Moesgaard Museum

Oplev julevæsnerne på Moesgaard Museum

Del

Julens glemte og misforståede væsner fra den europæiske julemytologi vender tilbage til Moesgaard Museum.

På billedet ses tre væsner. Den ene er den finske Joulupukki, der er klædt i en gedebukkemaske. Ved siden af står Lucia, der har en lyskrone på hovedet og bærer en bakke med to øjne på. Julekatten er sidst og har en sort og hvid pels og meget lange, skarpe kløer.
Joulupukki, Lucia og julekatten er tre af de julevæsner, man kan møde på Moesgaard. Foto: Moesgaard Museum

Der er ikke mange lyse timer i december, og i mørket manifesterer det ukendte og det farlige sig som fantastiske og uhyggelige skabninger. Disse såkaldte julevæsner kan man møde, når man besøger Moesgaards udstillinger de tre første lørdage i december. Væsnerne ledsages af Moesgaards væsenvogtere, som kan hjælpe besøgende på museet med at forstå dem og deres betydning. Vogterne fungerer også som beskyttere, så man ikke behøver være alt for bange for væsnerne.

Hvem kan man møde?
Måske møder man Joulupukki. som er det finske svar på julemanden. Han kan lynhurtigt forvandle sig til en dæmon fra underverden, og man skal give ham gaver og mad for at være i fred. Minder det ikke lidt om traditionen med risengrøden til nissen på loftet?
Man kan også møde Julekatten fra Island, der umiddelbart ser sød og blød ud. Men med sine lange kløer propper den børn i sin sorte sæk og fodrer dem til den gruopvækkende Grylá. Medmindre man altså har fået nyt tøj i julegave, så måske skulle man alligevel ønske sig et par sokker til jul…
Og så er der Lucia, som de fleste tror, de kender, på grund af det hyggelige Lucia-optog, der bringer lys til en mørk tid. Men historierne om Lucia er alt andet end lyse. Stak hun virkelig selv sine øjne ud for at undgå tvangsægteskab?

Man kan møde de tre julevæsner og mange flere på Moesgaard, hvor de bevæger sig rundt i museets udstillinger tre lørdag op til jul. Inden væsnerne vender tilbage til mørket, bliver de præsenteret på trappen i museets foyer, så man kan lære alle deres historier. Det er også muligt at læse mere om væsnerne på Moesgaards hjemmeside, så man ved, hvem man risikerer at møde.

Oplev julevæsnerne på Moesgaard lørdage 2., 9. og 16. december kl. 13.00 - 17.15.

Program for de tre lørdage
Kl. 13.00–16.30: Julevæsnerne er løs på museet.

Kl. 16.45: Julevæsnernes historie præsenteres én efter én på museets centrale trappe

Kl. 17.15: Julevæsnerne og deres vogtere forlader museet og forsvinder ud i mørket.

Nyd en lækker julebuffet i museets café
Når julevæsnerne har forladt Moesgaard, er der mulighed for at nyde en lækker julebuffet i museets café lørdag aften. Buffeten byder blandt andet på sild, leverpostej, flæskesteg fra Troldgaarden og risalamande. Se hele menuen på museets hjemmeside, hvor man også kan booke bord. Bord til buffet skal bookes på forhånd.

Kontakter

Links

Moesgaard Museum

Moesgaard Museum er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard Museum omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.

Følg pressemeddelelser fra Moesgaard Museum

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Moesgaard Museum

Nye undersøgelser indikerer, at 2000 år gammel krigerkvinde er begravet ved militært centrum i Midtjylland24.4.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nye analyser af knogler fra en jernaldergrav ved Hedegård i Midtjylland giver overraskende resultat: En af de afdøde er tilsyneladende en kvinde begravet med fuldt våbenudstyr. Det 2000 år gamle militære centrum ved Hedegård skal nu undersøges af Moesgaard Museum, Museum Midtjylland og Museum Horsens som led i forskningsprojektet ‘Under Pres.’

Moesgaard Skovmølle genåbner efter stor renovering22.4.2024 14:06:57 CEST | Pressemeddelelse

Den historiske Moesgaard Skovmølle ved Giber Å åbner efter fire års stilstand igen for offentligheden med en helt ny udstilling i møllebygningen, hvor man kan lære mere om vandmøllens store betydning for datidens samfund. På åbningsdagen torsdag den 2. maj og i udvalgte weekender vil engagerede mølleentusiaster sætte gang i vandmøllen, hvor man kan opleve den imponerende mekanik i fuld vigør.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye