Syv anderledes og unikke vinteroplevelser for enden af direkte flylinje fra København
21.11.2023 10:40:10 CET | Kron Kommunikation | Pressemeddelelse
Vinteren er tæt på, og alle, der elsker at stå på ski, glæder sig til årets skiferie. Men vinteroplevelser kan være meget mere end kun at stå på ski. I midtsvenske Jämtland Härjedalen finder man – ud over skisportsmuligheder i verdensklasse - også mange anderledes og unikke vinteroplevelser. Her er mulighed for at fx sove i en ægte iglo, lave yoga på rensdyrskind, køre nogle af verden første elektriske snescooters eller håndfordre tamme rensdyr. Det er nemt at komme til området med den nye direkte flylinje fra København til Åre/Östersund lufthavn.

Direkte fly fra Danmark til Åre i Sverige
SAS starter en ny direkte flyrute mellem København og Åre-Östersund Lufthavn. Det første fly afgår 21. december, og ruten er åben frem til 28. februar. I løbet af sæsonen er der en til to ugentlige afgange til nogle af Sveriges bedste skidestinationer i området Jämtland Härjedalen. Billetterne kan allerede nu bestilles på SAS’ hjemmeside.
7 unikke og anderledes vinteroplevelser i Jämtland Härjedalen

En luksus-iglo oplevelse
Igloo Åre tilbyder en unik og anderledes overnatningsoplevelse på bjerget Åreskutan. Her overnatter man i rigtige igloer bygget af sne og is. Hver iglo har sin egen historie og er unikt dekoreret i sne. Gæsterne får serveret en femretters middag og har mulighed for at nyde et spabad under stjernerne og derefter falde i søvn på varme rensdyrskind i en polarsovepose på en behagelig madras i igloerne midt på fjeldet.
Læs mere: www.iglooare.com

Først ud med elektriske snescooters – en motordrevet oplevelse uden CO2-udslip
I løbet af vinteren 2024 vil ture på elektriske snescootere være en unik nyhed nogle få steder i verden. Et af de steder er Åre i Sverige, hvor Åreguiderna lancerer guidede ture på elektriske snescooters. Eldrevne snescootere gør det muligt for gæsterne at komme tættere på naturen med minimal forstyrrelse. I første omgang produceres der kun nogle få el-snescootere af BRP (Lynx/Ski-Doo) i Nordamerika. Halvdelen af flåden vil blive sendt til Europa, og ni af disse el-scootere vil kunne køres af Åreguidernas gæster i januar 2024. De nye lydløse elektriske snescootere kommer også til to andre nordlige destinationer - Rovaniemi i Finland og Svalbard i Norge. De nye elektriske snescootere kan køre 50 km på en opladning, perfekt til snescooter-aktiviteter rundt om Åres fjeldtop Åreskutan. En af de største fordele ved el-snescootere er det lave støjniveau, som giver en ny naturoplevelse sammenlignet med traditionelle snescootersafarier.
Læs mere: https://areguiderna.se/vinteraktiviteter-are/skoter-are/

Mød og fodre rensdyrene og lær mere om fjeldets ikoniske dyr
Hos Ullis & Rudolf i midtsvenske Trångsviken i Jämtland Härjedalen kan gæsterne møde og klappe rensdyr og lære mere om rensdyrenes liv. Hvorfor de ser ud, som de gør, og hvordan det er at leve og arbejde med rensdyr. I rensdyrenes indhegning må man også være med til at fodre rensdyrene, og selvfølgelig serveres svensk fika, kaffe og kage, lavet over åben ild.
Læs mere: https://www.ullisrudolf.se/in-english

Sneyoga i Lofsdalen med vinterbadning og sauna
I svenske Lofsdalen kan man kombinere skøn yoga med et revitaliserende vinterbad i en fjeldbæk og afslutte med en varmende saunatur. Yogaøvelserne udføres udendørs i den krystalklare vinterluft på varme rensdyrskind med udsigt til fjeldene. Efter yogapasset venter en forfriskende oplevelse med sauna midt i Lofsdalens fjeldlandskab og vinterbad i fjeldbækkens iskolde og klare vand. En oplevelse tæt på naturen, hvor kontrasterne mellem varme og kulde forenes.
Læs mere: https://lofsdalenoutdoor.com

Op på toppen og ned igennem puddersne – kursus i toptur i Åre
Toptur, eller randonee, også kendt som ski-touring, går ud på at vandre med skiene på op ad bjerget og så stå på ski ned ad bakke uden for pisterne. Interessen for toptur vokser hvert år. Fordelen er, at man kan komme til steder, som ellers er umulige at nå. Man får en blanding af naturoplevelser og skiløb. Der er mange, som ikke tør tage skridtet og begive sig ud i ukendt terræn. Hvis man er nysgerrig efter, hvordan det er at komme væk fra pisten, men ikke kender området eller hvilke forholdsregler man skal tage, er et introduktionskursus med Åreguiderna oplagt. Der er flere kurser i løbet af sæsonen. Kurset foregår ude på fjeldet hvor man lærer det grundlæggende om udstyr og teknik. Lavineudstyr, støvler, ski og stave er inkluderet i prisen.
Læs mere: https://areguiderna.se/vinteraktiviteter-are/topptur-are/

På ski men på slæb
At stå på ski efter et bæltekøretøj for at få en lækker vaffel i Jaktstugan er en anderledes skioplevelse, som alle Vemdalens gæster bør opleve. Bæltekøretøjerne er lidt af et kulturelt symbol for Vemdalen, og oplevelsen at køre bagved på ski, trukket af et reb, er en ægte klassiker. Lige siden 1966 har man kunnet tage på tur til Jaktstugan, hvor man spiser vafler eller anden mad med fantastisk udsigt over fjeldet. Hvis man ikke vil trækkes bag ved køretøjet på langrends- eller slalomski, er det også muligt at sidde inde i bæltekøretøjet.
Læs mere: https://www.vemdalen.se/upptack/vinterns-bucketlist-i-vemdalen/vessla-till-jaktstugan/
Få børnene med ud på langrendski i Funäsfjällen – fem nye eventyrløjper for børn
Interessen for langrend i svenske Funäsfjällen er stor. Nu ønsker man at gøre interessen endnu større - for de små. Funäsdalen har 300 km løjper til langrend og turski. Mange voksne er glade for det lidt langsommere og konditionskrævende langrendsskiløb, hvor man får en ægte naturoplevelse ude i vejløst land, men nogle gange er det sværere at lokke børnene med på langrendstur. I Funäsdalen har de nu udvidet udbuddet af børneaktiviteter med fem nye langrendsløjper for børn med eventyrtema. Løjperne skal lokke børnene med på langrendstur og forhåbentlig skabe en livslang interesse for skiformen. Funäsfjällens glade maskotter inspirerer og udfordrer børnene på de fem nye eventyrløjper med terrænbølger, buer man skal køre igennem og sjove figurer. Løjperne har premiere til vinterferien i uge 7.
Læs mere: https://funasfjallen.se/pressmeddelande/fem-nya-barnspar-i-funasfjallen/
Om Jämtland Härjedalen
Jämtland Härjedalen ligger midt i Sverige og byder på vinteroplevelser af alle typer, fx alpint skiløb, langrend, skøjteløb, skiskydning, isfiskeri mm. Her findes de allerbedste forudsætninger for den gode skiferie, – her får man meget for pengene, total snesikkerhed og børnevenligt såvel som udfordrende skiløb, et rent skisportsparadis. Med sin storslåede natur, skisportsmuligheder i verdensklasse og charmerende landsbyer er dette område en perle for skientusiaster. Det er nemt at rejse til området med direkte SAS-fly fra København til Åre/Östersund lufthavn, tage toget fra Malmö direkte til skipisterne med Snälltåget eller SJ, eller tage bilen fx med færge til Gøteborg eller Oslo og køre gennem vinterlandskabet derfra.
Læs mere om området her: https://adventuresweden.com/category/skiferie-i-sverige/
Kontakter
Anna Kron BoysenSenior Advisor
Tlf:+45 26 16 13 76akb@kronkommunikation.comBilleder














Velkommen til Kron Kommunikation!
Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.
Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Småland og Øland byder på nye, lokale drikkeoplevelser – med alt fra alkoholfrie birkebobler og icewine til vin, øl, gin og snaps18.8.2026 09:39:10 CEST | Pressemeddelelse
Småland og Øland er kendt for skove, søer, kystlandskaber og stærke madtraditioner. Nu vokser også områdets tilbud inden for drikkevarer, og som besøgende kan man opleve alt fra vinproduktion, gårdsbryggeri og gin med lokale råvarer til Sveriges ældste kartoffelbrænderi, mousserende birkesaft og alkoholfri icewine lavet af nedfaldsfrugt.
Klimaet påvirker ferievalget: Havila Voyages mærker gæsternes interesse for både coolcation og silent travelling17.8.2026 09:58:29 CEST | Pressemeddelelse
Klimaet er ifølge European Travel Commission sammen med sikkerhed og økonomi blandt de afgørende faktorer, når europæerne vælger deres feriedestination. Havila Voyages tilbyder en både køligere og roligere ferieform, og for danske rejsende er Norge et nærliggende og sikkert alternativ med adgang til fjelde, fjorde og kystsamfund.
Dansk kok skal kæmpe om titlen som verdens bedste paellakok i Valencia12.8.2026 09:24:53 CEST | Pressemeddelelse
Jimmy Holm fra Aarhus repræsenterer Danmark, når 12 kokke fra tre kontinenter mødes 20. september til World Paella Day Cup 2026 i Valencia, hvor paellaen oprindeligt kommer fra. Den danske kok har tidligere arbejdet på blandt andet El Bulli og El Celler de Can Roca i Spanien og kvalificerede sig til finalen ved at vinde den nordisk-baltiske semifinale.
International lyskunst i naturen: Island of Light vender tilbage til Smögen og forlænger sæsonen for danske gæster10.8.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Island of Light vender tilbage til skærgårdsbyen Smögen 4.–13. september 2026, bliver det med festivalens største og mest internationale udgave hidtil. I ti dage bliver Smögens granitklipper, hav og mørke en del af kunstoplevelsen, når lyskunstnere fra otte nationer skaber installationer i det vestsvenske kystlandskab. For danske gæster er Island of Light en spændende mulighed for at forlænge sæsonen i Vestsverige - blot få timers transport fra Danmark.
Havila Voyages klar med individuel vejrudsigt og pakkeliste til gæsterne langs hele kystruten4.8.2026 13:44:01 CEST | Pressemeddelelse
Havila Voyages, der driver kystruten langs den norske kyst fra Bergen til Kirkenes, lancerer nu en ny, digital tjeneste, der hjælper gæsterne med at forberede sig på rejsen langs Norges kyst. Når gæsterne indtaster deres rejsedetaljer, kan de se vejrudsigten ved hver af rutens 34 havne præcis den dag, skibet anløber. Tjenesten indeholder også en personlig pakkeliste.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum