Billund Kommune

En ny handleplan følger op på afgørelsen fra Den Nationale Klageinstans

Del

I forlængelse af afgørelsen fra Den Nationale Klageinstans mod Mobning om skoleledelsens håndtering af mobning på Lynghedeskolen afd. Stenderup har en psykolog og pædagogisk konsulent fra kommunens PPS lavet en uvildig og grundig afdækning. På den baggrund er der udarbejdet en handleplan, som sætter fokus på de nødvendige handlinger for at bringe medarbejderne og børnene sammen. 

Foto: Billund Kommune

Den Nationale Klageinstans mod Mobning har afgjort en sag om skoleledelsens håndtering af mobning på Lynghedeskolen afdeling Stenderup.

Det er en sag, som Billund Kommune tager meget alvorligt, og skolen har derfor iværksat midlertidige tiltag for at sikre elevernes trivsel og tryghed. Samtidig har en psykolog og pædagogisk konsulent fra kommunens PPS lavet en uvildig og grundig afdækning, som blandt andet baserer sig på interviews med både børn og medarbejdere på skolen.

Afdækningen peger blandt andet på, at der er højt konfliktniveau i den pågældende klasse, hvilket påvirker eleverne negativt. Samtidig peger afdækningen på konflikter og til tider en hård tone internt i personalegruppen, og at medarbejdere møder børnene forskelligt, hvilket ikke alle børn er trygge ved. Det resulterer i unødige konflikter med voksne og hinanden.

I forlængelse af afdækningen er der nu udarbejdet en handleplan.

Vores målrettede fokus har gennem hele processen været at sikre elevernes tryghed og trivsel. For selvom forældregruppen har forskellige opfattelser af situationen og omfanget af problemstillingerne, er det vigtigt for os at understøtte et trygt undervisningsmiljø for alle elever i fremtiden. Og med den nye handleplan i hånden mener jeg, at vi har et effektivt værktøj, der viser retning og giver os redskaber til at komme problemerne til livs, så vi forhåbentlig får bragt både børnene og medarbejderne sammen,” siger Anders Lundsgaard direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked i Billund Kommune.

Som konsekvens af afdækningen er viceskolelederen og en af skolens lærere fortsat hjemsendt, ligesom det iværksatte trivselsforløb for den pågældende klasse fortsætter.

De foreløbige resultater af de seneste ugers trivselsindsats med en AKT-pædagog peger nemlig på, at det har en virksom effekt, at der bl.a. er fokus på elevernes styrkesider og at lave rare ting sammen.

Derudover iværksættes en række tiltag inden for følgende temaer:

  • Elevgruppen i den pågældende klasse er opdelt, og føler ikke de har ikke meget sammen: Der iværksættes et forløb med personalegruppen med henblik på at lave en ny klassehandleplan. Samtidig arbejdes der med at lave pauser, som er gode for alle – hvor der sker noget godt for alle. Derudover iværksættes et forløb i og omkring klassen med Body Mind Academy/Kidz Academy, hvor forældrene inddrages på konkret handleniveau.
  • Samstemt børnesyn blandt medarbejdere med effekt i praksis: Der vil på afdelingsmøder blive sat fokus på, hvad der fungerer, og hvad der udfordrer, ligesom der vil blive udpeget indsatsområder. Samtidig igangsættes et uddannelsesforløb om relationskompetencer, ligesom ledelsen kommer tættere på i en mere faciliterende rolle ift. trivselsarbejdet.
  • Enkelte børn i klassen er i særligt sårbare situationer, som er vanskelige at komme ud af: Den iværksatte styrkebaserede trivselsindsats fortsættes i samarbejde med psykologer og pædagoger fra kommunens PPS.

Der vil løbende blive fulgt op med de enkelte elever og klassen via interview og trivselsmålinger. Afhængigt af hvad opfølgningen viser, vil indsatsen blive tilpasset de afdækkede behov, og når skolen har fået revideret mobbestrategien, kommer alle teams til at lave deres egen "trivselshandleplan" i form af et "actionscard" på, hvad teamet gør, hvis man oplever "mobning og lignende".

Afdækningen og handleplanen er sendt til Den Nationale Klageinstans mod Mobning.

Kontaktinfo: Kommunikationschef i Billund Kommune, Mia Josiassen, mjos@billund.dk og tlf. 2025 2086

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

Principper for vedvarende energianlæg ligger nu fast i Billund Kommune3.12.2024 15:01:11 CET | Pressemeddelelse

Kommunalbestyrelsen har besluttet en række principper for, hvordan Billund Kommune skal vurdere og prioritere ansøgninger om vedvarende energianlæg som solceller, biogasanlæg, vindmøller mv. I den forbindelse er det fx afgørende, at der tages størst muligt hensyn til berørte borgere og lokalsamfund. Ansøgere, som har sendt projektforslag til kommunen, får derfor mulighed for at tilrette deres projekt, så det følger kommunens nye ansøgningsskema.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye