Ny vejledning om kønsminoriteter i fængsler og arresthuse
17.11.2023 06:00:00 CET | Danmarks Fængsler | Pressemeddelelse
Kriminalforsorgen har udarbejdet en ny vejledning, der skal klæde personalet på til at tage imod kønsminoriteter i kriminalforsorgens institutioner.

Kønsminoriteter udgør en sårbar gruppe i samfundet, såvel som i kriminalforsorgens institutioner, og derfor har kriminalforsorgen en forpligtigelse til at sikre dem mod diskrimination og chikane. Samtidig er det kriminalforsorgens ansvar at sørge for, at de ansatte har viden og redskaber til at håndtere alle situationer omkring de indsatte.
Vejledningen skal give fængselspersonalet et bedre kendskab til de mest centrale begreber og vejlede om, hvordan man i praksis håndterer de forskellige situationer, man møder i hverdagen, og skabe opmærksomhed på de behov, som kan forekomme hos kønsminoriteter, der opholder sig i kriminalforsorgens institutioner.
Personalet vejledes konkret i, hvordan man håndterer visitationer, placering, sundhedsbehandling og tiltaleform for kønsminoriteter for at sikre værdighed og respekt samt blik for de rettigheder, der knytter sig til kønsminoriteters særlige situation. Placeringen af kønsminoriteter i kriminalforsorgens institutioner kan også i nogle tilfælde ske på baggrund af behov for at yde en særlig beskyttelse overfor de øvrige indsatte. Det gælder eksempelvis ved placering af en transkønnet kvinde dømt for vold eller overgreb mod kvinder.
- Kriminalforsorgens klientel består af et bredt spektrum af mennesker, der er meget forskellige, hvad angår personlige, sociale og kriminalitetsmæssige forhold. Vores personale skal have de bedste forudsætninger for at håndtere alle typer indsatte og de dilemmaer, som diversiteten medfører for kriminalforsorgens ansatte. Derfor er vejledningen for kriminalforsorgens praksis ift. kønsminoriteter vigtig, siger chef for Koncern Kriminalitetsforebyggelse i kriminalforsorgen, Lea Holst Reenberg.
Baggrund og fakta:
- Kriminalforsorgen registrerer ikke den indsattes kønsidentitet systematisk, derfor vides det ikke, hvor mange indsatte og klienter i kriminalforsorgens institutioner, der tilhører en kønsminoritet.
- Indsattes placering i kriminalforsorgens institutioner sker som udgangspunkt ud fra det juridiske køn (cpr. nr.), men der foretages konkrete og individuelle vurderinger, hvor sikkerhed for den indsatte selv, medindsatte og personalet vægter højt.
- Indsatte har bl.a. ret til sundhedsfaglig behandling og skal så vidt muligt sidestilles med den øvrige befolkning i sundhedsmæssig henseende. Hormonbehandling og ambulant behandling på Center for Kønsidentitet m.m. er sundhedsfaglig behandling, som de indsatte har ret til.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:7255 4141presse@krfo.dkFølg pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Største tilgang af uniformerede elever i Danmarks Fængsler i syv år1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Fængsler har i år den største samlede tilgang af uniformerede elever i syv år med 280 - langt størstedelen fængselsbetjente. I dag starter 123 nye elever, hvilket samtidig er ny rekord for et enkeltoptag i nyere tid.
Civilsamfundspuljen åbner igen1.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det igen muligt at søge midler til projekter og indsatser, der skal forebygge kriminalitet.
Flere samtidige svigt gjorde undvigelse fra Vestre Fængsel mulig26.6.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Danmarks Fængsler har identificeret flere fejl i sikkerhedskæden, som samlet set muliggjorde undvigelsen fra Vestre Fængsel den 4. februar 2026. Som konsekvens heraf er der iværksat en række tiltag for at skærpe sikkerheden og reducere risikoen for, at en tilsvarende hændelse kan finde sted i fremtiden.
Nørre Snede Fængsel får ny specialiseret visitationsafdeling for seksualdømte17.6.2026 10:03:27 CEST | Pressemeddelelse
Den nye visitationsafdeling for seksualdømte i Fængselskreds Vest skal supplere den allerede eksisterende visitationsafdeling i Herstedvester, Fængselskreds Øst.
Visse sager om optagelse og aflytning af telefonsamtaler med retshjælpsorganisationer kan blive genoptaget15.6.2026 11:05:12 CEST | Pressemeddelelse
Visse indsatte og tidligere indsatte, der har fået optaget telefonsamtaler med Krims Retshjælp eller øvrige retshjælpsorganisationer, der yder indsatte juridisk bistand, kan have krav på godtgørelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum