Virksomheder kontakter i stigende grad Erhvervshus Nordjylland
Dansk Industri (DI) har netop offentliggjort en analyse over kontakter til landets erhvervshuse. Rekord mange virksomheder er i kontakt med erhvervshusene. Siden sidste år har 37% af virksomhederne har været i kontakt med et af landets erhvervshuse, og andel er størst i Nordjylland, hvor 43% af virksomhederne har været i kontakt med Erhvershus Nordjylland.

Andelen af virksomheder, som kontakter erhvervshusene i Danmark, stiger støt.
I Erhvervshus Nordjylland har stigningen været størst. Med en stigning på 13 procentpoint i forhold til sidste år, har 43% af virksomhederne været i kontakt med erhvervshuset.
”Det er fantastisk, at så mange af de nordjyske virksomheder har været i kontakt med Erhvervshus Nordjylland. Det er den største efterspørgsel efter vores ydelser, siden vi blev oprettet i 2019. En af grundene til, at rekord mange virksomheder har kontakt med erhvervshuset, tror jeg skal findes i det unikke samarbejde, vi har med de lokale erhvervskontorer i kommunerne. Vi supplerer hinanden godt med lokalt kendskab og vores specialiserede vejledning”, fortæller adm. direktør i Erhvervshus Nordjylland, Lars Erik Jønsson.
Samarbejdet med de lokale erhvervskontorer har netop været en af hjørnestenene i arbejdet med erhvervsudviklingen i Nordjylland siden 2019, hvor Erhvervshus Nordjylland blev etableret, og den nordjyske model for erhvervsfremme har vist sig nyttig for virksomhederne.
Flere virksomheder finder erhvervshusenes ydelser relevante
Samtidig med at flere virksomheder kontakter erhvervshusene, så falder andelen af virksomheder, der vælger erhvervshusene fra grundet manglende relevans. Samlet set falder andelen fra 44% i 2021 til 28% i 2023.
”Heldigvis viser undersøgelsen et klart fald i antallet af virksomheder, der vælger os fra, efter de har haft første kontakt til Erhvervshus Nordjylland. Det kan der være mange grunde til, men vi skal selvfølgelig altid arbejde for, at flest mulige nordjyske virksomheder finder vores tilbud om uvildig sparring relevante. Derfor arbejder vi hele tiden med at sikre, at vores tilbud om uvildig vejledning matcher flest mulige virksomheders behov”, forklarer adm. direktør i Erhvervshus Nordjylland, Lars Erik Jønsson.
De virksomheder, der oplever manglende relevans af tilbuddene, begrunder det med, at de ikke har behov for offentlig støtte og sparring.
Hvad efterspørger virksomhederne?
Siden januar 2023 har Erhvervshus Nordjylland vejledt knap 1.000 virksomheder inden for: Digitalisering, bæredygtighed, arbejdskraft, eksport, finansiering, markedsføring og ledelse. Virksomhederne efterspørger i høj grad vejledning og sparring inden for bæredygtighed, hvor en tredjedel af vejledningerne ligger.
Nøgleord
Kontakter
Lars Erik JønssonAdministrerende direktør
Tlf:20666821lej@ehnj.dkBilleder

Links
Om Erhvervshus Nordjylland
Erhvervshus Nordjylland en en del af nordjyske erhvervsfremme og tilbyder gratis og uvildig vejledning til alle små- og mellemstore virksomheder i Nordjylland. Virksomhederne kan få kortlagt deres udviklingsmuligheder af uvildige forretningsudviklere med specialiseret viden inden for områder som: Digitalisering, Grøn omstilling, Internationalisering og Arbejdskraft.
Erhvervshus Nordjylland er knudepunkt i nordjysk erhvervsfremme, og kan åbne dørene for virksomheder til et stort netværk af øvrige offentlige og private aktører. Derudover er Erhvervshus Nordjylland operatør på programmer, der gør det muligt at igangsætte målrettede udviklingsforløb i samarbejde med private rådgivere.
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland
Ny internationaliseringsrådgiver i Erhvervshus Nordjylland12.8.2025 07:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Esben Filt Jensen tiltrådte 4. august 2025 som Udenrigsministeriets internationaliseringsrådgiver med base i Erhvervshus Nordjylland.
En vækstpilot kan være genvej til udvikling11.8.2025 13:59:17 CEST | Nyhed
Der ligger et uudnyttet potentiale i samarbejdet mellem små virksomheder og nyuddannede. Med støtte fra SMV:Vækstpilot valgte KIMBO Gruppen i Nibe at ansætte deres første akademiske medarbejder til at hjælpe med at udvikle virksomheden.
Compsoil satser på AI for at fordoble plastgenanvendelse og reducere CO2-aftryk9.7.2025 13:56:48 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheden Compsoil har testet, hvordan avanceret billedteknologi og kunstig intelligens kan gøre det muligt at sortere og genanvende langt mere plastaffald – og dermed reducere CO2-udledningen markant.
Fem startups er klar til vækstrejse12.6.2025 07:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem startups er klar til årets forløb i Maritime Stars. Et forløb for ambitiøse iværksættere i den maritime sektor - udvalgt af nogle af Danmarks stærkeste maritime virksomheder.
Nye regler ændrer spillet for emballage30.5.2025 07:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juni 2025 træder en vigtig milepæl i kraft for danske virksomheder, der anvender emballage. Med de nye regler om udvidet producentansvar bliver det fra næste måned obligatorisk at indberette de faktiske mængder emballage, som virksomhederne satte i omløb på det danske marked i 2024. Formålet med ordningen er at sikre, at producenter og importører tager et større ansvar for hele emballagens livscyklus – fra produktion til affaldshåndtering. Men mange virksomheder ved ikke, at de er omfattet af ordningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum