Esbjerg Kommune vil give virksomheder service i topklasse
En nyskabende erhvervsfremmestrategi sætter fokus på fire afgørende udviklingsområder med betydeligt potentiale for at booste væksten nu og fremover. Målet er at styrke Esbjerg Kommunes position som en af de førende erhvervskommuner i landet.

Årets 10. plads i DI’s erhvervsklimaundersøgelse var kun begyndelsen. Esbjerg Kommune vil mere, og det skal den nye erhvervsfremmestrategi spille positivt ind i. Esbjerg Kommune skal nemlig støtte op om erhvervslivets behov og ikke mindst vækstmulighederne.
”Vores kommune rummer et unikt erhvervslandskab, der ikke ses andre steder, og kan vi optimere nogle af de byggesten, som vi ved vil være med til at fremtidssikre væksten. Derfor giver det god mening, at vi sætter ind netop der, hvor vi har en unik styrke”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
Erhvervsfremmestrategien udspringer af arbejdet i Erhvervsfremmeudvalget, som Esbjerg Byråd valgte at nedsætte i oktober 2021.
Strategiarbejde i tæt samspil
14 toneangivende virksomheder fra forskellige brancher har via interviews deltaget i forarbejdet, og på samme måde har andre relevante aktører og medlemmerne af Erhvervsfremmeudvalget været med til at påvirke indholdet i strategien.
Jesper Toft Mathiasen, formand for DI Sydvestjylland, har været med i udvalgsarbejdet.
”Som forælder, som borger og som formand for DI Sydvestjylland har jeg længe kæmpet for den obligatoriske erhvervspraktik, som erhvervsfremmestrategien nu peger på, skal ske ad to omgange i udskolingen. Det er afgørende for de unges fremtid og de lokale virksomheder, at de unge knytter bånd til det lokale erhvervsliv og forstår, hvor jobmulighederne ligger,” siger Jesper Toft Mathiesen, administrerende direktør for Claus Sørensens Fond.
Ændringer i de unges uddannelsesmønstre står som et kardinalpunkt i strategien. Med en målsætning om at øge elevoptaget på erhvervsuddannelserne fra 23,9 % til 26 % i 2025 og imponerende 30 % i 2030, retter Esbjerg Kommune fokus mod fremtidens faglærte arbejdskraft.
Formand for Erhvervsfremmeudvalget May-Britt Andrea Andersen understreger, at indsatserne i strategien kræver nytænkning.
”Mangel på faglært arbejdskraft har i den grad optaget udvalget, og naturligvis afspejler strategien det med flere initiativer. Udover erhvervspraktikken ser jeg et særligt potentiale i at lade 10. klasse flytte ind hos erhvervsuddannelserne for at styrke eleverne i vælge erhvervsuddannelserne aktivt til”, siger May-Britt Andrea Andersen.
Esbjergs identitet som EnergiMetropol afspejles ikke bare emnet omkring at sikre arbejdskraft til den grønne omstilling, men også intentionen om at skabe iværksættermiljø med fokus på bæredygtige løsninger inden for tech og energi.
Flere events og god service
Strategien rummer også tiltag, der skal styrke detailhandel og turisme i bymidterne. Derudover skal virksomhedernes oplevelse af mødet med Esbjerg Kommune være præget af god service og professionalisme.
”Strategien berører flere emner, som hører under forskellige fagudvalg i kommunen, og i Erhvervsfremmeudvalget er vi klar til at give stafetten videre, så indsatserne kan blive foldet ud og komme til at gøre gavn”, uddyber May-Britt Andrea Andersen.
Esbjerg Byråd kommer til at følge op på, hvordan der arbejdes med indsatserne. Det gælder både samarbejdet med aktørerne og effekten af indsatserne.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, tlf. 27 24 18 00, jesra@esbjerg.dk.
May-Britt Andrea Andersen, byrådsmedlem og formand for Erhvervsfremmeudvalget, tlf. 53 10 50 09, maa40@esbjerg.dk
Jesper Toft Mathiasen, formand for DI, tlf. 29445636 og jtm@csgruppen.dk
Billeder

Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Bredt budgetforlig sætter fokus på velfærd og vækst11.9.2025 10:01:08 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået budgetforlig om Esbjerg Kommunes økonomi i de næste fire år, og forligspartierne er blevet enige om et økonomisk ansvarligt budget, der sikrer plads til at investere i det, der styrker velfærd og vækst.
DI-undersøgelse sender Esbjerg til tops: Bedste placering nogensinde som nr. 6 i landet4.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune er rykket helt op på en 6. plads i Dansk Industris årlige undersøgelse af erhvervsvenlighed. Det er kommunens bedste resultat nogensinde og et klart signal om, at indsatsen for at skabe stærke rammer for erhvervslivet bærer frugt.
Stop Keglerne vender tilbage4.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Man lærer ikke trafikken at kende fra bagsædet. Derfor sætter Esbjerg Kommune igen fokus på, hvor vigtig børns egne erfaringer på skolevejen er, når kampagnen Stop Keglerne bliver synlig ved skolerne.
100.000 kr. til grøn byudvikling3.9.2025 13:21:51 CEST | Pressemeddelelse
Realdania og Plan- og Landdistriktsstyrelsen har gennem Plan22+ valgt at støtte Esbjerg Kommune med 100.000 kr. til et projekt, der skal udvikle grønne kantzoner centralt i Esbjerg midtby. Projektet skal bidrage til at skabe en grønnere og mere attraktiv by i samspil med eksisterende boliger.
Hvad synes du om byrumsforsøget i Skolegade?1.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byrumsforsøget i Skolegade, der giver mere plads til udeservering og ophold, løber frem til slutningen af september. Allerede nu tager Esbjerg Kommune hul på evalueringen af, om gaden er blevet et mere levende byrum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum