Ny klimarapport: Københavns Kommunes klimaaftryk på fødevareområdet falder

Del

Klimaaftrykket fra Københavns Kommunes fødevareindkøb skal reduceres med 25 procent inden 2025. Sådan lyder målet i kommunens mad- og måltidsstrategi. Ny klimarapport giver status på CO2e-udledningerne.

Hver dag serverer Københavns Kommunes offentlige køkkener 70.000 måltider for byens børn, ældre og socialt udsatte. Nu viser en ny rapport fra verdens største klimatænketank World Ressource Institute, at kommunen er kommet langt med at reducere måltidernes klimaaftryk. På fire år har Københavns Kommune nedbragt klimaaftrykket på fødevareindkøb med over 17 procent. Dermed er kommunen godt på vej til at nå målet om at reducere fødevarernes klimaaftryk med 25 procent inden 2025. Det vækker glæde hos byens overborgmester:

Min vision er, at hvert og ét måltid, vi serverer i Københavns Kommune, skal være bæredygtigt, sundt og velsmagende. Derfor er jeg utrolig glad for, at vores arbejde med at nedbringe fødevarernes klimaaftryk, bærer frugt. Det er et stort skulderklap til personalet i kommunens køkkener, og jeg håber, at det vil give dem endnu mere gåpåmod til at fortsætte det gode arbejde,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.  

At klimaaftrykket på fødevareindkøbet falder, skyldes blandt andet, at københavnerne spiser mindre kød i kommunens institutioner. Siden 2018 har kommunen nedbragt indkøb af oksekød og lammekød med 36 procent og svinekød med 15 procent. I dag udgør kød fra køer og lam to procent af det samlede indkøb. Samtidig er kommunens køb af bælgfrugter, nødder og frø steget med 37 procent. Det har bidraget til, at kommunens fødevareindkøb i 2022 udledte 20.850 ton mindre CO2e end for bare fire år siden i 2018. Og det er selvom kommunens fødevareindkøb er steget siden 2018.

Børne- og Ungdomsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samt Socialforvaltningen har ansvar for kommunens offentlige køkkener:

”I København vil vi rigtig gerne gå forrest for at mindske CO2-udledningen. Som borgmester i Danmarks største kommunale forvaltning ser jeg naturligvis gerne, at vi bidrager med vores del til Københavns samlede andel. Her spiller vores indkøb og måltider en afgørende rolle. Vi arbejder målrettet med mere klimavenlig mad, at mindske madspild i institutionerne og lokale samarbejder, der minimerer transporten i byen. Vi er gode til det, og det glæder mig, at vores indsats inspirerer resten af verden. Samtidig er det vigtigt, at byens børn lærer gode madvaner, allerede fra de er helt små,” siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager.

”Den mad, vi spiser, har stor betydning for vores livskvalitet og sundhed – det gælder ikke mindst for de ældre på vores plejehjem. Derfor satte vi med strategien nogle fælles høje ambitioner for at styrke sund og klimavenlig madlavning i kommunens institutioner. Jeg rigtig glad for, at vi med evalueringen kan se, at vi er på rette vej. Vores medarbejdere løfter en kæmpe opgave, når de hver dag serverer ernæringsrigtig mad, der vækker de ældres appetit, som smager godt og giver det mindst mulige klimaaftryk,” siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).

”Socialforvaltningens dygtige køkkenmedarbejdere knokler for, at borgerne, uanset hvor de er i livet, kan få et lækkert, klimavenligt og økologisk måltid mad. Det er dejligt at se, at mad- og måltidsstrategien virker, og at vi har mindsket vores klimaaftryk på fødevareindkøb markant. Det giver blod på tanden til at fortsætte det gode arbejde. Og selvom et bæredygtigt valg nogle gange koster flere penge, så er det en investering i fremtiden, som vi ikke må fristes til at spare på,” siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen.

Fortsætter kommunens køkkener med at løfte dagsordenen på den måde, de har gjort hidtil, vurderer Økonomiforvaltningen, at kommunen når sit mål om at reducere klimaaftrykket fra fødevareindkøbet med 25 procent inden 2025.

 

Tal fra rapporten

  • Siden 2018 har Københavns Kommune nedbragt CO2e-udledningen på fødevareindkøb med 17,6 pct. pr. kilo indkøbt fødevare. Det svarer til, at for hver eneste kilo fødevare, kommunen købte i 2022, blev der udledt 2,7 kilo mindre CO2e sammenlignet med 2018.
  • Københavns Kommune har nedbragt CO2e-udledningen påfødevareindkøb med 20.850 ton CO2e siden 2018. I 2022 blev der fra fødevareindkøb i Københavns Kommune udledt 103.333 tons CO2e.
  • Siden 2018 har kommunen nedbragt indkøb af oksekød og lammekød med 36 procent og svinekød med 15 procent. Samtidig er kommunens køb af købt af bælgfrugter, nødder og frø er steget 37 pct.
  • I 2022 indkøbte Københavns Kommune for cirka 8.179 tons fødevarer. I 2018 var det cirka 8100 tons.

 Fakta om kommunens indsatser

  • Københavns Kommune satte med vedtagelsen af Mad- og Måltidsstrategien 2020-2025 et mål om at nedbringe CO2e-aftrykket fra fødevareindkøbet med 25 procent inden 2025, opnå 90 procent økologi i de offentlige køkkener og nedbringe madspildet med 50 procent inden 2030.

  • Det er medarbejderne i de offentlige køkkener, der dagligt løfter en stor del af den grønne omstilling på mad- og måltidsområdet. Blandt andet har skræddersyede rådgivningsforløb og et bredt kursusudbud opkvalificeret medarbejderne til at lave mere klimavenlig mad.

  • Der er blandt andet udarbejdet pejlemærker til, hvordan kommunens køkkener reducerer klimaaftrykket fra fødevareindkøbet uden at gå på kompromis med de specifikke målgruppebestemte ernæringsbehov. Pejlemærkerne bruges aktivt i rådgivningen af køkkenerne.
  • Klimarapporter giver løbende de enkelte institutioner en status på deres individuelle omstilling. Hvis køkkenmedarbejderne løber tør for inspiration til klimavenlig mad, har kommunen udarbejdet en offentlig tilgængelig opskriftsdatabase med op mod 1.000 klimavenlige opskrifter, der alle er ernærings- og klimaberegnede. Københavnerne kan også selv tilgå opskrifterne på kommunens hjemmeside.

Kontakt
Kontakt til overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) via pressekonsulent Nikolai Evereth Hansen på telefon 4044 7446 eller mail p33u@kk.dk

Kontakt til børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) via pressekonsulent Dianna Maria Simonsen Smith på telefon 2169 3309  Eller mail wj5k@kk.dk.

Kontakt til sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) via pressekonsulent Katrine Kirch Kirkegaard, tlf.: 2127 3273, mail; lh6p@kk.dk.

Kontakt til socialborgmester Karina Vestergård Madsen via Socialforvaltningens pressetelefon 23 25 66 53.

Nøgleord

Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Københavns Kommune gør hurtig betaling til virksomheder permanent22.5.2024 09:13:45 CEST | Pressemeddelelse

Københavns Kommune har midlertidigt forkortet sin egen betalingsfrist til virksomheder for at øge deres likviditet under corona og perioden med energikrise og stigende inflation. På baggrund af positive tilbagemeldinger fra erhvervslivet, har Økonomiudvalget nu besluttet at gøre ordningen permanent, så virksomhederne får betaling fra kommunen indenfor gennemsnitligt fem-seks dage i stedet for 30 dage.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye