Martin Sandager hædret som Årets Dyreven 2023
21.11.2023 06:00:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Arealforvalter og naturformidler Martin Sandager har opkøbt og forvandlet 100 hektar jord, der nu viser vejen til bedre dyreliv, CO2-lagring og større biodiversitet. Det tildeler Dyrenes Beskyttelse ham prisen som årets dyreven for.

Fredag overrakte Dyrenes Beskyttelse med stor fornøjelse prisen som Årets Dyreven 2023 til arealforvalter og naturformidler Martin Sandager fra Kragelund Mose. Martin har gennem otte år opkøbt og forvandlet 100 hektar jord i Kragelund Mose ved Vejen til et fristed for dyr, natur og klima. Hans arbejde er ifølge direktør for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, eksemplarisk i lyset af de store udfordringer for dyr, natur og klima:
”Martin Sandager er kåret til Årets Dyreven 2023 for sit vedholdende arbejde og engagement i de presserende og sammenhængende dagsordener: biodiversitet, klima og dyrevelfærd. Han er desuden en eminent formidler og går altid efter dialogen.”
Martin Sandager har gennem sit engagement og sin vedholdenhed skabt et unikt område, hvor vandbøfler, exmoorponyer, konikponyer, ungarske uldgrise, gallowaykvæg, dexterkvæg og landracegeder lever frit og uforstyrret. Han har vendt dyrkede arealer og tidligere tørvemose til et kulstoflagrende landskab, der også fungerer som hjemsted for en imponerende række af vildtlevende dyr. Martin blev særligt anerkendt for at invitere fuglene tilbage på arealerne. Det har han først og fremmest gjort ved at sørge for, at der er masser af mad i form af planter og insekter. Dertil er der optimale muligheder for redebygning. Til at starte med har Martin selv opsat 700 redekasser.
"Martins indsats for at genskabe levesteder for de vildtlevende dyr er en inspiration. Han har genskabt vådområder og vedvarende plantedække, der græsses af dyr, som passes omsorgsfuldt og tilses dagligt, samtidig med at de har et frit flok- og familieliv. Alt sammen noget, som desværre er forsvundet mange steder i vores intensivt dyrkede landskaber," lyder det fra Britta Riis.
Martin Sandager fik overrakt prisen til arrangementet fredag, og var meget overrasket.
"Jeg er simpelthen så glad og vildt overrasket. Jeg synes, at det er modigt valg, der understreger, at vi skal passe på alle dyr samtidigt. Jeg ser prisen som et kæmpe skulderklap til alle os, der arbejder for at øge biodiversiteten i praksis, siger Martin Sandager
Til arrangementet var han omgivet af dyrevenner og politikere til en eftermiddag med fokus på gode dyreliv. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, holdt åbningstale til arrangementet, mens blandt andre Mathilde Walter Clark, forfatteren bag bogen om minksagen ”Det blinde øje”, holdt oplæg. Der var også paneldiskussion om dyrevelfærd med blandt andre dyrevelfærdsordførerne Carl Valentin (SF) og Søren Egge Rasmussen (EL).
Tidligere år er prisen blevet givet til blandt andre kokken Nikolaj Kirk, daværende EU-parlamentariker Gitte Seeberg og bioetiker Mickey Gjerris
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Danmark sætter ny rekord for eksport af levende svin: Det er dybt forkasteligt23.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
17 millioner danske grise blev i 2025 transporteret ud af landet, og dermed har industrien sat ny rekord. Polen var den største aftager, da knap otte millioner danske grise havnede her.
Ny Kraka-rapport afliver myter: Mere plads til svinene har meget begrænsede konsekvenser for dansk økonomi20.3.2026 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Grisene i den danske svineproduktion kan få 50 procent mere plads, uden det får nævneværdige effekter på fødevarepriser, beskæftigelse eller samfundsøkonomien, lyder det i ny rapport fra Kraka.
Danskerne går på gaden for grisene: Vil have et svinevalg20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På søndag kulminerer en folkelig bevægelse, når tusindvis af danskere mødes i København. Med krav om rent drikkevand, levende fjorde, gode liv for borgere i landdistrikterne og et værdigt griseliv retter demonstranterne et klart budskab til politikerne to dage før valget.
Dyrenes Beskyttelse: Undercover-bog viser først og fremmest det politiske svigt af grisene17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er i høj grad politikerne og myndighederne, der er skyld i det store svigt af grisene i dansk svineproduktion. Det viser den netop udgivet bog Flæsk, ifølge Dyrenes Beskyttelse.
Bedre dyrevelfærd i landbruget er vigtigt for hver anden vælger16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For 53 procent af danskerne kommer dyrevelfærden i landbruget til at have indflydelse på, hvor de sætter krydset til folketingsvalget. Samtidig ønsker et flertal konkrete forbedringer for grisene indført efter valget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum