Jonah Blacksmith på Tønder Festival
21.11.2023 06:00:00 CET | Tønder Festival | Pressemeddelelse
Det syv mand store danske band Jonah Blacksmith optræder på Tønder Festival 2024 og giver i anledning af festivalens 50-års jubilæum en koncert med ekstra krydderier.

Mange vil formentlig huske, da Jonah Blacksmith spillede på Tønder Festival i 2015. De færreste publikummer kendte dengang bandet fra Thy, men det det blev der lavet om på den aften. Koncerten var en publikumsoplevelse af rang, anmelderne gav topkarakterer, og Jonah Blacksmith blev efterfølgende det band, “man talte om”.
Jonah Blacksmith har statueret sig som et af Danmarks bedste livebands. Bandets lyd er stor og dynamisk - som Vesterhavet og hjemegnen i Thy. De har med personlige sange og ikke mindst Simon Alstrups stærke vokal skabt deres helt eget univers, hvor nærvær går hånd i hånd med det storladne.
Siden 2015 har Jonah Blacksmith besøgt Tønder Festival flere gange, og nu kan publikum glæde sig til et gensyn. Denne gang med overraskelser og – indtil videre hemmelige - gæster på scenen.
“Tønder Festival har en ganske særlig betydning for os, for der har vi simpelthen haft nogle af vores allerbedste koncertoplevelser. Vi glæder os til at komme tilbage, og vi tør godt love, at vi kommer med noget aldeles ekstraordinært til vores Tønder-koncert i 2024,” fortæller Simon Alstrup fra Jonah Blacksmith.
“Jonah Blacksmith er et af de bands, vores publikum har øverst på ønskelisten. Forbindelsen mellem bandet og vores festival er meget stærk, og det er helt oplagt, at Jonah Blacksmith er på plakaten på Tønder Festival 2024,” siger Maria Theessink, kunstnerisk leder af Tønder Festival.
Jonah Blacksmith (DK)
Bandet med rødder i Thy et af de mest populære herhjemme. I efteråret 2024 tager de på en omfattende Live-Film-turné, og koncerten på Tønder Festival bliver en helt særlig begivenhed. Publikum på Tønder Festival elsker Jonah Blacksmith, og kærligheden går også den anden vej. Bandet har optrådt adskillige gange på Tønder Festival. Første gang var en minderig sen aftentime i 2015 i det daværende P4-Telt, hvor “det der nye band fra Thy” skulle spille. De lagde teltet ned og gav en koncert, folk stadig taler om, og som Gaffa generøst gav seks stjerner. Jonah Blacksmith er rock med voluminøse lydflader og elementer af folk country med en skandinavisk tone. De to brødre Simon og Thomas Alstrup er i front i bandet på henholdsvis vokal og guitar og bas og banjo. De har fået folkemusik og sangglæde med fra barnsben, og bandet er opkaldt efter deres farfar, Johannes Alstrup i Koldby, også kaldet Johannes Smed. Jonah Blacksmith har med succes udvidet koncertformatet med filmmediet. Debutalbummet “Northern Trail” udkom i 2014, og bandet har siden udgivet to yderligere studiealbum samt et livealbum. Seneste udgivelse er EP’en “House on Fire” (2023). Jonah Blacksmith består af brødrene Thomas og Simon Alstrup samt Søren Bigum, Lasse Alstrup, Jon Bisgaard Kjeldsen, Søren Poulsen og Thor Kortegaard.
Tønder Festival 21. 22. 23. 24. august 2024
www.facebook.com/tonderfestival
Twitter: @tonderfestival
Instagram: TONDERFESTIVAL
Billetsalg på www.tf.dk
Nøgleord
Kontakter
Maria TheessinkKunstnerisk leder & pressechef / Artistic Director & Head of press
Tlf:+ 45 74 72 46 10Tlf:+ 45 26 22 67 11maria@tf.dkFølg pressemeddelelser fra Tønder Festival
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Festival
Tønder Festival rykker igen til København med Friendly Takeover på Den Røde Plads1.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Festival tyvstarter sommerstemningen i hovedstaden, når festivalens populære Friendly Takeover vender tilbage til Den Røde Plads på Nørrebro tirsdag den 7. juli 2026. Her kan københavnere, festivalgængere og musikelskere opleve tre stærke navne, der alle har en særlig forbindelse til Tønder Festival – enten som tidligere optrædende eller som del af årets lineup.
Nordisk anerkendelse: Tønder Festival nomineret ved Americana Music Sweden Awards 202624.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Festival er nomineret til den nordiske pris ved Americana Music Sweden Awards 2026. Prisuddelingen finder sted onsdag den 20. maj på Debaser Nova i Stockholm. Nomineringen er en af de tungeste brancheanerkendelser, en nordisk folk- og rootsaktør kan modtage, og prisen uddeles i år for anden gang som den eneste af sin art i Norden.
FLAMENCO-RYTMER FRA SYDSPANIEN MØDER MARSKENS TONER15.4.2026 08:47:45 CEST | Pressemeddelelse
FLAMENCO-RYTMER FRA SYDSPANIEN MØDER MARSKENS TONER Kontoret for mindretalsmusik i Tønder fejrer mindretallenes kulturer og musik over tre dage i april. Programmet byder på koncerter, dans, debatter og særlige musikalske samarbejder. Fra 23. til 25. april 2026 kan man overalt i Tønder høre tonerne af flamenco-musik. Her møder mindretalsmusikken fra Sydspanien den nordiske kortradition og dansk folkemusik. Det er Tønder Festivals nyoprettede europæiske kontor for mindretalsmusik, der står bag arrangementet. Der er fri entré til alle arrangementerne.
Fra gælisk sang til norsk country: Tønder Festival løfter sløret for fem nye navne til 202615.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Festival har allerede præsenteret et stærkt 2026-lineup med bl.a. Emmylou Harris, Daniel Lanois og Fantastic Negrito. Nu tilføjes yderligere fem navne med vidt forskellig baggrund, fra debutant til prisvinder. Crowe Boys spillede på Tønder Festival i 2025 – GAFFA kvitterede med 4 stjerner. Norske Tobias Sten vandt Spellemannsprisen i 2025 i kategorierne Årets Spellemann og Årets Udgivelse. I 2025 var han Norges næstmest streamede artist. Kim Carnie, som BBC Radio 2 har kaldt "a standout instrument of her generation", er en af de vigtigste stemmer på den skotske scene. Malin Lewis bygger sine egne sækkepiber og udfordrer den skotske traditionelle scene med debutalbummet "Halocline". Og Lea Kampmann bringer Færøernes sangkultur ind i programmet.
Den danske rapper Ozzy optræder til Tønder Festivals skolekoncert17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter sidste års succes med Tessa på scenen til skolekoncerten på Tønder Festival, gør festivalen det igen. I år kan de unge både se frem til folkBALTICA Ensemblet og den danske rapper, sanger og producer, Ozzy.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum