Plastindustrien støtter EU-forbud mod eksport af plastaffald
Et forbud mod eksport af plastaffald skaber et incitament til øget genanvendelse og et styrket europæisk marked for genanvendelse af plast, mener Plastindustrien.
EU-parlamentet har natten til fredag indgået en aftale om et forbud mod eksport af plastaffald. Forbuddet er en del af aftalen om en ny affaldstransportforordning.
Ifølge Plastindustrien kan et forbud mod eksport af plastaffald få betydelige positive konsekvenser og skabe et stærkt incitament til øget genanvendelse af plastaffaldet, forklarer miljøpolitisk chef Christina Busk:
– Europa bør tage ansvar for vores eget affald. Ikke kun af etiske hensyn, men også fordi vi selv kan bruge plasten igen. Der er stigende efterspørgsel på genanvendt plast og det vil samtidig være en drivkraft til at udvikle nye teknologier og investere i løsninger, som gør det muligt at genanvende meget mere af vores plastaffald lokalt. Det er en værdifuld ressource, som vi skal holde på.
Eksportforbud fremmer genanvendelse
I dag eksporteres betydelige mængder plastaffald til lande uden for Europa. Det flytter problemet med håndteringen af affaldet over til andre lande og spænder samtidig ben for øget genanvendelse herhjemme.
Plastindustrien betragter et eksportforbud som en metode til at fremme cirkulær økonomi i EU og opfordrer til politisk støtte i den endelige udformning af Affaldstransportforordningen.
– Der er behov for politisk opbakning til at styrke det indre marked for plastgenanvendelse i EU og tage de nødvendige skridt for at nå EU’s mål om øget plastgenanvendelse, siger miljøpolitisk chef Christina Busk.
Om Affaldstransportforordningen
Affaldstransportforordningen bliver forhandlet under såkaldte trilogforhandlinger i EU, hvor Ministerrådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen sammen finder kompromisløsninger.
Forbuddet gælder eksport af plastaffald til lande uden for OECD.
Aftalen kommer ovenpå en beslutning fra januar 2021, hvor Europa Kommissionen vedtog et forbud mod eksport af farligt eller svært genanvendeligt plast til ikke-OECD-lande.
I januar 2023 stemte Europa-Parlamentet for yderligere stramninger i reglerne for eksport af affald.
Pernille Weiss, medlem af EU-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti, er chefforhandler på revideringen af Affaldstransportforordningen.
Kontakter
Martin Skajaa WøldikeKommunikationschef, Plastindustrien
Tlf:20243718mw@plast.dkOm Plastindustrien
Plastindustrien vil sikre danske plastvirksomheder optimale rammer for succes ved at klæde dem på til fremtiden, hvor den grønne omstilling er forudsætningen for, at vi passer bedre på vores ressourcer og skaber nye attraktive arbejdspladser. Vores branche tæller over 26.000 jobs, hvilket gør os til en af industriens største underbrancher.
Følg pressemeddelelser fra Plastindustrien
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastindustrien
Plastindustrien i Danmark: Pas på, når du handler på udenlandske webshops4.12.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Op til jul advarer Plastindustrien danske forbrugere mod at købe billige varer på udenlandske webshops. Produkter fra platforme som Temu og Shein er ofte ikke omfattet af EU’s strenge regler for kemi og produktsikkerhed.
Genanvendelsesindustrien: Bevar affaldssorteringen31.10.2025 09:04:28 CET | Pressemeddelelse
Den samlede danske genanvendelses- og ressourceindustri advarer mod at ændre de nuværende regler for affaldssortering, sådan som Liberal Alliance foreslår. Det vil skade genanvendelsen og underminere de investeringer, som danske virksomheder allerede har foretaget i nye teknologier.
Plastindustrien hilser politisk aftale om producentansvar varmt velkommen12.9.2025 10:55:44 CEST | Pressemeddelelse
Ens regneregler, indsats mod free riders og afskaffelse af emballageafgiften giver virksomhederne en mere fair regning, mener brancheforeningen Plastindustrien.
Plastindustrien om glippet plasttraktat: Vi har brug for globale løsninger15.8.2025 10:02:49 CEST | Pressemeddelelse
Forhandlingerne om en global plasttraktat i Genève sluttede i nat uden resultat. Plastindustrien kalder det en skuffelse, da behovet for at håndtere den globale plastforurening er stort.
Ung forsker vinder pris for banebrydende designværktøj til vindmøllevinger12.8.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sebastian Malte Hermansen fra Aalborg Universitet modtager Danish Composite Award 2025 for sit arbejde med at styrke designet af store vindmøllevinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum