sygdomsforløb hos Tanja, der endte i en aflivning, førte til beslutningen om også at aflive Mai, som selv led af aldersrelaterede helbredsproblemer.
Aalborg Zoo lukker ned: Går på spøgelsesjagt22.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu rumsterer spøgelser og alverdens uhyggelige Halloween-væsener i Aalborg Zoo, men snart er det tid til at sige farvel til uhyggen. For at sikre, at den helt rigtige julestemning kan indfinde sig til Jul i Zoo, er haven lukket fra mandag den 28. oktober til fredag den 1. november.
Traditionen fortsætter: Græskar, gys og gåsehud5.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Om præcis en måned inviterer Aalborg Zoo igen til Uhyggelig Hyggelig Halloween. Fra den 5. til 27. oktober forvandles haven til en gigantisk græskarfest fyldt med hyggelige, gyselige og lærerige oplevelser for hele familien. Og i år er der skruet endnu mere op for uhyggen med to ret skræmmende nyheder.
Utraditionelt samarbejde baner vej for ny udstilling om FN’s Verdensmål.21.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Zoo åbner den 23. marts 2024 dørene til en nyopsat udstilling om FN's Verdensmål. Udstillingen med titlen "Verdensrummet", er en sanselig og interaktiv oplevelse, der skal inspirere gæsterne til at gøre Verdensmål til hverdagsmål.
Mere lys, mere magi1.11.2023 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Endnu mere julelys, flere hyggelige boder med lokale delikatesser og kreative julegaveideer og et stort eventprogram med underholdning for hele familien. Dette års JUL I ZOO byder på masser af nyheder, der sikrer julestemningen hos besøgende i alle aldre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum