Et stort engagement i grøn transformation sikrer Søren Tscherning Temaprisen 2023
Det blev ejerleder Søren Tscherning fra Tscherning Holding A/S, der vandt over de øvrige seks regionale temaprisvindere og modtog Temaprisen ved Landskåringen af Årets Ejerleder 2023. Temaprisen gives i år til den ejerleder, som har udmærket sig særligt positivt inden for årets tema, som er ejerledernes grønne transformation.

Søren Tscherning fra Tscherning Holding A/S har netop vundet Årets Temapris 2023 ved Landskåringen af Årets Ejerleder 2023. Søren Tscherning modtager prisen for sit arbejde med den grønne transformation og for at være en af de første i sin branche til at foretage en større grøn transformation af sin virksomhed. Tscherning Holding tilbyder nedrivning, anlægsopgaver og miljøsanering.
“Som en af de første i sin branche har Søren Tscherning formået at foretage en omfattende grøn transformation af virksomheden. Det er en agenda, som betyder meget for ejerlederen. Han har gjort det til en klar prioriteret at drive en grøn transformation i en ellers svær branche at være grøn i. Hans engagement og indsats for at blive en grønnere virksomhed fortjener anerkendelse,” siger Ulrik Ræbild, Middle Market Leder og partner i PwC.
Genanvendelse og cirkulær økonomi
Søren Tscherning har gjort det til en særlig prioritet at mindske virksomhedens klimaaftryk. Derfor arbejdes der med cirkulær økonomi og genbrug samt initiativer, som sigter mod at reducere energiforbruget, optimere transportprocesser og mindske ressourceforbruget fra de materialer, der anvendes i produktionen.
“Søren Tscherning er en ambitiøs ejerleder. Han siger højt og har ambitioner om at videreudvikle virksomheden og gøre den endnu mere innovativ, når det kommer til den grønne omstilling. Ejerlederen fokuserer på udvikling af bæredygtig adfærd og har for nylig etableret grøn forretningsudvikling som et selvstændigt stabsområde," siger Henrik Rasmussen, regionsbankdirektør i Nykredit.
Også hos Dansk Erhverv ser man stor grund til at fejre den nykårede vinder af Årets Temapris 2023.
”Søren Tschernings iver og drive for den grønne transformation er inspirerende. Han brænder for agendaen og insisterer på at finde på innovative løsninger for at drive den grønne omstilling fremad. Han er en fuldt fortjent vinder af Årets Temapris,” siger Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv.
Kontakt
For yderligere information kontakt pressechef i PwC Malene Billund på mobil 5133 2378 eller pressekonsulent Peter Klaaborg fra Nykredit på mobil 2056 0706 eller pressekonsulent Jesper Ingemann fra Dansk Erhverv på 2265 0941.
Fakta om Årets Ejerleder 2023
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som afholdes for 20. gang. Årets tema er ejerledernes grønne transformation. De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 16. november 2023 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup. Juryen består af regionsvinderen fra 2022 samt repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC og to erhvervsprofiler.
Tidligere landsvindere
Layland Barker fra Titan Containers A/S (2022), Peter Vang Christensen fra Plantorama A/S (2021), 2020 (særår uden vinder pga COVID-19), Michael Holm fra Systematic (2019) Bjarke Hansen fra Primo Tours A/S (2018), Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller ApS (2017), Marie-Louise Bjerg fra Top Mountain Industries ApS (2016), Anders Byriel fra Kvadrat A/S (2015) Susanne Hessellund fra Bel Air Aviation A/S (2014), Thomas Dinesen fra Dinesen Floors (2013), Peter Eriksen fra Nilpeter A/S (2012), Jørgen Hallundbæk fra Welltec A/S (2011), BK Engineering A/S (2010), KM Telecom A/S (2009), Webtop A/S (2008) og Expo-Net Danmark A/S (2007).
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
7 ud af 10 erhvervsledere frygter yderligere eskalering af handelskrig3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal af danske erhvervsledere frygter yderligere eskalering af handelskrigen, og over halvdelen forventer allerede en negativ effekt på virksomhedens profitabilitet i de kommende 12 måneder som følge af de ændrede toldsatser. Usikkerheden holder mange tilbage, men enkelte virksomheder handler og tilpasser sig den nye virkelighed, viser en ny pulsmåling fra PwC.
Stor stigning i efterspørgsel efter AI-kompetencer på det danske arbejdsmarked2.7.2025 09:50:06 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen efter AI-kompetencer på det danske jobmarked stiger kraftigt. Således er antallet af danske jobopslag med krav om AI-kompetencer steget fra blot 263 jobopslag i 2018 til 23.000 i 2024. Det viser PwC’s AI Jobs Barometer 2025, som understreger AI's hastige indtog i en bred vifte af sektorer.
Slå til før renten stiger: Nu er det tid til at betale restskat, hvis du vil spare penge26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ved at være sidste udkald, hvis du vil undgå ekstra rentetillæg på din restskat. Ifølge PwC’s skatteekspert kan der være væsentlige besparelser at hente, hvis du betaler din restskat for 2024 senest den 1. juli 2025.
Nye krav til cybersikkerhed for virksomheder og myndigheder med kritiske funktioner ser dagens lys26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli træder den danske lovgivning for EU-direktivet NIS2 i kraft, der skal øge cybersikkerheden blandt virksomheder og myndigheder. NIS2-direktivet bygger videre på forgængeren NIS1 og omfatter flere virksomheder end tidligere.
PwC styrker sin forretning inden for Financial Services18.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den finansielle sektor rammes i disse år af en ‘perfekt storm’ af regulering, teknologi og geopolitisk usikkerhed. PwC styrker derfor yderligere sin forretning inden for Financial Services.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum