Smog fra Bispeengbuen i København ryger direkte ind i stuen

Luftforurening slår over 4000 danskere ihjel før tid hvert år. Men lokalt har vi et ringe overblik over, hvor mange sundhedsskadelige stoffer, der er i den luft, vi trækker ned i lungerne. For i dag måler vi kun luftforurening på 14 udvalgte steder i Danmark.

Kemikere fra Københavns Universitet satte derfor egne måleapparater op på et særligt sted i hovedstaden, hvor luftkvaliteten ellers ikke måles: Nemlig ved motortrafikvejen Bispeengbuen - en af de vigtigste indfaldsveje til København, som fører igennem tæt bebyggede boligområder ind i hjertet af byen. Og forureningen fra de 50-70.000 biler, som hver dag kører hen over den sekssporede vejbro, ryger direkte ind i boliger, som ligger tæt på den. Det indikerer studiet anført af kemistuderende Frederik Hildebrand fra Københavns Universitet. Studiet er udgivet i tidsskriftet Dansk Kemi.

Forskerne placerede en række måleapparater dels langs Bispeengbuen, dels direkte uden for en beboet lejlighed 35 meter fra vejen samt inde i et af lejlighedens værelser. I over fire uger målte apparaterne, som er udviklet af forskere fra Kemisk Institut, niveauerne af forurenende stoffer i luften.

”I lejligheden stod måleapparatet i et opbevaringsrum, hvor der ikke var nogen personer inde, og hvor døre og vinduer var lukkede i hele perioden. Her fandt vi en tæt korrelation mellem den indendørs og udendørs luftforurening. Det vil sige, at luftforureningen kom direkte udefra og ind i rummet, selvom det altså havde været lukket helt af. Det var overraskende,” siger Frederik Hildebrand.

48 procent af forureningen stammer fra vejen

Forskernes målinger viser, at 48 procent af den indendørs luftforurening i lejligheden stammer direkte fra den udendørs bilforurening fra Bispeengbuen.

”Det kan jo til dels skyldes, at det er en gammel bygning, der ikke er lige så godt isoleret som de nyere. Men det er jo primært gamle bygninger, der findes i København. Hvis man antager, at det samme gør sig gældende i flere andre tilsvarende bygninger, kan har vi jo have en betydelig indendørs forurening. Nogle af boligerne ligger kun fem meter fra vejen,” siger professor Matthew S. Johnson fra Kemisk Institut, som har været vejleder på projektet og selv har været med til at udvikle det måleinstrument, som er brugt.

De mest bekymrende typer forurening, som forskerne målte, var kvælstofdioxid (NO₂) og fine partikler (PM_2.5). NO₂ er bl.a. berygtet for at kunne lave ravage i lungerne, fremkalde kræft, demens og andre hjerte-kar-sygdomme. Fine partikler (PM_2,5) kan, fordi de er så små, gå ned i lungerne og videre ud i blodbanen og kroppen. Partiklerne kan føre til bl.a. lungesygdomme, diabetes, blodpropper og kræft.

Overskrider WHO’s retningslinjer

Mens den gennemsnitlige koncentration af fine partikler målt udendørs langs Bispeengbuen holdt sig inden for WHO’s retningslinjer for sund luftkvalitet, overskred det gennemsnitlige niveau af NO₂ WHO’s 24-timers-grænseværdier i måleperioden.

Når koncentrationerne af PM_2,5 var på deres højeste – hvilket de især var i morgenmyldretiden – var de over 10 gange så høje som 24-timers-grænseværdierne. For NO₂ var værdierne seks gange så høje.

”Det, vi måler på Bispeengbuen, er på samme niveau som den mest forurenede strækning i Danmark – altså H.C. Andersens Boulevard i København. Forskellen er, at vi her er oppe i andensalshøjde, så forureningen bliver spredt endnu mere ud i lokalområdet og med al sandsynlighed ind i folks hjem,” siger Matthew S. Johnson.

Inde i lejligheden holdt koncentrationerne sig dog under WHO-grænseværdierne i måleperioden, som lå sidst på foråret 2022:

”Men det betyder ikke, at det ikke kræver opmærksomhed. For koncentrationerne afhænger jo af, hvor meget udendørs trafik, der er. Om vinteren formoder vi, at der er mere biltrafik og derfor mere luftforurening – det viser studier andre steder fra. Og da er det ikke umuligt, at grænserne overskrides,” siger Frederik Hildebrand.

”Det er klart bekymrende, at der er så tæt en kobling mellem den forurening, der er udenfor og indenfor. Det trænger ind, og det skader med stor sandsynlighed folks helbred. Man kan afhjælpe en del af problemet ved at renovere bygningerne. Men det er meget uheldig planlægning, at vejen ligger så tæt på bebyggelsen,” siger Matthew S. Johnson.

Efter mange års politisk diskussion er det besluttet at rive den ene af Bispeengbuens to vejbroer ned, således at de seks spor bliver reduceret til tre. Hvad tænker forskerne om den løsning?

”Biltrafikken er jo stadig konstant, så man flytter egentlig bare forureningen fra ét sted til et andet. Hvis man derimod flytter trafikken ned under jorden, får man ikke spredt forureningen ud i nærområderne, og man ville kunne kontrollere det gennem filtre og andre ting, der kan rense luften i tunnelen,” siger Frederik Hildebrand.

I dag måler man kun tre steder i København

Den officielle overvågning af luftkvaliteten i Danmark foregår i dag med instrumenter, som måler meget præcist, men som er store, dyre og energitunge. Derfor er antallet af dem stærkt begrænset. Der er således fordelt 14 målestationer ud over hele Danmark. Tre af dem er placeret i København.

“Så man mangler et mere nøjagtigt billede af resten af København og af nærlokale effekter generelt. Det er det, som de sensorer, vi her har brugt, kan give hurtigt, billigt og nemt. Vi har fx sat 225 måleapparater op rundt om i London. De fungerer som et godt supplement til de officielle målenetværk. I samspil kan de give os meget bedre viden, end vi har i dag om, hvor forurenet den luft, vi går og indånder egentlig er,” slutter Matthew S. Johnson.

FAKTABOKS: SÅ MANGE SLÅR LUFTFORURENING IHJEL

• Danske beregninger viser, at luftforureningen i Danmark i 2020 var årsag til 4.030 for tidlige dødsfald. 3.170 af dødsfaldene skyldes kilder til luftforurening i udlandet, mens 860 tilfælde skyldes danske kilder. Danske kilder bidrager derudover med ca. 1.930 for tidlige dødsfald årligt i Europa. (Kilde: Luftforurening - Sundhedsstyrelsen)
  
  
• Ifølge et estimat fra 2019 skyldes 11,65% af alle dødsfald på verdensplan luftforurening. Dette gør luftforurening til den tredjehyppigste dødsårsag efter rygning og forhøjet blodtryk.
  
  
• Udendørs luftforurening er anslået til på globalt plan at være årsag til 4,2 millioner for tidlige dødsfald i 2019 (kilde: WHO)

FAKTABOKS: FORSKERNE PRODUCERER SELV MÅLERNE

• De måleapparater, som forskene har brugt i studiet, er såkaldte low-cost-sensorer, som er udviklet af det danske firma DevLabs. Firmaet er tegnet af Matthew S. Johnson og andre kemikere, som kommer fra samme forskningsgruppe på Københavns Universitet.
  
  
• Low-cost-sensorerne har en kompakt størrelse, et lavt energiforbrug og koster 100 til 1.000 gange mindre end de traditionelle luftforureningsmålere. Dermed kan man med relativt få ressourcer danne et netværk af målere, som kan undersøge lokal forurening på et niveau, der ikke gøres i dag. Dog skal sensorerne kalibreres mod et mere præcist og dyrere måleinstrument.

FAKTABOKS: OM STUDIET

• Den videnskabelige artikel om studiet er udgivet i tidsskriftet Dansk Kemi.
  
  
• Forfatterne er Frederik B. Hildebrand, Jens-Christian N. Poulsen og Matthew S. Johnson fra Kemisk Institut samt Louise B. Frederickson fra DevLabs/Aarhus Universitet.