Puljer har givet kulturen luft under vingerne i 2023
32 kulturarrangementer fordelt rundt i hele kommunen. Så meget kulturliv er der kommet ud af Kulturpuljerne i Esbjerg Kommune i år, hvor 658.000 kr. har bidraget til oplevelser lige fra koncerter, filmforevisninger og litteraturfester til teater, ferniseringer og højskoledage.
Kulturen er sprællevende i Esbjerg Kommune. Det viser den store interesse for Kulturpuljerne, der har rod i Kultur & Fritidsudvalget og i år har givet liv til 32 forskellige arrangementer rundt i kommunen. De kulturelle ildsjæle er nemlig i fuld vigør, og Kulturpuljerne har samlet fået 42 ansøgninger fra 36 foreninger og seks privatpersoner. Ud af dem har 32 arrangementer fået en økonomisk håndsrækning, og der er samlet delt 658.000 kr. ud. Ti ansøgere har fået afslag, fordi arrangementerne ikke levede op til Kulturpuljernes krav om fx at være offentligt tilgængelige.
Støtte til kulturelle græsrødder
Kulturpuljerne er en samling af tre puljer, der uddeles til forskellige typer af arrangementer. Formålet er at støtte de kulturelle græsrødder og vækstlaget i at skabe oplevelser i kulturens verden for kommunens borgere. I år er der fra puljerne givet beløb fra omkring 3000 kr. og op til 80.000 kr. til vidt forskellige arrangementer. Der har været flest musikalske arrangementer i form af koncerter, men også initiativer som ølfestival, scenekunst, brætspil for unge og halloween-fester er blevet tilgodeset. Geografisk spreder arrangementerne sig rundt i hele kommunen.
Kulturpuljer anerkender de gode ideer
Kultur & Fritidsudvalget har netop fået en status på årets fordeling, og for i år er puljen tømt, men formanden for Kultur & Fritidsudvalget, Jakob Lose, ser frem til, at Kulturpuljerne igen til næste år vil bakke op om de mange gode kulturtiltag.
”Vi er heldige at have en masse ildsjæle, der brænder for kulturen her i kommunen, og jeg er glad for, at vi med Kulturpuljerne kan anerkende og støtte deres gode ideer og aktiviteter. Fordelingen i 2023 viser stor virketrang og alsidighed i kulturlivet, og de mange forskellige arrangementer kommer borgerne til gode. Jeg glæder mig til at se, hvad foreninger og borgere byder ind med til næste år, for energien i græsrødderne er i høj grad med til at give liv til Esbjerg Kommunes satsning på oplevelser og kultur,” siger Jakob Lose.
Kontakter
Jakob Lose, formand for Kultur & Fritidsudvalget, 26 74 40 53, jl@esbjerg.dk
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Guider hjælper bilister med tryg parkering i Esbjerg4.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens gæster i Esbjerg midtby får ekstra hjælp til parkering, når Esbjerg Kommune i juli og august sætter ind med parkeringsguider til at vejlede bilisterne og sikre en god oplevelse i byen.
Hjælp os med at gøre Esbjerg Festuge endnu bedre2.7.2025 09:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge 2025 er netop afsluttet efter ni festlige og farverige dage, der har været med til at løfte fællesskabet i hele byen – og vi vil gerne høre din mening!
Kleveparken tager form – ny grøn oase midt i Esbjerg på vej2.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommunes store byomdannelsesprojekt i Bymidte Vest bevæger sig nu ind i næste fase. Kleveparken – en ny bynær park og et grønt åndehul – begynder snart sin transformation fra asfalteret p-plads til rekreativt område med stiforbindelser, natur og nye opholdsrum.
Esbjerg Kommune etablerer ekstra parkeringsplads til traktorbusser ved Vadehavscentret1.7.2025 12:01:36 CEST | Pressemeddelelse
For at skabe mere ro og sikkerhed omkring trafikken ved Vadehavscentret, etablerer Esbjerg Kommune ekstra mulighed for parkering for traktorbusser. Herefter er det forventningen, at regler og aftaler bliver overholdt.
Tilbud og praksis på rusmiddelområdet sættes nu under lup. Samtidig skal en ny økonomisk værktøjskasse bidrage til at styre økonomien mere effektivt på hele det specialiserede voksenområde i Esbjerg Kommune.1.7.2025 09:59:13 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for at vurdere tilbud og praksis på rusmiddelområdet yderligere, for at det igen kan drives sikkert, ligesom økonomistyringen på hele det specialiserede voksenområde i Esbjerg Kommune skal tilrettelægges på en helt ny måde. Forvaltningen går nu i gang med begge dele i tæt samarbejde med medarbejdere og samarbejdspartnere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum