Det Kriminalpræventive Råd

Højsæson for indbrud: Se, hvilke kommuner der er hårdest ramt

Del

Der er højrisiko for indbrud i den mørke tid! En ny opgørelse fra Nabohjælp viser, hvilken kommune i hver politikreds der har været mest plaget af indbrud i mørkesæsonen fra 2018-2022. Tusind særligt dedikerede nabohjælpere skal nu sætte ekstra gang i den lokale indbrudsforebyggelse. Vær synlig i nabolaget og hils på dem, du møder, lyder rådet til alle husejere.

Grafikken viser, hvilken kommune i hver politikreds der har været mest plaget af indbrud i mørkesæsonen (4. kvartal) fra 2018-2022.   Kilde: Danmarks Statistik
Grafikken viser, hvilken kommune i hver politikreds der har været mest plaget af indbrud i mørkesæsonen (4. kvartal) fra 2018-2022. Kilde: Danmarks Statistik

De mørke måneder kalder på hygge og indendørs aktiviteter, men det er også højsæson for indbrud, fordi indbrudstyvene nemmere kan skjule sig. Derudover rejser mange væk i juledagene, og husene står derfor tomme. Derfor er det vigtigt at klæde sig godt på, så man kan være synlig i nabolaget og holde øje med hinandens hjem, lyder det fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.

En ny opgørelse viser, hvilken kommune i hver politikreds der har haft flest indbrud i mørkesæsonerne de seneste fem år. Uanset hvor man bor, er der dog nu behov for en ekstra indsats for at holde indbrudstyvene væk her i den mørke tid.

-  Nogle områder er særligt hårdt ramt, men der er brug for ekstra indbrudsforebyggelse flere steder her i den mørke tid. Uanset hvor man bor, bør man tage sine forholdsregler i den mørke tid med at holde øje med hinandens hjem og huske at være synlig i nabolaget og hilse på dem, man møder. Det sidste, indbrudstyven ønsker, er nemlig at blive set eller endda hilst på, siger Julie Kofoed, kommunikationskonsulent i Nabohjælp.

Gode råd udbredes af lokale Nabovenner
Omkring 1.000 særligt dedikerede nabohjælpere, såkaldte ‘Nabovenner’ er netop nu på gaden rundt om i hele landet for at booste den lokale indbrudsforebyggelse sammen med deres naboer. Nabovennerne har meldt sig til at gå forrest og aktivere nabohjælpen lokalt ved at sprede gode råd om indbrudsforebyggelse i deres nabolag og få naboerne til at samarbejde.  

Helle Rindholt er Naboven i Esbjerg, og hun går dagligt lange ture i nabolaget. Her snakker hun med naboer om nabohjælpsordningen, minder dem om at aftale feriehjælp inden jul og giver gode råd til indbrudsforebyggelse med på vejen.

- Jeg ser jo det samme på mine gåture, som en potentiel indbrudstyv også ser. Så jeg kan for eksempel pege på, at det kan være tydeligt, at der ikke er nogen hjemme, fordi boligen slet ikke er oplyst i efterårsmørket, eller at der ser for pænt og aflåst ud. Med lys, lidt vasketøj på snoren og legesager i haven kan man få en tom bolig til at se beboet ud, siger hun.

Aktive nabolag er forudsætningen for effektiv Nabohjælp
Helle Rindholt byder også nye naboer velkomne og er opmærksom på at skabe det gode nabofællesskab. En helt central del af Nabovennens rolle er at skabe liv og godt nabosamarbejde, der hvor de bor. Hvis naborelationerne er gode, står nabolaget nemlig stærkt, den dag indbrudsbølgen rammer.

Derfor er en af Nabovennernes opgaver her i den mørke tid også at hilse nabolaget god jul med til-og-fra-kort.

- Det er en klar fordel i forhold til effektiv Nabohjælp, hvis man forstår at samarbejde i nabolaget. Det gode naboskab skal gødes og plejes, og derfor har det en stor betydning, at Nabovennerne går i front lokalt og samler naboerne til forskellige aktiviteter i nabolaget, siger Tine Malm, konsulent i Nabohjælp.

FAKTA:

Nabovennens bedste råd 

  • Vær synlig i nabolaget, og hils på dem du møder, også dem, du ikke kender. 
  • Advar nabolaget om indbrud og indbrudsforsøg i Nabohjælps app. 
  • Brug feriehjælpsfunktionen i Nabohjælps app, når huset skal være alene hjemme. 
  • Sæt sensorstyret lys op udendørs. 
  • Klip hækken, så din nabo kan se, hvis tyven er på spil. 

Forudsætningen for effektiv Nabohjælp er et velfungerende nabolag, hvor naboerne samarbejder med hinanden. Derfor arbejder Nabohjælp også på at fremme det gode naboskab med forskellige initiativer. Frem mod jul kan du fx deltage i en konkurrence på Nabohjælps Facebookside, hvor du sender en kagehilsen til din nabo her i den søde juletid. Læs mere her: Nabohjælp: Vind en stor kage til nabolaget og nabohygge-pakker (botrygt.dk)

Er der en Naboven i dit nabolag? 

Nabovenner er særligt dedikerede nabohjælpere, som tager en ekstra tørn for at samle sit nabolag om forebyggelse af indbrud og øget tryghed. Nabovennerne er netop nu på gaden med gode råd til en indbrudsfri julemåned. Læs mere om nabovenner: www.nabohjaelp.dk/naboven

Nabohjælps app
Næsten 270.000 danskere bruger Nabohjælps app til at aftale feriehjælp og dele advarsler om indbrud og mistænkelig adfærd. Download appen her: App store eller Google Play

Fakta om indbrud

  • Nabohjælp forebygger op mod hvert 4. indbrud
  • Der sker flest indbrud i villaer i det mørke halvår, især fredag og lørdag
  • Tyven kommer hyppigst ind gennem vinduer og terrassedøre
  • Huse med sensorstyret lys er en effektiv måde at forebygge indbrud.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Grafikken viser de kommuner, der har været mest ramt af indbrud i mørkesæsonerne de seneste fem år.
Grafikken viser de kommuner, der har været mest ramt af indbrud i mørkesæsonerne de seneste fem år.
Download

Om Nabohjælp fra Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden

Nabohjælp handler om at forebygge indbrud og skabe tryghed og trivsel for borgerne. Når borgerne bliver mere opmærksomme i deres boligområder, øges opdagelsesmulighederne og derved risikoen for tyvene. Det får dem til at opgive deres forehavende, men giver også borgerne en følelse af kontrol over eget liv i og med, at de selv kan gøre noget for at forebygge kriminalitet. Derudover handler Nabohjælp fra DKR og TrygFonden om, at vi via Nabohjælp kan skabe en større social sammenhængskraft i vores boligområder, og dermed øge trivsel og den oplevede tryghed.

Følg pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Ny rapport: De fleste unge er trygge i nattelivet, men unge kvinder og minoriteter er utrygge20.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

De fleste unge fra 16 til 35 år er trygge i nattelivet, men mange unge kvinder og minoriteter føler sig utrygge. Især turen hjem fra byen vækker utryghed, og mange – særligt kvinder – udsættes for eller bekymrer sig om uønsket seksuel opmærksomhed og ubehagelige tilråb. Det viser en ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd. Rådet opfordrer nu til målrettede indsatser, der kan sikre, at alle unge kan føle sig trygge, når de går i byen.

Ny rapport: Markant flere danskere rammes af digital svindel30.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

It-kriminaliteten vokser markant. Antallet af danskere, der oplever at blive udsat for digital svindel, er steget med næsten 100.000 på bare ét år. Flere typer af it-kriminalitet er i kraftig vækst, bl.a. misbrug af betalingskortoplysninger og snyd ved online handel. Det viser en ny undersøgelse fra Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd. Stop op og vær kritisk, før du klikker, lyder advarslen.

Nabofællesskabet under pres: Mere end hver fjerde ønsker sig et bedre naboskab8.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Hvor mange naboer kender du navnene på? Undgår du øjenkontakt og lader som om, du har travlt på mobilen, når du møder dem? En ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden viser, at mere end hver fjerde oplever, at naboskabet er forringet de seneste fem år. Et svækket fællesskab kan have følger for trygheden og omfanget af indbrud. Derfor lancerer Nabohjælp nu en ny indsats, der skal bringe naboer sammen og øge trygheden.

Snyd tyven: Kender du de gode råd til at passe på hjemmet i juledagene?18.12.2024 07:40:03 CET | Pressemeddelelse

Indbrudstyve arbejder gerne i mørke og helst uforstyrret. Derfor er boliger ekstra udsatte for indbrud i juletiden, hvor mørket indhyller nabolag, og mange er til julearrangementer og på juleferie. Med enkle tricks kan du heldigvis snyde tyven til at tro, at der er nogen hjemme i lige netop DIT hus. Du og naboerne skal også gerne være synlige på vejen, selvom julen kalder på indendørs hygge. Sådan lyder det fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye